Min datter på 5 år spiser næsten ingenting

Min datter på 5 år spiser næsten ingenting

Hej Janne,

Jeg er ved at blive bekymret for min datter. Hun er ikke så stor af sin alder. Hun er 4½ år, 98 cm og vejer 14 kg.

Jeg kan ikke få hende til at spise. Enten er hendes undskyldning, at hun ikke kan lide maden. Hvis det så er mad, hun faktisk godt kan lide, får hun efter to bidder pludselig ondt i maven og vil ikke spise mere.

Det har efterhånden stået på et stykke tid nu, og jeg er bange for, at hun ikke får den næring, hun skal have, når hun ikke spiser.

I går lavede vi pandekager, efter hendes ønske - hun var selv med til at lave dejen, samt putte dejen på panden. Hun glædede sig meget, til vi skulle spise.

Men igen, efter to bidder: "Jeg har ondt i maven", og så står man der med en masse pandekager.

Jeg har ikke lyst til at tvinge hende til at spise - for det tror jeg bestemt ikke, man får noget godt ud af - eller hvad?

Hvordan får jeg hende til at spise?

Venlig Hilsen


SVAR

Kære Spørger,

din datter hører helt sikkert til de små og spinkle, men hun er ikke sygeligt tynd. Jeg har tjekket hendes tal med Rigshospitalets statistik over raske danske børns vækst - tjek eventuelt selv ved at følge linket - og her kan jeg se, at selv om din datter ganske rigtigt hører til de mindste, så falder hun ikke uden for normalområdet.

Det næste, jeg har overvejet, er, hvordan hendes energiniveau og humør mon er. Er hun aktiv og omkringfarende? Nysgerrig og glad? Kan hun lære det, som børnehaven synes, hun skal kunne lære, med den alder hun har? Altså, sådan helt overordnet: trives din datter?

Gå til læge?

Hvis du kan svare ja på de spørgsmål, så er der næppe grund til nogen form for bekymring. Hvis du er i tvivl, om der kan være noget galt med hende, fysisk eller følelsesmæssigt, så må du tage hende med til jeres læge, så hun kan blive undersøgt.

Jeg har lige overvejet hendes mavepiner. Hvis de forsvinder igen lige så brat, som de kommer, ja, så vil jeg tro, at 'jeg har mavepine' kan være din datters måde at udtrykke på, at 'nu kan jeg ikke spise mere'. Hvis mavepinerne er mere omfattende, er mit forslag også, at du taler med en læge om dem.

Tvang duer ikke

Som jeg forstår dit brev, er din datter blot meget småt spisende - og måske noget kræsen. Jeg er enig med dig i, at tvang ikke giver gode resultater. Jeg er også overbevist om, at ingen dør af sult, så længe de har adgang til mad - og det gælder også børn. For mig at se består den største ernæringsmæssige fare for danske børn i, at de spiser det forkerte, det usunde. At de spiser for sødt, fedt og salt.

Min opskrift er derfor for det første et forslag om, at du tager det roligt. Din datter er lille, men ikke umiddelbart i nogen form for farezone. For det andet foreslår jeg, at du sørger for, at hun (stort set) kun har adgang til sunde fødevarer. Jeg skriver 'stort set', fordi der må være plads til at sige 'pyt' en gang imellem, ved særlige lejligheder.

De voksne skal bestemme

Jeg synes, at det er ok, at du tager et vist hensyn til, hvad din datter kan lide og ikke kan lide, men det er ikke i orden, hvis det er hende, der afgør, hvad hun - eller I andre i hjemmet - skal have at spise. De voksne må være dem, som beslutter, hvordan madplanen ser ud, og vil børnene - som fx din datter - ikke spise det, der bliver serveret - ja, så må hun lade være. Er hun sulten nok, skal hun nok spise.

Fødevarestyrelsen har nogle tips til, hvordan man kan forholde sig til kræsne børn. Følg linket.

Pandekager hører umiddelbart ikke til blandt verdens sundeste fødevarer, hvilket ikke betyder, at der aldrig skal laves pandekager. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at pandekager bogstavelig talt er en meget stor mundfuld for en småtspisende lille pige. Pandekager er tung kost, og selv jeg voksne kvinde kan have svært ved at sætte bare en enkelt til livs. Så lige netop pandekager kan du nok ikke bruge som målestok for din datters appetit.

Lav sund og varieret mad

Mit forslag til dig er, at du stille og roligt sørger for, at den mad, din datter får serveret, er så sund og varieret, som du synes, den skal være, og at du lader hende spise det lidt eller måske ingenting, hun nu spiser. Uden at kommentere det. Hvis du mangler ideer til, hvad I kan lave, som er sund mad, så kan du finde masser af forslag på nettet. Jeg har fundet et par stykker: Sund mad, som børn elsker er fra dagbladet Politiken. Opskrifter på børnemad er fra Madkogebogen. Du kan finde mange flere! Og så er der jo alle madpakkeopskrifterne fra Mit barn skal i skole - de ligger her på vores hjemmeside.

Jeg går ud fra, at I sædvanligvis sidder fredeligt ved et bord under måltiderne, og at der er tid og ro til at være sammen og spise sammen. Det fremmer appetitten.

Spisebordet må ikke blive en slagmark

Det er vældig vigtigt, at jeres spisesituationer er fredelige og uden pres. Faren er, at jeres måltider ender som en slags slagmark, hvor I dagligt kæmper om hver jeres tilgang til mad og spisning. Det er en rigtig dum blindgyde at ende i, og det er derfor, jeg gentager, at det er vigtigt, du tager det helt roligt. Din datters spisevaner skal ikke blive 'en sag'.

Det vigtige er, at din datter ikke har mulighed for at blive mæt af alt muligt usundt - herunder søde drikkevarer. Hvis hun er sulten og har adgang til sund mad, så skal hun nok spise det, hun har brug for.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk