Vores dreng på 6 år har svært ved at håndtere sine frustrationer

Vores dreng på 6 år har svært ved at håndtere sine frustrationer

Kære Janne,

vi har 2 dejlige tvillingedrenge på 6 år. De er tveæggede og meget forskellige af natur, men har selvfølgelig også mange ligheder. De har haft en normal opvækst og gået i samme børnehave og samme klasse i skolen. De har forskellige venner, men leger indbyrdes ofte godt sammen. Den ene af drengene blev renlig med det samme, er mere rolig af natur og meget eftertænksom.

Den anden dreng er mere impulsiv og kan lide hurtige/ voldsomme lege, men elsker også perleplader, puslespil etc. Han er for så vidt også renlig, men har ofte flere gange dagligt uheld med tis i bukserne - dog aldrig om natten. Vi har forsøgt stort set alt, lige fra alarm-ur, trænet toiletvaner etc. Lige nu forsøger vi at undgå at kommentere det, men i stedet hjælpe ham, når han har tisset.

Han er nu meget opmærksom på, om andre har set, han har tisset. Der er selvfølelig ikke noget fysisk galt med ham. Vi er bekymrede over, om tisseriet giver ham et lavt selvværd og prøver selvfølgelig at være opmærksom på det.

Han bliver tit meget sur og frustreret, er udadreagerende over for sin bror, hund og andre legekammerater og har også gjort fysisk udfald mod os som forældre. Dette sker ikke altid ift. "tisseuheld", som dog selvfølgelig øger tendensen og frustrationen.

Han fortæller selv, at når han slår eller truer med det, vil de andre være venner med ham. En stor del af hans verden handler om forhandling - hvis jeg skal gøre det, skal du gøre sådan og sådan. Vi har ikke accepteret forhandling som en kommunikationsform herhjemme, men i stedet prøvet at lede i en anden retning.

Vi opfatter os selv som opmærksomme og lyttende forældre. Der er ingen tvivl om, at han er frustreret, og vi forsøger at opbygge hans selvværd ved bl.a. at fortælle ham, at han er god nok. Vi vil samtidigt selvfølgelig ikke acceptere hans konfronterende/ grænsesøgende adfærd, når den bliver fysisk eller verbalt grov.

Vi har forsøgt flere tilgange ift. grænsesætning etc., men det har ikke gjort hans frustrationer mindre.

Hvordan kan vi hjælpe vores kærlige, intelligente dreng til at komme af med sine frustrationer på den bedste måde?

Med venlig hilsen Faren


SVAR

Kære Faren,

først: du spørger mig ikke om noget med din drengs tisseproblemer, og jeg går ud fra, at det er, fordi I har styr på det. Hvis ikke, kan jeg henvise til denne hjemmeside om inkontinente børn: Børns inkontinens kan helbredes. Hvad jeg i øvrigt er overbevist om, at den kan.

Jeg er også lidt nysgerrig efter, hvad det mon kan være, jeres dreng opnår ved at tisse i bukserne - siden han åbenbart kan holde sig om natten. Får han en slags gevinst? Og hvis ja: Hvilken mon?

Håndtere frustrationer

Men du spørger om, hvordan I kan hjælpe jeres dreng til at komme af med sine frustrationer på den bedste måde. Jeg kan læse, at I allerede gør en del af den slags, som jeg mener, virker: Hjælper ham, når uheldet er ude, undlader at kommentere det, vil ikke konstant forhandle med ham, er opmærksomme og lyttende, fortæller ham, at han er god nok og accepterer ikke fysiske eller verbale grovheder.

Ikke så lidt! Og det skal nok virke på længere sigt.

Snarere selvtilliden end selvværdet

Jeg kan tilføje en smule. For det første er jeg overbevist om, at hans tisseproblem højst gør noget ved hans selvtillid og ikke som sådan noget grundlæggende ved hans selvværd. Som I kan læse via dette link: Selvværd er det helt centrale, forstår jeg selvværd som en kombination af selvfølelse og selvtillid, hvor det første er det helt grundlæggende og mest betydningsfulde af de to.

Selvtillid kan komme og gå, og selvfølgelig: Hvis jeres dreng har tisset i bukserne og er flov over det, ja, så er hans selvtillid næppe synderligt høj lige da. Klarer han en svær opgave godt en time senere, ja, så er selvtilliden helt sikkert højere.

Mangler at lære noget

Mit bedste bud på, hvad I kan gøre for at hjælpe jeres dreng til at håndtere sine frustrationer bedst muligt er, at I lærer ham konstruktive måder at handle på. Når han bliver fysisk eller verbalt grov, vel vidende, at det skaffer ham ballade, bl.a. med far og mor, så er det udtryk for afmagt: Han ved ikke, hvordan han ellers kan handle for at slippe af med sine frustrationer. Han mangler at lære noget.

Du taler om, at I har forsøgt flere tilgange ift. grænsesætning. Jeg ved jo ikke, hvad tilgangene går ud på, men måske kan du genkende noget i dette billede:

Vi siger, at det er forbudt at svømme crawl, man må kun svømme brystsvømning. Din dreng er på dybt vand og ved at drukne, og han ved kun, hvordan man crawler, ikke hvordan man brystsvømmer. Han har valget mellem at drukne eller at gøre det, han kan - selv om det er forbudt og vil give ham ballade. Selvfølgelig vil han ikke drukne og vælger at crawle, og det vil han blive ved med, med mindre nogen lærer ham at svømme brystsvømning.

Så: I kan lære ham 'at svømme brystsvømning'.

Samtaler med fokus på behov og følelser

Jeg foreslår, at I samtaler med ham, når han har reageret på en måde, I ikke kan acceptere. Samtalen skal slet ikke fokusere på, at han har handlet 'forkert', og der må ikke skældes ud eller lignende. Samtalen må fokusere på hans behov: Hvad det var, han i situationen havde brug for og ikke fik, ikke kunne skaffe sig ('overleve, ikke drukne'). Hvorfor han blev frustreret og derefter handlede på en grov måde ('svømmede crawl').

Hvis du følger dette link: At tale sammen med fokus på følelser og behov

tror jeg, I vil finde inspiration til sådan en type samtale, hvor I har det omtalte fokus. Målet med samtalen er 1) at få jeres dreng til at indse, at han handler imod sin egen interesse, når han bliver grov. At være grov skaffer ham næppe det, han har brug for - og desuden får han alle på nakken: bror, hund, legekammerater og forældre. Ingen bryder sig om at blive behandlet groft.

Det er dét, som er det vigtige - snarere end, at han handler 'forkert'.

Børn gør det rigtige - hvis de kan

Mål 2) er at tale med ham om, hvordan han ellers kunne have handlet. Hvad kunne han have sagt eller gjort, som virkede? Som skaffede ham det, han havde brug for? Og som ikke betød, at alle blev vrede og utilfredse?

Altså: fokus på en måde at reagere på, som dels virker, dels ikke skaffer ballade.

For mig er det logik, at hvis man kender til reaktionsmåder, som virker, og som andre folk, især forældrene, finder acceptable, ja, så vælger man dem. Men det kan man selvfølgelig kun, hvis man kender til dem. Så - det er her, jeg foreslår, at I sætter ind.

Husk, at I må fungere som det, jeg kalder 'fødselshjælpere' - altså hjælpe jeres dreng med selv at formulere de forslag til andre reaktionsmåder, som virker bedre end grovhederne - og som han er i stand til at praktisere. Jeres egne forslag og gode råd kan højst fungere som inspiration. Han må være 'lokomotivet' - sådan som jeg omtaler det i sidstnævnte tekst.

Venlig hilsen

Janne Hejgaard

 


Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk