Dreng på 16 år fravælger studietur til udlandet

Dreng på 16 år fravælger studietur til udlandet

Hej Janne,

Vores søn er 16 år og går i 9. klasse. Han er en dygtig, men genert dreng med få venner. Fester og kærester er han slet ikke til, og han bliver da heller ikke inviteret. Han tilbringer næsten al sin fritid foran sin computer.

Han skal helst kende sin hverdag (han er ikke autist, men har med egne ord behov for et roligt liv). Vi har netop fået at vide, at der er ved at blive arrangeret en studietur til Sydeuropa, og at eleverne skal bo privat og enkeltvis hos værtsfamilier. Han har meddelt mig, at han ikke vil med, og at det er meget muligt, at det er vigtigt at se verden og at skubbe egne grænser, men at han er ligeglad. Går man ham på klingen, er det, fordi han ikke tør, og han er sikker på, at han ikke vil få en god oplevelse.

Vi boede i udlandet hele sidste år, så han har prøvet at stå på en helt ny skole i et fremmed land allerede. Det gik i det store og hele fint, og han er modnet meget, men han syntes faktisk ikke, at det var en rar tid. Han vil langt hellere sidde hjemme i trygge rammer i gode gamle Dannevang.

Jeg tror, modsat hans far, ikke på tvang og slet ikke over for teenagere, men jeg er også sikker på, at det er en kæmpeskam at fravælge den oplevelse, som studieturen uden tvivl vil blive.

Jeg ved, at så snart min mand hører om det, så vil han insistere på, at drengen skal med, uanset om han vil det eller ej. Både hans far og jeg var meget rejselystne unge, man det er slet ikke smittet af på vores børn. Men måske har vi slet ikke ret i, at man kun kan blive et helstøbt menneske ved at rejse ud og få en på opleveren i den store vide verden.

Så jeg vil egentligt gerne høre din mening. Skal vi tvinge ham?

Som sagt, så er han på mange områder utroligt velfungerende. Han er meget vellidt af sine lærere, og han hviler faktisk godt i sig selv - han er bare så anderledes, end vi er, og han føler jo, at han er en skuffelse for os, fordi han er anderledes. Det er han ikke, selvom jeg faktisk godt kan forstå, at han tror, vi er skuffede. Det skyldes bare, at vi er så forskellige. På den anden side, så ved jeg også, at det er godt at blive kastet ud på dybt vand af og til. Hvad gør vi?

Kh


SVAR

Kære Spørger,

ja, jeg er ikke i tvivl: Jeres søn skal sandelig selv afgøre, om han vil med på klassetur eller ej. Han er 16 år! Og lyder til at være imponerende klar på sine egne behov: et roligt liv. Han har prøvet at være hjemmefra, skriver du, og klarede det udmærket, så det kan han godt finde ud af. Han bryder sig bare ikke om det, og det siger han tydeligt.

Jeg er såmænd enig med dig i, at det er frugtbart for mange unge at komme ud at se verden og at skulle klare sig selv under fremmede betingelser. Men for det første er det ikke den eneste måde, man kan blive helstøbt på. For det andet er jeg overbevist om, at den slags kun duer til noget, hvis det er lystbetonet. Tvang har det med at fungere ødelæggende. Helstøbt betyder bogstavelig talt at fylde sin (støbe)form ud: at have lov til at være den, man nu engang er. Jeg er lidt i tvivl, om jeres søn har lov til det - at være sig selv og anderledes end far og mor … ?

Lærer af egne fejl

Jeres søn er gammel nok til at kunne bære sige egne fejltagelser. Hvis det nu bliver sådan, at han fortryder, at han ikke tog med på studieturen, når klassekammeraterne er hjemme igen og begejstret snakker om, hvad de har oplevet - ja, så må han håndtere det. Så må han lære af sin fejl. Som du beskriver ham, er jeg overbevist om, at det kan han også godt finde ud af. Han lyder ikke skrøbelig.

Jeres situation er et næsten klassisk eksempel på, at børn vil finde deres egen vej. Forældre kan ikke regne med, at deres næsten-voksne børn vælger det samme, som de selv gjorde, da de var unge - hverken hvad angår børnenes valg af, hvordan de vil tjene til livets ophold, hvor og hvordan de vil bo, eller hvordan de vil bruge deres tid. Mv. Forældre er oven i købet nødt til at acceptere, at børnene kan vælge forkert og slå sig på livet. Vi kan kun håbe, at fejltagelserne ikke bliver for grelle, og at slagene ikke bliver for hårde.

Anderledeshed er en rigdom

Det handler også om både at acceptere og respektere, at jeres søn er anderledes, end I er. At se, at det er spændende og en udvidelse af jeres verden, at I har en søn, som måske er i færd med at finde en helt anden livsbane end den, I selv har og kender i forvejen.

Jeg overvejer, om din mand ikke helt har opdaget, at hans søn nu er 16 år og åbenbart i stand til at klare sig udmærket - på sin helt egen måde. Det gælder helt sikkert i skolen. Fagligt, og han har de venner, han ønsker at have - osv. Forældres opgave her er at give slip, ikke mindst på egne forventninger, og det kan sagtens være smertefuldt. Det gør det ikke mindre nødvendigt.

Hvis ikke det allerede er sket, så kan I fortælle jeres søn, hvad I mener, han går glip af ved ikke at tage med på turen. Så har han både jeres voksne synspunkter og sine egne 16-årige, og kan vælge ud fra dem. Uanset om valget viser sig at være det rigtige eller det forkerte, så lærer han noget om sig selv af det. Og det er måske det allervigtigste.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk