Min dreng på 8 år forstår ikke,  at hans handlinger har konsekvenser

Min dreng på 8 år forstår ikke, at hans handlinger har konsekvenser

Hej Janne,

Jeg er mor til bl.a. en dejlig 8 årig dreng, der dog har visse udfordringer at slås med. Han er yngste barn og har to storebrødre på henholdsvis 12 og 15 år.

Min søn er fagligt en rigtig dygtig dreng - vel én af de bedste i klassen. Han har en god fantasi og elsker at tegne, hvor han rigtig får brugt sin fantasi.

Socialt fungerer han også umiddelbart godt. Han går i 1. klasse, hvor han har mange gode venner, og når han leger hjemme med kammerater, fungerer det rigtig godt.

I skolen kniber det dog med at begå sig på flere måder. Han kommer igen og igen til at gøre uhensigtsmæssige ting som f.eks. at skubbe, nappe og lignende, specielt når han står tæt sammen med mange (eksempelvis i garderoben eller når der skal findes bøger i bakkerne og lign.). Denne adfærd har sådan set altid været gældende for vores dreng, siden han var ganske lille. Derudover er han urolig i timerne, hvor han laver mange lyde og sidder uroligt. Lærerne oplever ikke, at vores søn egentlig lægger mærke til, at han laver lyde, ligesom han heller ikke er opmærksom på, hvad det er, han kommer til at gøre ved de andre børn. Han virker overrasket, når han konfronteres. I skolen har de nu indført et smileysystem, hvor hver time evalueres. Umiddelbart er vores søn glad for dette system, og vi bakker op om det herhjemme, selv om jeg personligt ikke er tilhænger af et sådant system.

Herhjemme oplever vi, at han bliver vred, når vi konfronterer ham med noget, han har gjort over for sine brødre, og tilsyneladende har han rigtig svært ved at se sin andel i tingene, også selv om det tydeligvis er ham, der har startet en konflikt. Det skal nævnes, at der er rigtig mange konflikter mellem ham og vores mellemste dreng, og som oftest er det vores yngste, der provokerer sin storebror.

Nu har vi så oplevet et par gange, at han også på vej hjem fra skole har drillet andre jævnaldrende og tilmed slået. Han kan ikke selv forklare, hvorfor det sker, og jeg tror faktisk heller ikke, at han aner det. Om han ikke får tænkt sig om, ikke forstår, hvad det er, han gør, eller hvad der lige sker, ved jeg ikke...

Vi synes jo, at vi som forældre giver ham masser af opmærksomhed og kærlighed, og ingen af hans brødre har haft tilsvarende problemer.

Jeg tvivler ikke på, at han på mange måder er et følsomt barn, og han døjer rigtig meget med mareridt. Samtidig er han også en dreng, der gerne vil diskutere med os, og selv om visse ting ikke står til at diskutere, forsøger han alligevel. Han har et voldsomt temperament herhjemme, hvis noget går ham imod, og hvis vi beder ham om at stoppe en uhensigtsmæssig adfærd, hvis han vil undgå visse sanktioner (f.eks. ingen fjernsyn, spil eller lign.), oplever vi en manglende forståelse for disse konsekvenser. Han vælger at fortsætte i negativ retning trods advarsel, og når vi så fortæller ham konsekvenserne heraf, bliver han dybt ulykkelig og til tider vred, undskylder og nægter at acceptere sanktionen.

Jeg har rigtig svært ved at forstå min søns adfærd. Han er jo en klog lille dreng, men hvorfor gør han så så mange uheldige ting? Kan han ikke forstå, hvad han gør ved andre børn, ligesom han ikke kan forstå de konsekvenser, hans adfærd kan få herhjemme? Handler det om manglende forståelse i forhold til, hvad der sker mellem os mennesker, eller hvad tænker du? Bliver jo dybt bekymret, når jeg bliver ringet op af en forælder, hvis søn har været udsat for slag og skub på hjemvejen af vores søn - tilsyneladende uden nogen som helst grund. Vores søn kan i hvert fald ikke forklare, hvad der er sket, men ved jo godt, når vi snakker med ham om det, at det ikke er acceptabelt. Hans adfærd virker så impulsiv, og jeg ved ikke hvordan vi bedst kan hjælpe ham. Som sagt oplever vi ham som en sød og hensynsfuld dreng, når han leger med én eller flere kammerater herhjemme eller hos en kammerat. Der er aldrig nogle konflikter af betydning, og han kan sagtens lade kammeraten bestemme osv.

Håber du kan hjælpe os til en bedre forståelse af vores søn og hvordan vi bedst hjælper ham.

Bør vi bede om hjælp ved skolepsykologen eller skolens akt, eller hvad tænker du.

På forhånd tak.

Mvh en meget bekymret mor


SVAR

Kære meget bekymrede mor,

tak for din detaljerede udredning. Jeg har prøvet at filtrere det ud af i dit brev, som handler om, hvad det er, der går galt for din yngste søn:

  • Han kommer igen og igen til fx at skubbe, nappe og lignende, specielt når han står tæt sammen med mange, og sådan har han reageret, siden han var ganske lille.
  • Han urolig i timerne, laver mange lyde og sidder uroligt, og lægger ikke selv mærke til det.
  • Han virker overrasket, når han bliver gjort opmærksom på, hvad han gør ved de andre børn.
  • Han igangsætter mange konflikter med sine brødre, og har svært ved at se sin andel i dem.
  • Han har drillet og slået  andre jævnaldrende på vej hjem fra skole, og kan ikke selv forklare, hvorfor det er sket.
  • Han er en dreng, der gerne vil diskutere med jer derhjemme.
  • Han har et voldsomt temperament derhjemme, hvis noget går ham imod.
  • Han forstår ikke sammenhængen imellem sin uhensigtsmæssige adfærd og den straf/ de sanktioner, den afstedkommer.

 Endelig fortæller du, at han er en fagligt dygtig og fantasifuld dreng, som er følsom - og døjer rigtig meget med mareridt.

Kan ikke overskue og se sammenhænge

Når jeg kigger ned over de punkter, jeg har remset op herover, så ser jeg dét gennemgående træk, at der er meget, som din søn ikke kan overskue. Det gælder både at stå tæt sammen med mange andre - og at indse sammenhængen imellem handlinger og deres konsekvenser. Der er en eller anden evne til at overskue og se sammenhænge, som han har i for lille grad, og det 'slår' han sig på.

Jeg er ikke psykolog og har ikke hverken viden eller terminologi til at lave diagnoser, men jeg mener at kunne huske, at din søn deler sit problem med andre, og at det har et navn. Jeg foreslår, at du kontakter skolepsykologen og får kvalificeret svar på det - og forhåbentlig vejledning i, hvordan din søn kan blive special trænet, så han bliver bedre til at overskue og se sammenhænge.

Hvis jeg altså har ret i mit gæt - som jo ligner dit eget gæt, når du spørger, om 'det handler om manglende forståelse i forhold til, hvad der sker mellem os mennesker'.

Din søn kan ikke gøre for det

Mit bidrag her er, at jeg for det første vil understrege, at den manglende evne til at overskue/ se sammenhænge med stor sandsynlighed ikke er noget, din søn kan gøre for. Den kan skyldes en eller anden for tynd forbindelse i hjernen - beklager mit amatørsprog! Jeg kan sammenligne med ordblindhed og tilsvarende.

I kan derfor ikke derhjemme regne med, at han begriber sammenhængen mellem 'handle uønsket' og 'sanktion'. I skolen kan de tilsvarende ikke regne med, at han begriber, at der er sammenhæng imellem hans lyde og forstyrrelse af de andre. Ligesom et lille barn, som ikke kan regne, ikke fatter sammenhængen mellem 5 + 5 - og 10. Det er lukket land for ham, og det er derfor, han oplever sanktionerne som uretfærdige.

Noget har ikke udviklet sig

At reagere ved at slå, nappe osv. er den reaktion, som småbørn har under pres, før de lærer at udtrykke sig på anden måde, fx ved at bruge sproget. De bliver frustrerede og ved ikke bedre end helt fysisk at prøve at fjerne det frustrerende. Skubbe det væk, genere det, så det selv flytter sig. Jeg forestiller mig, at du husker, hvordan dine egne småbørn har reageret på andre børn eller fx på legetøj, som drillede. Væk med det! Gå din vej!

Jeg tror, at din søn af en eller anden grund ikke har udviklet sig - hvad netop det her angår. Et hjørne af din dygtige dreng er stadig kun fx 2 år, og skal han udvikle sig derfra, må han hentes der, hvor han er. Der må sættes indlæringsprocesser i gang, som trin for trin lærer ham det, han mangler.

Jeg tror og håber, at skolepsykologen kan give jer forslag til hvilke processer, som er bedst. Det er også muligt, at I selv kan finde andre veje at komme ham i møde på, når I først har accepteret, at I ikke kommer nogen vegne ved at true med sanktioner, når han handler uhensigtsmæssigt. I de situationer skal han behandles som en toårig, og han har brug for at få den vejledning og overbærenhed, som et meget yngre barn ville få.

Hvis du mener, der kan være noget om mit gæt, foreslår jeg, at I også taler med hans lærere om denne mulige forståelse af din drengs opførsel. Det vil sikkert kunne ændre på deres måde at reagere over for ham på, så han også her bliver mødt med samme type reaktion, som fx en ordblind ville blive.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk