Min søn på 8 år frygter at lægge sig til at sove

Min søn på 8 år frygter at lægge sig til at sove

Kære Janne.

Min søn på 8 år (snart 9) har siden jul haft svært ved at lægge sig til at sove - det blev udløst af julekalenderen, hvor en dreng blev slået. Siden da har hans lyst til at falde i søvn være meget svingende.

Han fortæller, at han ser billeder i hovedet af dårlige ting, han har set i løbet af dagen - et billede, en bog, noget, nogen fortæller i skolen. Nogle dage er han påvirket af det allerede fra om morgenen, og når han kommer hjem, er han trist og kan ikke spise, fordi han frygter at lægge sig til at sove.

Han fortæller, at han er bange for at drømme uhyggeligt. Han har ellers altid været god til at sove, og er en glad dreng (men meget følsom over for skæld ud, konflikter og som sagt uhyggelige ting). Han ser ikke uhyggelige ting i fjernsynet, men det kan nogle gange være svært at forudse, hvad der skræmmer ham.

Vi har prøvet forskelligt. I den første periode vågnede han lige så ofte som en baby, og vi blev vanvittige af manglende søvn, plus at han vækker sin søster, når han kalder - så han fik lov at sove på en madras på gulvet hos os. Her sover han hele natten, og er heller ikke bange for at falde i søvn. Derpå gik det bedre en periode, og han kom tilbage i sit eget værelse - det gik godt en lang periode, indtil han næste gang blev skræmt over noget, og sådan kører det op og ned.

Vi har prøvet at tale med ham om det, og har snakket med ham om, hvad man kan tænke på i stedet for det dårlige. Vi har sagt, at vi godt kan se, at det er svært for ham, og at vi gerne vil hjælpe ham. Vi har prøvet at være lidt mere skrappe og sige: "Nu skal du sove." vi har prøvet at gøre, som da han var lille - at sige godnat og gå igen, og så komme tilbage efter lidt tid og sige godnat og gå igen.

Som sagt har han altid elsket sengetid - hvor han får læst højt, sunget og bliver nusset, men nu frygter han sengetid meget af dagen, og det begynder at påvirke alle i familien. Vi aner snart ikke hvad vi skal gøre - skal vi lade ham sove hos os? Skal vi holde fast i, at han godt kan sove selv?

Jeg synes normalt, vi er ret sikre på os selv som forældre, men lige nu er vi simpelthen bare så meget på den.

Mvh. RR


Kære RR,

du skriver, at det var en episode i tv's julekalender, hvor en dreng blev slået, som udløste jeres søns problemer med at falde i søvn og sove for sig selv. Når sådan noget ikke-virkeligt kan skabe så voldsomme konsekvenser, som det har gjort for jeres søn, så må det være, fordi det på en eller anden måde for netop ham rammer ind i noget virkeligt.

For mig er det umiddelbart interessante derfor at prøve at finde ud af, hvad det kan være hos jeres søn, i hans virkelige liv, som blev aktiveret, da han så en (vidtfremmed, ikke-virkelig) dreng blive slået.

Den underliggende symbolik

Det skal forstås på et symbolsk niveau. Jeg taler ikke om, at jeres dreng nødvendigvis nu er bange for, at han også kan blive slået - selv om det måske er, hvad han har sagt, og selv om det måske også er en del af historien. Det handler snarere om, at han er blevet alt for bevidst om, at - jeg gætter, har ikke set den pågældende julekalender - nogle børn ikke bliver behandlet ordentligt, at nogle børn/ voksne kan finde på at slå børn, at der findes vold eller måske uretfærdighed, at der kan ske noget ondt eller væmmeligt i et barns liv - med meget mere. Jeres søns helt ubevidste konklusion kan være, at livet rummer noget farligt, og det kan også gå ud over børn - ud over ham.

Han er en følsom dreng, og det har han ikke umiddelbart kunnet rumme. Sagt anderledes: Det har hans psyke ikke kunnet bearbejde, det har været for overvældende for ham. Jeg gætter på, at han oplever sig alt for hjælpeløs.

'Spist af kundskabens træ'

Når sådan noget sker, træder psykens forsvarsmekanismer i kraft, og det kan bl.a. betyde, at den frygt, jeres dreng har følt i anledning af tv-episoden, har skærpet en særlig side af hans opmærksomhed. Han er pludselig blevet specielt opmærksom på alt det truende og ubehagelige, der findes i hans daglige omgivelser. Det har hele tiden været der, men han har ikke haft den modtagelighed for det, som han nu pludselig har.

Ja, jeg kommer til at tænke på bibelhistorien om at spise af kundskabens træ: 'Pludselig opdagede de, at de var nøgne.' Og når først man har opdaget/ indset noget, kan man ikke igen lade som om, det ikke findes.

Jeres søn har ikke før opdaget alt det skræmmende, men det gør han i høj grad nu, og det er overvældende for ham, bl.a. fordi han mangler redskaber til at bearbejde det. Det kan i øvrigt også falde sammen med, at han har nået et nyt trin i sin udviklingsproces.

Da han ser den omtalte episode fra julekalenderen får han alt for brat brug for at bearbejde noget (for ham) voldsomt og skræmmende. Hans hoved kværner, han er hjælpeløs over for de nye indtryk, og det er ikke sært, hvis alt det også præger hans drømme. Sådan fungerer mennesker: Vores drømme er en af psykens måder at bearbejde indtryk på.

Overbeskyttet?

Jeg er ret overbevist om, at jeres søns frygt for at lægge sig til at sove og for at sove alene kun vil være der en periode. Når hans psyke så at sige har indhentet situationen, vil det være overstået for ham. Da han er en følsom dreng, kan det godt tage lang tid. Desuden ved jeg jo ikke, om I er  nogle af de forældre, som - i den bedste mening - reelt overbeskytter jeres børn.

Selvfølgelig skal forældre passe godt på deres børn, men det er vigtigt, at børn i passende omfang får mulighed for at prøve sig selv af i forhold til verden - at slå sig på verden - selvfølgelig svarende til deres alder og modenhed.

Eksempel: Jeg husker en mor, som satte et hegn op i stedet for at lære sin 3 år gamle datter at kravle ned ad 3 ufarlige trappetrin. Det var overbeskyttelse, og det er ikke godt for barnet.

Fokus på den manglende erfaring

Jeg har to forslag til jer, og begge bygger på den forståelse, at det egentlige problem er jeres søns manglende erfaring. Han savner redskaber, som han kan bruge til at håndtere de ubehagelige sider af tilværelsen, som han nu er blevet opmærksom på.

Det ene forslag er, at I lader jeres søn sove på madrassen i soveværelset så længe, han er så bange, som han er nu. Sideløbende med det, kan I bearbejde hans frygt på forskellige måder, som I nu finder relevante, og her mener jeg, I må gøre det modsatte af, hvad I hidtil har gjort.

Frem i lyset!

Du skriver: 'Vi har snakket med ham om, hvad man kan tænke på i stedet for det dårlige.' I har forsøgt at få skubbet det skræmmende ud af hans synsfelt - men dér bliver det bare endnu mere skræmmende. Jo mere noget gemmer sig i mørket, desto værre bliver det. Kan man hente 'monstrene' frem i lyset (= bevidstheden), har de det med at miste deres farlighed.

Jeg foreslår, at I meget direkte taler med ham om, hvad det er, han er bange for at drømme. Få ham til at tale om sine uhyggelige drømme. Hvad var det uhyggelige ved dem? Var der monstre, skurke, nogen, som var onde og ville ham det ondt, nogen som døde? Få ham til at tegne drømmene, skurkene, monstrene …

Tal med ham om, hvordan man kan klare den slags uhyggelige figurer i drømme. Kan han mon forvandle sig? Blive til en superhelt - eller til en fugl, som bare flyver sin vej? Kan I udstyre ham med en trylleting, han kan bruge i drømme til at forsvare sig med? Et magisk lyssværd, fx?

Jeg husker, at min datter engang 'opfandt' sådan en trylledims, som hendes lille datter kunne bruge i drømme. Når hun pegede på noget uhyggeligt med dimsen, blev det mindre og mindre og til sidst så lillebitte, at det kunne knipses væk. Det virkede!

Altså: Prøv at konkretisere det, han er bange for. Sæt ord på det, vend det og drej det, og vigtigt: Tal med ham om, hvad han selv kan gøre ved det. Få ham til at komme med egne forslag.

Udvikle egne redskaber

Det gælder også det ubehagelige, han støder på i løbet af sine dage. Overskriften kan være: Ja, der findes noget ubehageligt i verden, og ja: Han kan selv gøre rigtig meget for at holde det væk fra sig. Resten tager far og mor sig af.

Når han sidder og hænger med hovedet om morgenen og udtrykker bekymring for alt det dårlige, han kan komme ud for i løbet af den kommende dag, så bed ham om at konkretisere sine forestillinger. Hvad er det helt præcist, han kan møde, som er farligt? Hvordan kan det helt præcist skade ham/ gøre ham ondt? Og vigtigt: Hvad kan han stille op mod det?

Selv finde forslag

Hjælp ham til selv at finde forslag til, hvordan han kan tackle de mulige ubehageligheder, han kan støde på. Husk endelig, at jeres egne forslag nok mest vil passe til jer - ikke til ham. Det er vigtig, at det netop er ham selv, som finder sine egne handlemuligheder frem.

Det er også vigtigt, at I demonstrerer jeres tillid til ham, så han kan høre, at far og mor ikke er bekymrede. I er helt overbeviste om, at han selv kan finde ud af at klare rigtig meget.

I kan selvfølgelig fortælle ham om jeres egne erfaringer, fra I var børn og - blev drillet, mødte en farlig hund, fór vild, så et menneske blive kørt over, osv. Hvad gjorde far og mor da? Så kan han vælge at støtte sig til jeres erfaringer, hvis han finder dem brugbare, og I viser, at han ligner jer: Han er ikke den eneste, som har skullet slås med noget skræmmende som barn.

Sandplay

Mit andet forslag er, at I finder en af den slags terapeuter, som laver Sandplay. Følg linket - der kan I både læse mere om, hvad sandplay er, og finde en terapeut. Sandplayterapeuter arbejder bl.a. med at konkretisere drømme og støtter på den måde psykens eget arbejde, så processerne bliver gennemført så hensigtsmæssigt som muligt. Den konkrete metode passer godt til børn, og nogle af terapeuterne er desuden særligt uddannede til at have med børn og gøre. Spørg!

Jeg tror, at et antal møder mellem jeres dreng og sådan en terapeut vil hjælpe ham videre - og gøre ham stærkere og bedre i stand til at tackle sin virkelighed. Men det er helt sikkert også muligt, at I selv kan gøre meget godt for ham ved at hjælpe ham dels til at få en forståelse af sig selv som en, der kan klare 'dårlige ting', og dels til at finde sine egne brugbare redskaber.

Venlig hilsen

Janne Hejgaard



Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk