Vores søn på 9 år kommer tit i konflikt med sine klassekammerater

Vores søn på 9 år kommer tit i konflikt med sine klassekammerater

Hej Janne,

Det drejer sig om vores søn på 9 år, der går i 2. kl.

Han har ikke en bedste ven og kommer rigtig tit i konflikter med de andre børn fra klassen. Han laver tit dumme/ trælse ting, og konflikten er tit min søns skyld.

Vores søn føler selv, at han ikke får opmærksomhed fra klassekammeraterne, at de sjældent vil lege, siger nej og holder ham udenfor.

Vi ved, at én af de væsentlige grunde er, at han tit ødelægger en leg, eller han tit udviser en træls adfærd, der får kammeraterne til at vælge ham fra. På tomandshånd går det ok. Men i skolen er der daglige konflikter.

Han er en kærlig og hjælpsom dreng, der tit roser andre og er opmærksom på andre, når de har brug for hjælp.

Vi har snakket med ham om, at han bare skal være den dreng, der er en go kammerat, og ikke den dreng, der har en træls adfærd.

Han bliver også tit meget sur, smider med ting eller smækker med døren, når der har været en konflikt. Han mener jo ikke, det er hans skyld. Når man så har snakket med ham, kan han godt se det og siger altid undskyld.

Hvordan får vi ham væk fra den trælse adfærd, så hans klassekammerater kan se ham, som han er? Håber du kan hjælpe.

Mvh


SVAR

Kære Spørger,

jeg gad godt vide, hvad I helt konkret siger, når I taler med jeres søn om hans trælse adfærd. Mon I taler mest om den forkerte måde, han har opført sig på? Eller taler I mest om, hvordan han kunne have opført sig på en måde, som ikke var træls, og som ikke fik kammeraterne til at vælge ham fra?

Låst fast i et negativt reaktionsmønster

Når jeg er interesseret i det, er det, fordi jeg tror, jeres søn opfører sig, som han gør, fordi han ikke kender og kan bruge andre, mindre trælse måder at reagere og opføre sig på. Han er låst fast i et negativt reaktionsmønster. Det er nemlig svært for mig at tro, at jeres søn helt frivilligt vælger at opføre sig på en måde, som ødelægger de lege, han er med i, som betyder, at han ingen venner har, og som betyder, at de voksne, både lærerne og jer, hans forældre, bliver utilfredse med ham.

Sagt anderledes: Hvis jeres dreng havde mulighed for at vælge måder at opføre sig på, som betød, at han fik venner og var med i legene - og ikke fik ballade med de voksne - ja, så ville han selvfølgelig vælge dem. Det er dejligt at få positive reaktioner fra sin omverden, og det er ubehageligt at få negative reaktioner, så hvis man på nogen måder kan undgå de negative, ja, så gør man selvfølgelig det. Det gælder alle - også jeres søn.

Kender ikke til positive måder at reagere på

Jeg tror derfor, at hans problem er, at han ikke har (ordentligt) kendskab til måder at reagere på, som giver positive, behagelige tilbagemeldinger fra hans omverden. Det kan der være forskellige grunde til, som jeg kun kan gætte på. Mit kendskab til jer er jo yderst begrænset, så jeg kan kun komme med et par forslag, som I så selv må overveje brugbarheden af.

Måske har jeres søn lært sin trælse opførsel af sin omverden. Han efteraber de mønstre, han oplever og har oplevet omkring sig - det kan være i børnehaven, i skolen eller derhjemme. Her kan I især ændre noget, hvis det er jer derhjemme, jeres dreng efteraber. Jeg ved jo ikke, om det kan være sådan, men overvej det. Hvis I nu også reagerer på det, du kalder en træls måde, fx over for ham, hans eventuelle søskende eller hinanden - ja, så er det nok nødvendigt, at I ændrer på jeres måde at reagere på, så jeres søn kan lære en bedre opførsel ved at se på jer. Det er en gammel sandhed, at vores børn ikke så meget lærer af det, vi siger, som af det, vi gør.

Hvis I mener, at han har lært sin trælse opførsel af nogle kammerater, som han stadig omgås, vil jeg foreslå, at I får ham fjernet fra dem.

Jeg vil også lige nævne, at der er den mulighed, at jeres dreng har lært sin måde at opføre sig på fra medierne. Alt for hårdtslående film eller spil kan ikke skabe, men nok understøtte den forståelse hos børn, at det fx er sejt at slå på tæven eller drille andre. Hvis jeres dreng ser meget af den slags, vil jeg foreslå, at I får ham til at holde op med det.

Må lære at håndtere frustrationer

Det er også muligt, at jeres dreng er et af de (mange) børn, som har brug for en ekstra indlæring for at kunne styre deres temperament. Jeg kalder det også: at kunne håndtere sine frustrationer.

Børn kommer til verden som små egoister, som har så travlt med at overleve, at de i stort omfang kun kan forholde sig til deres egne behov. (Vi fødes heldigvis også med evne til empati, altså indlevelse i andre, men den skal have støtte for at udvikle sig ligesom så meget andet.)

Det er en del af alle børns udviklingsproces selv at skulle møde livets forhindringer og i passende omfang være nødt til at opleve og kunne finde ud af at klare, at verden altså ikke drejer sig om mig, og at jeg ikke har nogen garanti for, at jeg altid kan få det, som jeg helst vil have det.

Denne frustrations-håndtering skaber simpelthen nye forbindelser i hjernen, og er en meget vigtig del af den indlæringsproces, som fører til, at børn bliver omgængelige og kan indgå i sociale sammenhænge på en positiv måde. Det er vigtigt, at forældre ikke fjerne flere forhindringer på deres børns vej end dem, børnene ikke selv kan klare.

Fokus på konstruktive måder at handle på

Uanset hvad grunden kan være til, at jeres søn opfører sig på en træls måde, så er mit løsningsforslag til jer, at I fra nu af har mere fokus på, hvordan han kan handle, så han slipper for problemer - end på hans forkerte måder at opføre sig på. Jeg kan læse af dit brev, at han udmærket ved, når han har opført sig dumt, og at han gerne vil kunne opføre sig bedre - men åbenbart ikke kan finde ud af det i situationen. Det må I lære ham, og det kan bl.a. ske gennem de samtaler, I har med ham, når han har opført sig trælst.

Fokus på behovene

Den slags konstruktive samtaler kræver et fokus på jeres drengs behov, og at I taler om behovet - ikke om hans opførsel. Når I taler med ham, prøv så at komme med forslag til, hvad det er, han prøver at skaffe sig, når han fx smider med ting eller smækker med døren. Altså: De andre kammerater vil ikke lege med ham, og det vil han gerne have, så han bliver ked af det, når de ikke vil - og smider med ting.

Men: Når han har smidt med nogle ting - vil de så gerne lege med ham? Hjælper det ham til at få det, han havde brug for? Nej. Tvært imod. Det tror jeg, jeres dreng let kan indse, hvis I på den måde præsenterer ham for hans opførsel. Prøv derefter at tale med ham om, hvad han i stedet for kunne have gjort, som fik de andre til fx at ville lege med ham.

Her på hjemmesiden kan I læse nogle små tekster, hvor jeg uddyber, hvad jeg mener med behov, hvordan jeg ser forbindelsen mellem behov og følelser, og hvor jeg skriver om, hvordan man kan tale med sine børn med fokus på behov og følelser. Følg de forskellige links.

'Skyld' er ligegyldigt - behov er vigtige

Jeg foreslår også, at I ikke beskæftiger jer med, hvis skyld, det nu kan være, at der blev ballade. Det er for det første svært at blive enige om, for det andet flytter det ikke på noget, selv om I blev enige. Det vigtige er: Hvad er det, jeres søn har behov/ brug for - kammerater, at være med i legen, en god ven - og hvordan kan han opføre sig og reagere, så det bliver mest sandsynligt, at han får det, han har behov/ brug for og så gerne vil have.

Og så er mit forslag også, at I prøver at forstå jeres søns opførsel som resultat af, at der er noget, han endnu ikke har lært og ikke ved, ikke kan - mere end som resultat af, at han er et eller andet: træls, uartig eller lignende.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk