Vi ønsker flere legeaftaler for vores dreng i børnehaveklassen

Vi ønsker flere legeaftaler for vores dreng i børnehaveklassen

Hej Janne,

Vi har en gang tidligere skrevet, da vores dreng gik i en lokal privatskole, hvor han oplevede en outsider-rolle og andre ikke udviklings-understøttende ubehageligheder. (Se: Vores søn i 0. klasse bliver drillet og holdt udenfor fællesskabet).

Vi skriver, fordi vi i vores drengs nye skole er røget i uenighed med såvel indskolings-ledelsen, som med flere af forældrene i hans klasse (0. klasse).

Uenigheden går på, hvorvidt en (ny/vores) dreng/barn kan have legeaftaler med mange eller kun få af de andre børn i klassen.

Vi har arbejdet ud fra, at han skal i kontakt med mange/alle drengene i klassen, ud fra oplevede behov hos vores dreng - og det har nu ført til stor modstand og irritation hos mange af de andre forældre. (Trods det, at vi ikke har krævet noget, men blot har ringet og spurgt, om vi kunne lave en legeaftale.)

Jeg talte i går med indskolings-lederen, som fastholdt over for mig, at han ikke så et problem i, at de fleste andre børn i bl.a. denne klasse aldrig havde andre end faste 1-4 børn med hjem, til en legeaftale.

Dette er samtidig også de pågældende forældres holdning og praksis.

Vi føler os meget alene - og en konflikt med én af de forældre har gjort det endnu værre.

Vi vil selvfølgelig ikke "tvinge" andre forældre og børn til at lege med vores søn - når nu de klart ikke vil/udtrykker, at de ikke vil - men vi finder det problematisk, bl.a. ift. egen erfaring som "børnehave"-pædagog, og med vores søn, og med inklusion.

Vi vil gerne selv hjælpe til med at fremme fællesskabet i klassen - også med/ift. de børn, som aldrig eller meget sjældent har/opnår en legeaftale, inkl. vores egne dreng. Skolelederen fortalte mig direkte i går, ift. dette, at det var forkert af os, at det ikke var vores opgave at skabe/fremme fællesskaber, og at vi skulle holde os til vores egen dreng, og så bygge hans relationer etc. op med fokus på meget få børn, og så dyrke disse børn ved gentagne legeaftaler.

Vi oplever ift. dette, at de drenge i klassen, der støttes af deres forældre i kun at lege med få faste børn (som de og forældrene allerede kender fra tidligere, i lokalsamfundet), ikke magter og ej heller efterspørger andre end "de trygge og faste venner".

Vi oplevede endvidere, inden vi lavede en del legeaftaler, også med de pågældende børn, at specielt disse børn gik forbi vores søn "som var han luft", og når "de talte til ham", "foregik det igennem os som voksne" ("kan du spørge ham, hvad han laver") - og nu fortsat, trods det, at min dreng nu har været i klassen i 8 måneder, går de samme børn først til os, og derefter til vores dreng, hvis der er noget, de vil ham.

Igen - vi står meget alene - ledelsen har som sagt klart fortalt, at de ikke vil støtte os ift. at etablere kontakt og legeaftaler på tværs af børnegrupperingerne i klassen. De mener, vi "maler fanden på væggen", dels når vi fremkommer med, at legeaftaler på tværs styrker børnene, især dem, der befinder sig ude i periferien, bl.a. ift. senere udfordringer (såsom mobning, klikedannelse), dels når vi argumenterer for, at alle børnenes sociale kompetencer og indbyrdes relationer styrkes ved, at de får muligheden for at lege privat, og være direkte sammen med et nyt/ukendt/fravalgt barn.

Lidt mere om vores dreng: Han har allerede tidligere været fravalgt i børnehave & skole af de andre børn, og han presser sig typisk ikke på, men accepterer at "lege/være alene". Oven i dette har han flere traumatiske oplevelser (bl.a. da vores hus brændte), plus for tidlig skolestart, og derfor særlig behov for støtte. Bl.a. har han behov for hjælp til at knytte venskaber (som vi har formuleret til forældrene i klassen). Han "vader ikke bare ind i de andre børns hjerter" og bliver ikke spurgt om "kan vi lege sammen". Vi har ikke én eneste gang i de 8 måneder oplevet, at andre forældre har kontaktet os for at etablere legeaftaler. Børnene er begyndt, men vi oplever, at det ofte løber ud i sandet som følge af forældrenes forskellige "undskyldninger".

Hvad angår klasse-timerne og -læreren: Hun arbejder ihærdigt og kompetent for, at børnene leger sammen, men har også bl.a. valgt, at børnene selv kan vælge, hvem de vil sidde sammen med. (Hver skulle hviske 2 navne i hendes øre på nogen, som de ville sidde sammen med.) Det betød, at min dreng fortalte mig, at han "kunne mærke, at han ikke blev valgt". "Fri for mobberi" kører skolen også, men det med legeaftaler og privaten har skolen en liberal holdning til. (De kan jo ej heller bestemme over forældrene, da legeaftalerne er i privaten, men der argumenteres direkte imod det.)

Vi kan ikke få det til at passe - men er desillusionerede. Vi har forresten også kontaktet skolens inklusions-medarbejder, men skolelederen vendte tilbage til os med, at det var skudt langt over målet, for "der var intet problem". Der skal være et forældremøde i august måned, hvor bl.a. "at tage imod nye forældre & børn" er et emne - men med skolens og andre forældres vinkel og holdning, tror vi ikke meget på, at det gør nogen forskel, og vi er nu glade for, at vi fik etableret legeaftaler for vores dreng hurtigt efter starten (2 måneder efter starten), og at vi først 7 måneder efter fik en forældre-konflikt pga. det.

Hvad angår effekten af disse legeaftaler, så har klasselæreren tidligere udtrykt, at efter vi startede med dette intensivt i en måneds tid, fik vores dreng og de andre et markant forbedret forhold til hinanden. (Kom i forbindelse med hinanden, begyndte at lege sammen i klasse-legetimen). (I sfo'en gik det hele dog noget mere trægt, hvilket er en anden historie.)

Spørgsmålet blev lidt langt - men, vi tænkte, at de enkelte dele skulle med, for at "tegne et bedre billede".

Venlig Hilsen


SVAR

Kære Spørger,

tak for mange oplysninger. Jeg prøver lige for overskuelighedens skyld at samle op på de problemer, du nævner:

  • Jeres dreng begyndte for tidligt i børnehaveklasse - i 2013 - og blev holdt udenfor. I valgte derfor både at lade ham skifte skole og gå børnehaveklassen om.
  • I har fra begyndelsen af jeres drengs skolegang på den nye skole været meget aktive for at skaffe legeaftaler mellem ham og så mange af de andre drenge, som muligt, ja, helst medallede andre drenge.
  • Det gik godt i begyndelsen, men nu synes en del forældre til de andre i klassen, at det er for meget. De viser irritation og er afvisende over for jer.
  • Både forældre, lærere og skoleledelse mener, at et barn helst skal have 1-4 legevenner, og at alle børnene ikke behøver at lege sammen.
  • Skoleledelsen har udtrykt, at I skal koncentrere jer om jeres egen dreng og hans lille gruppe venner, mens I skal blande jer uden om klassefællesskabet som helhed.
  • I oplever ikke, at skolen gør sit arbejde, hvad angår inklusion.
  • I finder forældregruppen lukket, og at nogle af både forældre og børn behandler jeres søn som luft.
  • I oplever manglende lydhørhed fra skolen.
  • Jeres dreng oplever sig valgt fra - eller i al fald ikke valgt til.

 

Bruge forældreindflydelsen på skolen

Du spørger mig ikke direkte om noget, men jeg gætter på, at du gerne vil have mine synspunkter på alt det, du beskriver.

Når jeg læser dit brev, står det klart for mig, at der ikke rigtigt er muligt for jer at stille mere op med de andre forældre i jeres drengs klasse - og, som du selv skriver, heller ikke med de private legeaftaler. Der, hvor I kan stille krav og bruge jeres forældreindflydelse er i skolen.

Skolen skal selvfølgelig overholde loven, og eftersom den lægger vægt på inklusion, kan I kræve, at der arbejdes på at inkludere jeres søn. Men - er han ikke allerede inkluderet?

Handicappet, eller ...?

Jeg undrer mig noget over det, du fortæller om, at både forældre og børn taler til jer i stedet for at tale til jeres dreng. Jeg får den forestilling, at han måske er handicappet eller på anden måde har en fremtræden, som er lidt ualmindelig. Det skriver du ikke noget om, men jeg kan ikke ellers gætte, hvorfor i al verden nogen finder på at stå ved siden af jeres dreng og omtale ham som 'han' - i stedet for at tale direkte til ham …?

Hvis jeg har ret i mit gæt, så giver det bedre mening for mig, at I er så aktive på jeres drengs vegne. Hvis han er en ganske almindelig og almindeligt fungerende dreng, vil jeg nemlig foreslå, at I i meget højere grad end nu overlader hans sociale liv til ham selv.

Selvfølgelig skal I blande jer, hvis han mistrives, men en dreng på 7-8 år skal meget gerne kunne klare at finde sig venner og legekammerater uden forældrenes hjælp. Forældre kan let gøre mere skade end gavn ved at blande sig for meget. Så det betyder meget for mine forslag, om der er nogle særlige omstændigheder at tage hensyn til ved jeres dreng - hvad jeg altså har en overvejelse om.

Få eller mange venner?

Jeg kan ikke fortælle dig, om jeg finder det rigtigst, at børn har få eller mange venner, eller om de leger med få eller mange fra deres klasse. Det kommer nemlig an på … Det vigtige for mig er, at det enkelte barn trives.

Der er forskel på børn, nogle finder en enkelt hjerteven eller -veninde, som de holder sammen med i flere år. Andre skifter bedstevennen ud i løbet af skoletiden, og atter andre trives bedst i en større gruppe. Der er måske også nogle børn, som ikke har venner i klassen, men fx derhjemme, hvor de bor, og som trives med det.

Du skriver ikke meget i dit brev om, hvad jeres drengs egne behov egentlig består i. Du nævner, at han oplevede sig valgt fra, da der skulle vælges sidekammerater - jeg kan heller ikke lide den måde, det skete på - og at det er hans behov at lege med mange forskellige, men du skriver ikke, at jeres dreng er ked af kun at have de kammerater, han nu har, eller andet tilsvarende.

Trives med de venner, man har

Som sagt lige før: Jeg synes ikke, at det vigtige drejer sig om få eller mange, men om at have venner, man trives med. Jeg kan også være tilbøjelig til at mene, at det er et meget stort krav, at alle skal omgås alle andre i gruppen. Sådan har jeg fx aldrig oplevet det, hverken da jeg selv gik i skole eller var på en arbejdsplads. Der er nogle, man falder fint i hak med, andre, man ikke bryder sig om og atter andre, man er ret ligeglad med. Selvfølgelig skal man behandle alle ordentligt, men ingen kan forlange, at man bliver venner med alle.

Et godt fællesskab i en gruppe er ikke ensbetydende med, at alle skal omgås alle de andre.

Overlade mere til jeres dreng?

Er du sikker på, at al jeres insisteren over for skole, forældre og diverse medarbejdere er i jeres drengs interesse? Er det en mulighed, at jeres dreng egentlig vil trives bedst med, at I holder jer tilbage og lader ham selv klare at få og fastholde de venner, han nu har brug for? Han burde være gammel nok til det.

Jeg kan ikke sige ret meget mere. Jeg mener, I skal gå til det planlagte forældremøde og fremlægge, hvad I har at sige, og der ud over foreslår jeg, at I overlader til jeres dreng at klare sit sociale liv selv.

Igen: Selvfølgelig må I gribe ind, hvis han mistrives eller bliver mobbet, men så vidt jeg kan regne ud og læse på dit brev, er han gammel nok til selv at kunne klare sig. Hvis ikke - så er det på tide, at han begynder at få det lært.

Endelig: Har han et handicap af en slags, er historien anderledes - men det må du så oplyse mig om.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk