Min datter på 5 år har motoriske problemer

Min datter på 5 år har motoriske problemer

Hej Janne,

Min datter på 5½ år er en meget livlig pige, der rigtig gerne vil lege med de andre børn i børnehaven. Hun bliver lidt "klæbeagtig", hvilket de andre børn kan mærke, og det bevirker, at de desværre ikke vil lege med hende, så hun søger mod de små børn i børnehaven. Hun hverken slår eller er ond mod de andre børn, men vil ofte gerne være den, der bestemmer - og det har hun bedre mulighed for med de små børn.

Det sidste år er hun ofte blevet slået af to jævnaldrende drenge i børnehaven, hvilket børnehaven og vi selvfølgelig har fokus på. Børnehaven mener ikke, at hun er skoleklar - især pga af hendes manglende sociale kompetencer, men også, fordi hun ikke kan tage mod kollektive beskeder. Hun er godt med fagligt - især mht. bogstaver, lyde, tal o.lign. Vi har mistanke om, at hun har en mild grad af "grovmotorisk dyspraksi" og skal snart til afklaring på hospitalet. Dette giver sig specielt udslag i:

  • At hun søger det vilde (kravler op i det højeste træ - og falder ofte ned, etc.)
  • Når hun spiser, så griser hun meget
  • Hun har en indre uro, så hun har svært ved at stå stille, eksempelvis når hun skal fortælle noget
  • Svært ved at sidde stille, eksempelvis når hun ser en tegnefilm (hun nærmest "karter rundt" på sofaen)
  • Hun har svært ved at "falde ned" af sig selv, når hun skal sove
  • Har svært ved den proces at skulle fortælle, hvem hun har leget med, og hvad hun har lavet i løbet af børnehavedagen (dette taler vi fast om ved aftensmaden)
  • Hun falder meget og taber ofte ting (dvs. er meget klumset)
  • Hun har af og til svært ved selv at sige til, når hun skal tisse (har dog aldrig tisset i sengen om natten). Hun tisser i bukserne i gennemsnit én gang om dagen i børnehaven. Men i juleferien (17 dage hjemme med mig) tissede hun ikke i bukserne.
  • Dårlig til at tegne og skriver "grimt"

Min mand og jeg havde en klar forventning om, at hun skulle starte i SFO d. 1. maj, men efter møde med børnehaven er vi usikre. De mener, at hun har behov for "at være den store", og at hun vil kunne opnå dette ved at gå endnu et år i børnehave. Børnehaven mener dog, at hun er godt med fagligt.

Vores bekymring er, om hun så ikke bare stadig vil søge mod de små børn og dermed ikke opleve at lege med jævnaldrende børn. Samtidig er vi også bange for, at hun ikke bliver udfordret nok på det faglige, idet hun allerede er godt med fagligt og rigtig gerne vil lære. Vi hælder mest til, at hun skal starte i skole - og hvis det viser sig, at hun alligevel ikke er skoleklar, jamen, så må hun tage endnu et år i børnehaveklassen.

Det skal nævnes, at hun har en storebror, der går på den skole, hvor hun skal starte. Han går pt. i 1. klasse. I løbet af hans SFO og skoleforløb har vi gjort rigtig meget for at lave legeaftaler og har et par gange om ugen kammerater hjemme at lege og spise med. Vi har selvfølgelig planer om at gøre det samme med vores datter. Hun bliver den eneste fra sin børnehave, der skal starte på den pågældende skole, så hun har mulighed for at få en "frisk" start i forhold til et noget "svært" år for hende i børnehaven.

Hvad mener du?

Vh De bekymrede forældre


SVAR

Kære bekymrede forældre,

jeg er glad for, at I snart får besked om jeres datters mulige motoriske problemer fra fagfolk med viden om præcis det. Mit bidrag er mere nogle dagligdags overvejelser, som måske kan hjælpe jer til at se tingene på en lidt anden måde, end I er vant til.

Jeg prøver at opliste fordele og ulemper omkring skolestart nu eller om et år - i håb om at gøre det mere overskueligt.

Hvis jeres datter begynder i børnehaveklasse nu i år, så

  • får hun en frisk start
  • bliver hun mødt på sit ønske om at lære noget
  • får hun faglig udfordring
  • kommer hun til at være sammen med jævnaldrende
  • kan hun få problemer, fordi hun ikke forstår en kollektiv besked
  • kan hun få problemer, fordi hun har svært ved at sidde stille
  • kan hun få problemer, fordi hun tisser i bukserne
  • kan hun få problemer, fordi hun vil bestemme over sine jævnaldrende kammerater
  • kan hun blive nødt til at gå to år i børnehaveklasse

Hvis jeres datter bliver et år ekstra i børnehaven, så

  • prøver hun at være 'den store'
  • er der kun yngre børn at lege med for hende
  • slipper hun for at skulle gå to år i børnehaveklasse
  • og vigtigt: Har hun mulighed for at blive bedre til det grovmotoriske - hvis de finder ud af på hospitalet, at hun har et specielt problem her, og de derfor kan anvise jer støtte og særlig træning

Jeg forstår ikke, børnehavens argument med, at jeres datter vil blive 'den store', hvis hun venter et år med at komme i skole. Som jeg forstår det, leger hun allerede nu med de yngre børn - og så er hun vel allerede 'den store'? Hvad er det helt konkret, de mener, vil blive bedre, hvad det angår?

Både skole og børnehave rummer problemer

Når jeg kigger på listerne ovenfor, ser jeg mange mulige problemer for jeres datter, hvis hun begynder i skole nu til august. Der er meget, hun ikke mestrer på aldersniveau, og der er meget, som vil kunne give anledning til, at hun bliver drillet og valgt fra.

Men - jeg ser ikke, at et år ekstra i børnehaven sådan bare løser de problemer - med mindre året bliver brugt til at give jeres datter speciel træning. Som hun sandsynligvis og forhåbentlig kan få, hvis fagfolkene på hospitalet finder frem til, at hun har grovmotorisk dyspraksi i en eller anden grad.

Motorisk træning er det vigtigste

Som jeg ser det, er det vigtigste, at I på en eller anden måde få skaffet en målrettet træning til jeres datter. Sådan, at hun kan lære at være mindre klodset, at spise mindre griset og at sidde stille i al fald i 15-20 minutters perioder.

Jeg er ret sikker på, at der er tæt sammenhæng mellem jeres datters klodsethed og hendes manglende sociale kompetence - og det, I kalder hendes klæben. Jeg tror også, at når jeres datter gerne vil bestemme, så er det hendes bedste forsøg på at holde fast i de kammerater, hun lige nu leger med. Hun prøver at kontrollere situationen, så legen kan blive ved. I det hele taget tror jeg, at hun overdriver og gør tydeligere som sine - let fortvivlede og ubehjælpsomme - forsøg på at overvinde sin motoriske usikkerhed.

Bedre koordination vil give bedre samspil

Jeg tror, at træning med fokus på finjustering af hendes evne til at koordinere sine bevægelser, både i forhold til den fysiske omverden og i forhold til hendes samspil med de andre børn, vil betyde, at de ikke vælger hende fra. Og at hun derfor ikke behøver at klæbe op og ned ad dem - som nok er hendes lidt desperate forsøg på at være sammen med nogen, som ikke så gerne vil være sammen med hende.

Børn er fintmærkende og reagerer hurtigt på en opførsel, som er lidt skæv, og derfor mener jeg heller ikke, at det er sikkert, at I kan gøre den store forskel for hendes sociale liv, selv om I bakker op på samme måde, som I har gjort med hendes storebror.

Jeg er overbevist om, at sådan en motorisk finjustering kan ske via den rette træning. Jeg har desværre ikke den store forstand på, hvordan man får bevilget sådan en træning, men jeg foreslår, at I spørger både i børnehaven, i skolen og på hospitalet. Eller måske hos en fysioterapeut.

Det er vigtigt, at hun kommer i gang hurtigst muligt, og hvis ikke I kan få det offentlige til at skaffe en relevant træner, ja, så foreslår jeg, at I skaffer en privat. Det er vigtigt for jeres datter.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk