Min dreng på 6 år bliver ofte vred og flipper ud

Min dreng på 6 år bliver ofte vred og flipper ud

Hej Janne

Jeg har en dreng på 6 år, som har vanskeligheder ift socialt samspil. Da han var lille, oplevede jeg ham som en meget kærlig og glad dreng, og det har efterhånden ændret sig til, at han flipper ud, når der er den mindste modgang, og han "truer" sin søster og mig. Hvis han fx er sur over noget, kan han finde på at sige "skal jeg slå dig"? eller gå helt hen i ansigtet på sin søster og truer med en knytnæve.

Da han var omkring 3 år skete der meget i hans liv. Han blev storebror, vi blev skilt og han skulle starte i bhv. Alt sammen inden for fire måneder. I den efterfølgende tid så han kun sin far en gang om ugen og hveranden weekend, mens han resten af tiden var hjemme hos mig sammen med sin spæde lillesøster. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg lagde mærke til, at hans adfærd ændrede sig, men han har nogen gange slået sin lillesøster, da hun var spæd og sagt, at hun ikke skulle være kommet ud.

Han reagerer også kraftigt, når han har været hos sin far og kommer hjem til mig igen - han bliver glad for at se mig, men når der er gået mellem 1 og 3 timer, kommer der en reaktion fra ham. Og det er ofte ud af den blå luft og altid vrede/ frustration. Jeg har forsøgt at spørge ind til, hvad der sker i ham, og hvorfor han bliver vred. Men han kan ikke give et svar. Han slår, sparker, bider og kalder mig alt muligt grimt. Det sker også ofte, at han flipper helt ud, hvis han får et nej til noget. Så mister han igen besindelsen og smækker med døren, kaster med sine ting, og det er umuligt for mig at trænge igennem til ham. Heller ikke, når han er kommet ud af det, kan han sige, hvorfor han reagerer, som han gør. Men han bliver ofte ulykkelig, når han kommer over det. Så kaster han sig i mine arme og hulker.

Hans far har en kæreste, som han har haft siden vi gik fra hinanden. Mine børn er glade for hende, og de er tit sammen med hende og hendes to børn.

Jeg er selv syg med stress og har bestemt ikke haft det store overskud det sidste år eller to. Jeg har skældt en del ud herhjemme, og jeg er helt med på, at min manglende positive opmærksomhed og overskud sagtens kan være én af grundene til, at han reagerer mod mig, men jeg er samtidigt overbevist om, at der er andet og mere på spil.

I skolen siger læreren, at han har svært ved at høre efter - han kommer fx ikke altid ind til timen, når der bliver kaldt. Han har også svært ved at lege med de andre, og de siger, at han er umoden i sociale sammenhænge. Fagligt er han fint med og vil og kan godt regne og skrive som andre på hans klasseniveau. I børnehaven havde jeg indtryk af, at han kedede sig og fik meget skæld ud, fordi han "lavede ballade" - ind i mellem flippede han også ud der, hvor jeg var overbevist om, at det var pga kedsomhed og træthed.

I skolen leger han meget selv og elsker at finde pinde, sten og andre ting, han leger med. Han elsker at finde ting. Og han elsker at være beskidt. Han har aldrig haft mange venner, men i vuggestuen havde han én god ven. Det samme i bhv, og den gode ven fra bhv går han nu i klasse med, men de leger ikke rigtigt sammen mere. Han leger ofte med én (ikke nogen bestemt), når jeg henter ham, men han efterspørger ikke rigtigt nogen bestemt at lege med efter skoletid.

Mit spørgsmål går nok på, hvad er der i spil for min søn? Hvordan kommer vi videre? Jeg har selv en knude i maven, fordi hans reaktion er er så voldsom og uforudsigelig, at jeg efterhånden ikke kan overskue at tage nogen steder sammen med ham af frygt for, at han flipper ud. Og jeg synes det går meget ud over vores familieliv generelt.

Har du brug for flere uddybelser må du sige til ☺

Mvh


SVAR

Kære Spørger,

ja, jeg ville gerne vide, hvilket køn, din eksmands kærestes børn har - og hvad begrundelsen var for, at din søn skulle bo hos dig efter skilsmissen, og ikke hos sin far eller 50:50 hos jer begge. Du skriver heller ikke noget om, hvordan samarbejdet mellem dig og din eksmand er. Hvordan mon I omtaler hinanden over for jeres dreng? Fjendtligt eller solidarisk? Men nu prøver jeg at svare dig ud fra det, du har fortalt mig.

Jeg tror, at noget gik i hårdknude for din dreng dengang, for 3 år siden. Lillesøsters ankomst, fars afgang og begynde i ny institution på én gang - det har været en ordentlig mundfuld for en lille dreng. For stor, tror jeg - og det er der jo ikke noget at gøre ved i dag. Sådan passer livets begivenheder somme tider dårligt sammen.

Savner sin far

Helt overordnet tror jeg, at din dreng savner sin far meget, og at det savn er drivkraften bag hans vrede og frustrationer. Jeg tror videre, han har lavet en 'historie' som sin egen forklaring på begivenhederne, og at det er den 'historie', som får ham til at reagere, som han gør. 'Historien' er ganske ubevidst hos ham, så det nytter ikke at spørge til den.

Jeg folder mit gæt ud:

Hvis din dreng nu har lavet den kobling, at hans far flyttede, fordi lillesøster ankom - så giver det mening, at han slog hende, da hun var spæd: 'Det er lillesøsters skyld, at far nu ikke bor sammen med mig mere. Bare hun aldrig var kommet ud, så havde jeg stadig min far hver dag.' Den sammenhæng er rimeligt enkel for ham at skabe.

'Hvorfor foretrækker far ikke mig?'

Det er mere kompliceret med det næste: 'Hvorfor rejste far væk fra mig?' - og 'Hvordan kan det være, at han nu hellere vil bo sammen med to andre børn?' Hvis en af/ begge de to andre børn er drenge, bliver det endnu vanskeligere for ham at begribe, at far har skiftet ham selv ud med en/ to andre. Din dreng kan næsten kun tro, at det må være, fordi far af en eller anden grund bedre kan lide den anden/ de andre drenge. Eller fordi far synes, at der er noget i vejen med ham selv.

Er de andre børn piger, ja, så kan det forstærke hans vrede mod lillesøster, for så kan han lave den historie, at far åbenbart bedst kan lide piger.

Aner ikke, hvordan han kan reagere

Uanset hvad, er det ubærligt for din dreng, som sikkert elsker sin far og gerne vil have fars kærlighed, respekt og samvær. Og hvad gør en lille dreng på 3-4-5-6 år med ubærlig smerte? Ikke noget logisk og fornuftigt, i al fald - for det kan han ikke. Han bliver ud til bens. Han laver ballade og flipper ud - både i børnehaven og i skolen. Han protesterer over alt og alle, truer med at slå og vil ikke høre efter, for det er den eneste måde, han kan komme i tanker om at vise, at der er noget meget, meget vigtigt, han ikke får.

Mor er det sikre fundament

Han elsker også sin mor, dig - og du er der den store del af tiden. Uanset om du mangler overskud eller skælder ud, er du til rådighed for ham langt de fleste hverdage. Din søn er sandsynligvis mæt af samvær med dig - han får det fra mor, som han har brug for, i al fald sådan helt overordnet. Men han får ikke det fra far, han har brug for.

Det tør han ikke skælde ud over på far - eller gør han? Flipper han også ud og slår, bider og sparker, når han er hos sin far? Det er muligt, at han gør det, men uanset hvad, er du den sikre forælder. Du er hans fundament, og paradoksalt nok bliver du derfor den, der må bære hans vrede. Han er sikker på dig, på, at du er her og bliver her, men far? Tja, han er gået sin vej én gang, og så kan han vel forsvinde én gang til. Far må han være forsigtig med.

Og når du så siger nej til noget, han gerne vil, og han flipper ud? Ja, det kan være, fordi han bliver bange for, at du nu også holder op med at give ham det, han har brug for. Måske.

Jeg kan i al fald sagtens forestille mig, at det især er dig, som må stå model til din drengs vrede og frustration. Så uretfærdigt, det end er.

Umætteligt behov for far

Og hvorfor bliver han så vred, når han har været på besøg hos far? Jeg gætter videre: Al hans savn og frustration bliver hentet op til overfladen, når han endelig er hos far. Måske er hans far ikke særligt nærværende. Måske er din søn i anden række, når han er hos far - de andre børn har eget værelse eller lignende. De bor der, og din dreng er kun på besøg. Der kan være så mange små tegn på, at nogen er inde i varmen og andre ikke, og hvis det forholder sig sådan, kan du være sikker på, at din dreng bemærker dem - fordi han er så meget i far-underskud.

Selv hvis din eksmand er nærværende og gør, hvad han kan, for at mætte din drengs behov for far, kan det næppe lykkes med et samvær, som er hver anden weekend og en gang om ugen - hvis det stadig er sådan, samværet ser ud.

Når han så kommer hjem til trygge, sikre mor - giver han slip. Får luft for al den smerte, han er så fyldt af, og som han måske/ måske ikke har holdt tilbage, mens han var sammen med far. Og bagefter græder han - sikkert både af smerte over alt det med far, og af sorg over at være så hård ved dig, sin mor.

En lille, afmægtig dreng

Hele dette lange forsøg på udredning for at give dig mit bud på, hvad det kan være, som er i spil for din dreng - og et grundlag at handle på, så I kan komme videre. (Har jeg gættet helt ved siden af, må du skrive igen og fortælle mig mere.)

Mit forslag er for det første, at du møder din dreng og hans flippen ud med den forståelse, at han gør, som han gør, fordi han er fuld af savn - eller sagt anderledes: Han har et vigtigt behov, han ikke får mødt eller opfyldt - og at han ikke har nogen anelse om, hvordan han kan handle for at skaffe sig det, han har så meget brug for. Han kan kun gøre det, som meget små børn gør: slå, bide, skælde ud.

Virkeligheden kan også sagtens være, at der ikke er noget, han kan gøre. Far og mor er skilt, far har en ny familie. Det er far, som i givet fald skal kommer mere på banen. Din dreng kan ikke andet end at sørge.

Låne ham ord og begreb

Helt konkret betyder det, at du ikke skælder ham ud, når han flipper ud, og ikke er optaget af hans opførsel, men af hvordan han har det: hans følelser. Du kan roligt sige til ham, igen og igen, når han flipper ud, at 'Jeg kan let se, at du er ked af det og vred. Jeg vil gerne snakke med dig om det/ holde om dig. Har du lyst til det?' - eller hvordan du nu vil udtrykke det.

Du kan også sige, bestemt og stadig helt roligt, så mange gange, som det nu er nødvendigt: 'Jeg vil ikke have, at du slår/ at du ødelægger dine ting. Jeg kan ikke lide det. Jeg vil have, at du holder op.'

Sådan en ikke-aggressiv reaktion fra dig vil fungere som vand på et bål. I begyndelsen skal du nok regne med, at det tager lang tid, før han hører dig - men efterhånden vil det gå hurtigere. Du bryder et mønster, og der skal to til at være uvenner.

Du kan tilbyde at hælpe ham. Du kan komme med gæt på, hvad det er, han er så vred over og ked af. Du må tilbyde ham de nødvendige ord - han har dem ikke selv. Forslag: 'Er du vred, fordi der nu er xx dage, til du ser far igen?' Eller: 'Er du ked af det, fordi du savner din far, når I ikke er sammen?' Eller tilsvarende. Brug din viden i situationen til at spørge til hans følelser og gætte på, hvad det er, han har brug for og ikke får. Du kan læse mere om både følelser, behov og den særlige måde at spørge på, ved at følge linket: Janne Hejgaards nyttige råd.

Se mere til far?

Nu ved jeg ikke, om din dreng er oftere hos sin far nu, end han var i begyndelsen. Hvis du mener, jeg har ret i mit gæt om, at din dreng savner samvær med far, så vil jeg foreslå dig at overveje at tale med din eksmand om, at din søn, i al fald i en periode, er fx halvdelen af sin tid sammen med far.

Jeg ved godt, at der kan være mange forhindringer på den vej - I er ikke på talefod, han er ikke nogen nærværende person, han vil ikke - men hvis det er muligt, og du tror, det vil være godt for din dreng, så kan det måske lette lidt på hans savn. Og give dig lidt mere ro til at komme dig over din stress.

Jeg mener selvfølgelig også, at det vil være godt for din dreng, hvis du taler med hans far om jeres søns savn. Igen: Hvis du mener, jeg har ret i, at det er problemet.

Tid og omhu

Det sidste, jeg vil sige, er, at du nok må regne med, at din drengs uhensigtsmæssige opførsel har sat sig noget fast - hvis det i større eller mindre omfang har været sådan, siden han var 3 år. Det vil kræve tid og en bevidst indsats at hjælpe ham til at finde en ny måde at reagere på, når han er ked af det, og hans følelser overvælder ham.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk