Dreng på 8 år forstyrrer i klassen med fjolleri

Dreng på 8 år forstyrrer i klassen med fjolleri

Hej Janne,

Vi er en familie med mor, far, vores dreng på 8 år og lillebroderen, som er 6 år.

Vi har ret mange udfordringer med vores dreng på 8 år og hans opførsel i skolen.

Hvis jeg skal beskrive ham, er han er en meget klog dreng, kærlig, utroligt omsorgsfuld, meget kreativ, og når det er noget, der interesseret ham, er han rigtig god til at fordybe sig i opgaver.

Han elsker at optræde for os, finder selv på tekst til sange, laver en hel scene på sit værelse og synger for os eller laver teaterforestilling med lillebroderen og optræder for os. Han har meget tålmodighed med at instruere lillebroderen i, hvordan de skal gøre det sammen.

Han dækker bord for os, når vi skal spise, interesserer sig hvordan vi skal folde servietter, så det ligner en restaurant, skriver selv en hel menuplan. Laver de flotteste madpakker, og rydder så flot op på sit værelse.

Han er faglig dygtig i skolen, læser rigtig godt og er rigtig god til matematik.

Når han har kammerater på besøg, og jeg spørger om de kan regne noget ud, er han betydeligt bedre til det end de andre.

Han leger i skolen med 5-6 drenge, men har ikke nogen bedste venner. Når jeg spørger om det, siger han, at vi leger allesammen sammen.

Han bliver ikke så ofte inviteret hjem hos nogen til at lege. De sidste par mdr. når jeg har villet invitere nogen hjem til ham, kunne jeg ikke lave nogen aftale med forældrene (til de børn, der betyder mest for ham).

Jeg har mistanke om, at det er, fordi de ikke vil have, at deres barn leger med vores, fordi han fjoller, men det er en mistanke, jeg har.

Han har altid været et barn, der søger grænser, og det gælder mange ting. Hvad skal han have på, hvad skal han have i madpakken, hvorfor skal vi på indkøb eller besøge nogen.

Vi har i lige så lang tid givet ham lov til at bestemme nogen ting og holdt fast i det, der ikke er til diskussion.

Jeg har efterhånden fundet ud af, at det fungerer bedst for ham at fortælle ham 1-2 ting, hvad han skal og så holde pause med at fortælle resten.

Siden han startede i skolen i 0. klasse, har vi snakket om, at man ikke må forstyrre i klassen, og det gik nogenlunde i 0. klasse.

Det han startede i 1. klasse forsatte han med at forstyrre, og efter første skole-hjem samtale i efteråret, hvor vi gentagne gange har snakket om det, tog jeg hans iPad fra ham, så han ikke kunne bruge den hjemme. De har skole iPad - vi brugte den kun til læringsspil, hvis en af os voksne sad ved siden af ham. Han fik at vide, når han holdt op med at forstyrre, kunne han få iPad igen.

Efter 4 mdr. synes jeg, at det gik bedre, og det sagde lærerne også, så han fik iPad igen efter vinterferien.

Og så begyndte han at forstyrre igen.

Vi var sammen til skole-hjem samtale i tirsdags i sidste uge, og han lovede, at han vil holde op med at forstyrre. Onsdag gik det fint, torsdag bliver han sendt til en anden klasse i matematik, fordi han ikke hørte efter. Jeg har snakket rigtig, rigtig mange gange med ham om det, men det bliver ikke bedre. Han lover, at han vil holde op, men når han kommer i klassen, begynder han at forstyrre igen. Vi snakkede om det igen, og jeg sagde, at jeg tager iPad'en fra ham igen. Det hjalp heller ikke. I går blev han sendt igen i en anden klasse i matematik, og til frokost var en anden lærer nødt til at sende ham ud på gangen for at spise alene.

I dag får jeg igen mail fra skolen, at han og en anden har forstyrret og kastet med fly med de grimme ord på.

Når jeg spørger ham, hvorfor han gør det, siger han enten, at han ikke ved det, eller at han keder sig. Det er det samme svar, han giver til lærerne. Han siger, han vil gerne have nogle sværere opgaver i timerne.

Men matematiklæreren vil gerne have, at han laver de opgaver, han får først, og så vil han give ham ekstra opgaver efter.

Det sagde vores søn, at han vil gøre, men han gør det ikke.

Herhjemme vil han også gerne fjolle, men han får ikke lov til det. Vi prøver at stoppe det med det samme.

Det er efterhånden blevet sådan, at jeg næsten ikke har lyst til at læse, hvad det står i kontaktbogen fra skolen. Jeg bliver hver gang overrasket over, hvad for et nyt fjolleri, han har fundet op. (Oftest er det bare at grine, fortælle, hvor sej han er, ligesom de store gør i de sange, han så gerne vil høre. Når man beder ham om at stoppe, griner han bare mere og snakker sort snak, som ingen kan forstå.)

Jeg er rigtig bange for, at andre drenge/ forældre i klassen begynder at tage afstand fra ham, hvis ikke de allerede er i gang med at gøre det.

Han var i legegruppen i søndags, og jeg kan tydeligt mærke på forældrene, når jeg henter ham, om han har fjollet. De havde arrangeret, at de skulle lave noget mad sammen, så det var gået rigtig godt. Men ud af erfaring ved jeg, hvis de kun skulle lege og ikke andet, så vil situation være en hel anden.

Jeg fornemmer, at han er meget ked af situationen, han kan finde på at sige de mest negative ting om sig selv, når jeg snakker med ham om, hvad det er sket i skolen. Vi har altid fortalt ham, hvor glade vi er for ham og den dreng, han er, men at det fjolleri bliver han nødt til at stoppe med. Men jeg føler virkelig, at der er intet der hjælper.

Han går til fodbold, og der er den samme opførsel.

Lillebroderen er en hel anden type barn, meget tænkende og stille og rolig, men han er begyndt på nogle af de samme ting i sfo.

Generelt for begge drenge synes jeg, det gælder, når de bliver usikre på, hvordan skal de føre sig frem, begynder de at fjolle. Når man siger til lillebroderen, at han skal stoppe, så stopper han. Men storebroderen bliver mere usikker på sig selv og fortsætter med at fjolle, så man slet ikke kan nå til ham.

Lærerne siger, at de ikke ved, hvad de mere skal stille op med ham.

Jeg har sagt, de skal sende ham ud at løbe en tur, når han begynder at fjolle, men de siger, at han ikke har problemer med at koncentrere sig, det er noget psykisk, det foregår oppe i hans hoved, at de ikke kan nå ind til ham, siger de.

Mange hilsner
Mor til en dejlig, urolig dreng


SVAR

Kære Mor til en dejlig, urolig dreng,

tak for de mange oplysninger! Du giver mig helt sikkert et billede af en dejlig dreng, der så ind imellem og i bestemte sammenhænge ligesom taber sig selv og mister kontakten med det sociale rum, han befinder sig i - og fjoller.

Jeg lagde under min læsning mærke til denne sætning:

'Han har altid været et barn, der søger grænser, og det gælder mange ting. Hvad skal han have på, hvad skal han have i madpakken, hvorfor skal vi på indkøb eller besøge nogen.'

Kontrol - ikke grænser

Umiddelbart forstår jeg ikke din drengs spørgsmål som, at han søger grænser. Jeg forstår dem snarere som et forsøg på at skaffe sig kontrol. Og når jeg læser, hvad du ellers skriver, giver det mening for mig at forstå din dreng som et barn, der i høj grad har brug for kontrol - og når ikke han har det, ja, så er det, at han mister følingen med den situation, han er i og fjoller, snakker, fjerner sig fra kontakt. Alt det gør han i ren og skær forvirret uvidenhed om, hvordan han ellers kunne tackle den situation, han nu er i - og som han ikke har kontrol over.

Trives bedst med begrænsede muligheder

Hvad siger du til den forståelse? Jeg folder lidt mere ud. Du skriver også: 'Jeg har efterhånden fundet ud af, at det fungerer bedst for ham at fortælle ham 1-2 ting, hvad han skal og så holde pause med at fortælle resten.' For mig at se kan det meget fint være et udsagn om, at hvis din dreng har for meget at vælge imellem, så kan han ikke overskue det.

Videre: Han rydder op og laver fine madpakker, han laver menukort, han folder servietter. Han er fagligt dygtig, han finder på, og han instruerer tålmodigt lillebror. Alt det, du nævner, kan være udsagn om din søns konstante bestræbelser på at skaffe sig overblik over og kontrol med sin verden. Han vil have styr på, han har brug for at vide, hvad der vil ske, og han har brug for at vide, hvorfor.

Virkeligheden kan være uoverskuelig

Og så smutter det ind imellem for ham. En situation bliver for uoverskuelig, en sammenhæng er helt uden for hans kontrol. Du giver selv et tydeligt eksempel med legegruppen, hvor han fint klarer at være med til at lave mad sammen med de andre, en klart struktureret beskæftigelse, men du ved, at hvis de bare skulle lege - ustruktureret - så ville det være gået galt.

Jeg tør godt konkludere, at problemerne opstår, når din dreng skal håndtere noget, som er uoverskueligt, forvirret, ukendt og lignende. I den slags situationer bliver han ganske hjælpeløs og kan ikke finde på andet end at snakke ukontrolleret, fjolle eller grine - og den slags situationer undgår han ikke at komme i.

Din dreng er ikke uopdragen eller uartig

Det vigtige er nu først og fremmest at gøre det helt klart, at når din dreng ikke opfører sig, som du og de andre voksne gerne vil have det, selv om I har talt og talt med ham om det, selv om han er ked af sine reaktioner og har lovet bod og bedring - så er det, fordi han ikke kan.

Hans forvirring, usikkerhed, måske frygt for det uoverskuelige og ukendte er så stor, at den løber af med ham. Til hans egen fortvivlelse. Han vil så gerne gøre det anderledes - men han kan ikke. Heller ikke selv om han risikerer at blive straffet.

IPad med adgang til hele verden

Jeg er i øvrigt i tvivl om, hvilken rolle hans iPad spiller i historien. Den lille maskine med den indbyggede adgang til millioner af input må sandelig være svær at styre for en dreng som din. Jeg kan ikke gennemskue, om iPad'en er med til at bringe din dreng ud af den. Bliver han mere rundt på gulvet af at have med den at gøre? Sikkert ikke, når der sidder en med ham og sørger for, at han kun bruger den snævert, til det, han skal, men hvad sker, når han sidder alene med den?

Jeg kan tilsvarende sagtens forestille mig, at en fodboldkamp er en meget stor udfordring for ham. Hvis han så dertil er bare lidt ærekær, så tillader han ikke sig selv fx at bryde sammen og græde, når han står over for noget, han ikke kan klare. Så er det trods alt bedre, mener han et eller andet sted, at være fjollet og vise sig tilsyneladende ligeglad.

Nyt stof er per definition uoverskueligt

Jeg overvejer også, om de stigende faglige krav, han møder i skolen, igen fungerer som mere uoverskuelige, end han lige kan håndtere - selv om han er fagligt dygtig. At være dygtig er i øvrigt også en måde at være i kontrol på, men at lære nyt er jo netop at give sig i kast med noget hidtil ukendt og at acceptere, at man er på usikker grund.

Jeg foreslår, at du undersøger det.

Han har brug for at lære noget nyt

Jeg foreslår også, at I - både derhjemme og i skolen - begynder at tænke anderledes om din dreng, når han får en af sine ture. I de situationer har han nemlig brug for vejledning, ikke for skæld ud. Den skabelon, du beskriver, at du bruger - at han skal have begrænsede valgmuligheder - kan I ikke finde ud af at anvende den, når han begynder at fjolle? Sige til ham: Okay, XX, nu kan du blive ved med at stå der og grine, eller du kan komme med mig ud at købe ind/ gå hen og hente en is/ se en film - med meget mere, selvfølgelig afhængigt af selve situationen. Det handler om at gøre hans situation enkel.

Han kan ikke selv, han har brug for en voksen, der hurtigt kan analysere situationen og se, hvad det lige nu er, som er blevet for meget for ham. Er der for mange krav til ham? Har han for mange tilbud? Er der for mange muligheder i spil? Skal han beskæftige sig med noget, som er for ukendt for ham, og som han ikke umiddelbart tror på, at han kan klare?

De voksne må indskrænke hans muligheder

Og så må den voksne indskrænke mulighederne. Desuden er jeg ret sikker på, at din dreng vil trives, hvis lærerne kan lægge timerne til rette på en måde, så han i så lille omfang som muligt møder noget, som er for kaotisk. Kan du ikke fortælle dem om jeres teknik derhjemme med de få valgmuligheder, de få informationer ad gangen? Måske kan de på forhånd indtænke en forenkling af de krav, de stiller til ham - af de opgaver, han skal løse.

Jeg er i øvrigt overbevist om, at hvis lærerne først har fået den forståelse, at din dreng ikke er uartig, men snarere væltet omkuld af omstændighederne, og at han har brug for en helt bestemt form for støtte - så vil de reagere anderledes.

Sætte ord på og gøre mere håndtérlig

Når I taler med jeres dreng, så er mit forslag, at I har jeres fokus på hans specielle forvirring og taler med ham om, hvordan han kunne gøre i den og den situation. I behøver slet ikke at tale med ham om hans dumme måder at reagere på - dem er han allerede udmærket klar over og ked af. Han vil gerne ændre sig, hvis han kan - og det må I hjælpe ham til at kunne.

Det vil være en hjælp for ham, hvis I lærer ham at sætte ord på sine følelser, så han lettere kan genkende dem i situationerne. Spørg ham: Bliver du forvirret nu? Bliver du lidt bange nu? Bliver du usikker på, hvad du kan gøre lige nu? - og så videre. (Læs evt. min lille tekst om følelser ved at følge linket.)

Endelig vil jeg sige, at der selvfølgelig også er noget dårlig vane i det - og den er ved at smitte af på lillebror. Der må lige indregnes tid til, at din dreng finder ud af at reagere anderledes, end han plejer.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk