Min datter på 8 år har nogle meget voldsomme reaktioner

Min datter på 8 år har nogle meget voldsomme reaktioner

Kære Janne,

Min datter på 8 har nogle meget voldsomme reaktioner, som vi meget gerne vil have hjælp til at hjælpe hende af med.

Hun kan svare meget surt, råbe, græde osv. Vi kan godt tackle det hjemme, men hendes klasse er netop blevet slået sammen med nogle andre, og hun har derfor fået nogle nye klassekammerater. Her er der desværre en gruppe drenge, der har fundet ud af, at det er sjovt at drille hende, idet de får en kraftig reaktion.

Vores pige er meget ulykkelig over drilleriet, og jeg har selvfølgelig kontaktet læreren, som vil være opmærksom på det.

Det vi selv kan arbejde med, er min datters reaktioner på hendes følelser, men jeg ved ikke præcist, hvordan jeg skal gøre dette. Hun mangler også nogle gode veninder, som hun er tryg med, og det tror jeg også, skyldes hendes lidt voldsomme temperament.

Hvordan kan vi konkret gå ind og arbejde med hendes reaktioner? Hun er meget obs på, at hendes ting ikke bliver taget, at alt foregår, som det skal osv. Så det virker, som om hun meget gerne vil kontrollere det hele og derfor er i konstant beredskab. Vi vil bare så gerne have en glad datter, der kan lege rundt og være barn! Håber du har nogle råd.

Tak for en god brevkasse.

Vh den bekymrede mor


SVAR

Kære bekymrede mor,

selv tak!

Jeg lægger især mærke til tre informationer, du giver mig: Din datter er temperamentsfuld, hun har tydelige følelsesmæssige - og måske ikke særligt hensigtsmæssige - reaktioner, og hun er kontrollerende.

Det første er sådan, som hun nu engang er, hendes personlighed. Det er udgangspunktet. Det andet fortæller om, hvordan hun har lært at udtrykke sine følelser - og her kan hun lære andre, mere hensigtsmæssige måder. Det tredje, at hun er kontrollerende, fortæller, tror jeg, at hun er utryg - og her begynder jeg.

Utryg - hvorfor mon?

Jeg vil foreslå, at du overvejer, om der er en særlig grund til, at din datter er utryg. Har der været nogle særlige omstændigheder, en særlig begivenhed, som på en eller anden måde har været for meget for hende? Og som hun har valgt at håndtere ved at holde styr på sine ting osv. Det er i al fald en mulighed, og i øvrigt en ganske almindelig reaktion: at man så at sigeoversættersine behov: 'Jeg har i virkeligheden behov for at være sikker på, at det-og-det ikke sker, men det kan jeg ikke blive, så i stedet for sørger jeg for, at være sikker på mine ting og min omverden.' Selvfølgelig helt uden at være bevidst om det.

Uhensigtsmæssige følelsesmæssige reaktioner

En anden mulighed er, at din datters utryghed hænger sammen med hendes uhensigtsmæssige følelsesmæssige reaktioner. Sådan tror jeg, at det er. Historien her kan være: Hun bliver vred - og det bliver man, når man på en eller anden måde ikke får det, man har brug for - læs eventuelt mere ved at følge linket Følelserne fortæller os, at vi er i live - og hun kender kun til en måde at udtrykke sine følelser på, som vækker modstand hos andre.

Hun reagerer for voldsomt - sammenlignet med den generelle danske måde. Det betyder, at andre ikke forholder sig til, hvordan hun har det, men kun til, hvordan hun udtrykker det - og det er to helt forskellige afdelinger af sagen. Det må være voldsomt frustrerende for hende.

Ingen forholder sig tilsagen

Hvis din datter fx bliver vred, fordi en driller hende, og hun reagerer ved at råbe og græde, og det får andre rundt om hende til at grine ad hende og drille hende endnu mere - ja, så er hun som fanget i en fælde.

Ingen forholder sig til det, som for hende er sagen: at hun har et uopfyldt behov. Hendes grænser er fx blevet overtrådt, hun er ikke blevet set - eller andet af den slags. Hun vil gerne have sit behov opfyldt, men hun har ingen anelse om, hvordan hun kan handle, så det sker. Hun kender kun til at råbe op, og det får bare alle til at grine, drille eller skælde ud.

Selv hjemme hos mor og far er der kun fokus på den måde, hun opfører sig på, og ikke på det, hun har brug for. Ingen intereserer sig for hendes bagved liggende behov. Det må være en yderst utryg situation at være i - at være så hjælpeløs, ja, afmægtig.

Følelser er signaler

Som du kan læse via ovenstående link, er følelser signaler fra os selv til os selv. Signalet/ følelserne fortæller, om vi får vores behov mødt eller ej. Når et behov bliver mødt, skabes behagelige følelser i os: Vi bliver glade, trygge, mætte, nysgerrige og lignende. Når et behov ikke bliver mødt, skabes smertefulde følelser i os: Vi bliver bange, kede af det, vrede og tilsvarende.

Følelser er tilskyndelser til at handle, og når vi har handlet passende, så fx det aktuelle ikke-opfyldte behov er blevet opfyldt, forsvinder følelsen. Hvis ikke det sker, forstærkes følelsen, og man bliver fx vredere og vredere. Når din datter reagerer for voldsomt, kan det være udtryk for sådan et forløb.

Et let genkendeligt eksempel: Du har brug for mad (behov), bliver sulten (følelse), spiser noget (handling) - hvorefter behovet er blevet dækket og følelsen forsvinder.

Din datter ved ikke, at hun bliver fx vred, fordi hun har et ikke-mødt behov. Hun ved heller ikke, hvordan hun kan handle for at få sit behov mødt. Læs eventuelt mere om behov ved at følge linket Alting drejer sig om vores behov.

Ændre fokus

Mit forslag til dig er derfor, at I ændrer fokus. I stedet for at forholde jer til den måde, din datter udtrykker sine følelser på, så ret jeres opmærksomhed mod dels følelsen, dels det behov, som følelsen fortæller om.

Jeg foreslår, at I helt lader være med at tale om sådan, som hun reagerer. I stedet for må I prøve at gætte på hendes følelser og behov - ud fra det I ved om den aktuelle situation. Stil åbne spørgsmål, som giver hende mulighed for at svare både ja og nej. Ja, hvis jeres gæt er rigtigt, nej, hvis det ikke er.

Og: Stil spørgsmål, som indeholder jeres forslag til navne på følelserne og behovene. Den slags navne har hun ikke selv - dels fordi hun kun er 8 år, dels fordi vi i det hele taget er udstyret med et alt for begrænset aktivt ordforråd om følelser og behov. Du får endnu et link: At tale sammen med fokus på følelser og behov. Her udfolder jeg den måde at tale sammen på, som jeg foreslår.

Jeg kan desuden anbefale min bog, Ballademageren Søren, som findes som ebog - følg linket - og som meget snart vil kunne lånes via ereolen. Den står også som papirbog på bibliotekerne. I bogen laver jeg en meget grundig gennemgang af den måde at forstå på, som jeg kort præsenterer her.

At se en anden = fokus på følelser og behov

At begynde at tale sammen med fokus på din datters følelser og behov i stedet for på opførsel vil ændre jeres samspil. Det vigtige er, at hun vil opleve sig mødt og set. Endelig, endelig! Er der nogen, som kigger bag om hendes råben og surhed og beskæftiger sig med det, det virkelig drejer sig om: at der er noget, hun har brug for, som hun ikke får - og som hun ikke aner, hvordan hun skal bære sig ad med at skaffe.

Det er også ad den vej, I vil kunne nå frem til at samtale om, hvordan hun netop kan handle/ reagere anderledes. Hendes behov er fx, at hun vil have sine ting i fred. De andre synes, det er sjovt at tage hendes ting - og det betyder, at hendes behov ikke bliver mødt. Hun bliver vred og handler på sin vrede ved at råbe op og græde, men det hjælper ikke det mindste, tvært imod.

Når samtalen drejer sig om behovet, ikke om surheden, så er det muligt at få en samtale om, hvordan hun kan handle, så hun får sit behov mødt - får lov at have sine ting i fred. Lad det være hende, som kommer med forslag. Det er hende, som skal handle, og hun kan kun gøre det, som hun nu kan. Gode råd fra andre er sjældent brugbare.

Længere proces ...

Det er en længere proces, og den kræver en bevidst indsats - men den er besværet værd. Jeres datter vil få nogle handlemåder, som hun kan bruge i forhold til sit temperament, og det vil hun have glæde af resten af livet.

Du er velkommen til at spørge mig igen, hvis jeg har været for oversigtlig i ovenstående. Det er ikke helt enkelt at ændre fokus, som jeg beskriver - vi er alle grundigt trænede i at forholde os til adfærd/ opførsel - ikke til behov og følelser.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk