Vores 8-årige søn accepterer ikke et nej

Vores 8-årige søn accepterer ikke et nej

Hej Janne,

Vi er to forældre, der virkelig føler os magtesløse og har gjort det i lang tid. Vi har tre børn, en pige på 13 og to sønner på 8 og 4 år.

Problemet er vores 8 årige søn! Han accepterer ikke et nej ...

Det begynder lige fra morgenstunden, hvor han begynder at drille lillebror ved bordet, og jeg prøver stille at snakke ham til at lade være. Og han gør meget for at få den lille til at græde. Jeg har prøvet så mange gange at snakke med ham, om hvorfor han gør det, og vist interesse for ham og givet ham alenetid sammen med mig.

Han er også begyndt at tale grimme ord til os, han kan for eksempel sige: jeg hader jer - ville ønske I var døde - I er så kedelige - jeg må intet for jer - jeg hader mit liv, osv. Det gør mig virkelig ked af det.

Og så på det sidste er han begyndt på at snige sig ud! Det vil sige, at hvis vi har spist, og jeg har sagt, at efter lektierne er det sengetid, ja, så hører jeg bare dørklokken, og ude er han! Jeg bliver ked og rasende, da jeg synes, at det er så respektløst.

Og når jeg siger pænt til ham, at nu er det sengetid, ja så begynder han at løbe rundt i huset, for han vil ikke i seng. Og til sidst ender det med, at han går vred i seng, og jeg bliver også vred, men mest ked af det.

Når det går efter hans hoved, er alt fint, men når jeg begynder at sætte regler eller grænser, bliver han helt tosset.

Føler mig bare så hjælpeløs og som en dårlig mor. Jeg føler ikke, at jeg trænger igennem til min søn, som jeg elsker så meget.

Har du nogle gode råd til en fortvivlet mor :(

Mvh


SVAR

Kære Spørger,

jeg må give dig ret i, at det lyder til, at du ikke trænger igennem til din søn. Hans forskellige reaktioner lyder i din beskrivelse ret voldsomme, og jeg kan kun forstå dem som udtryk for, at der er et eller andet, som ikke er i orden for ham. Hvad mon? Et råb om hjælp? En meget tydeligt udtrykt protest?

Jeg ville gerne vide, om han altid har været sådan, måske tidligere i mindre tydelig grad - eller om din søns protest-opførsel er begyndt på et senere tidspunkt. Det kunne være efter, han fik en lillebror. Eller da han begyndte i skole - eller da en eller anden særlig begivenhed fandt sted - et dødsfald i familien, en ulykke af en slags, et skoleskift - et eller andet, som har gjort meget stort indtryk på din søn, og som har gjort ondt på ham.

Altid haft det svært med grænser og regler?

Hvis din søn altid har haft svært ved at respektere regler og grænser, vil jeg tro, at han er et af de børn, som har brug for særlig støtte eller opbakning, fordi han har som en 'tynd forbindelse' et sted i sin hjerne. Social kompetence og følelsesstyring har deres specielle hjernefunktioner ligesom alle mulige andre processer.

Ligesom der fx findes ordblinde børn, som har brug for særlig træning for at lære at læse, findes der også børn, som har brug for særlig træning, før de lærer at fungere i almindelige sociale sammenhænge - og før de kan acceptere, at de fx ikke altid kan få deres vilje.

Børn med uregerlig opførsel kan være til at have med at gøre, mens de er små - men jo ældre, de bliver, desto vanskeligere bliver det. Det forventes af en dreng på 8 år, at han er i stand til at tilpasse sig andre mennesker og de regler, der findes i hans forskellige sammenhænge - som fx i familien. Eller i skolen.

Du skriver ikke noget om, at din søn har problemer med at rette sig efter de regler, som er i skolen, så jeg går ud fra, at det har han ikke. I skolen retter han sig efter reglerne. Det er kun derhjemme har opfører sig, som du beskriver, og derfor tror jeg, at hans problem ikke er den 'tynde forbindelse', jeg nævner herover, men at der er noget andet på spil.

For eftergivende forældre?

Som jeg forstår dit brev, har I ikke samme slags problemer med jeres datter og yngste søn. Hvis fx du nu var en meget eftergivende mor, hans far en utydelig og fx ligeglad far, og ingen af jer kunne finde ud af at træde i karakter som forældre og voksne - ja, så ville alle jeres tre børn velsagtens være ustyrlige. Det er de ikke, det er kun ham i midten, som ikke alene ikke vil høre efter, men oven i købet aktivt gør det helt modsatte af, hvad han bliver bedt om.

En måde at kommunikere på

Jeg forstår, som antydet herover, din søns opførsel som råb - som en måde at kommunikere på, at få sine forældre i tale på. Jeg forstår ham også som ret desperat - det må være vældigt ubehageligt for ham så konstant at have vrede forældre - fra morgen til sengetid. Ingen trives med så meget utilfredshed, skæld ud og vrede, og alligevel vælger din søn at blive ved med at skaffe sig det.

Så: Hvad er det mon, han har meget brug for og ikke får? Hvad er det for noget meget betydningsfuldt, som han ikke aner, hvordan han kan skaffe sig - hvorfor han i sin afmægtighed opfører sig så kantet og upopulært, som du beskriver?

Mine gæt ...

Jeg ved jo kun det lidt om ham og jer, som du fortæller i dit brev, så jeg kan kun gætte. Jeg foreslår, at I bruger mine gæt som inspiration og selv prøver at finde frem til, hvad det kan være, jeres søn prøver at få jer til at høre eller forstå. Hvad kan det være, han slås med, som er værre for ham end fars og mors konstante utilfredshed?

Det er ikke noget, han bare kan sætte på ord eller begreb, for så ville han gøre det. Det er noget, som er meget vanskeligt for ham at have med at gøre - og som han har meget brug for at have jer til at afhjælpe. Det kan være næsten hvad som helst:

Nogen har gjort noget grimt mod ham, og nu er han bange for, at det sker igen. Eller: Han har gjort noget grimt mod nogen, og nu har han dårlig samvittighed - er flov, skamfuld, bange for at blive opdaget. Han kan være rasende jaloux på lillebror, som fx er sødere og mere charmerende end han selv. Han har set en film, som på én eller anden måde var for voldsom for ham, og det kan han slet ikke håndtere. Eller det, som er alt for almindeligt: Han bliver slet ikke set i det omfang, han har brug for.

I må selv gætte

I må bruge jeres kendskab til jeres søn til at gætte mere målrettet end jeg kan. Jeg foreslår, at I læser de små tekster, jeg har til at ligge her på hjemmesiden, som hedder Janne Hejgaards nyttige råd - følg linket. Her ligger forslag til hvilke behov, der kan være tale om, og der ligger vejledning i, hvordan man taler med fokus på behov og de dertil knyttede følelser med et barn på 8 år, som ikke selv har det nødvendige ord- og begrebsforråd, og derfor kan I ikke spørge ham direkte. Og jeg skriver om at blive set.

Fokus på behov - ikke på opførsel

Jeres fokus må være på jeres søns ikke-mødte behov og ikke på hans protest-opførsel. Den er sandsynligvis mest udsagn om, at han ikke aner, hvordan han skal få jer til at forstå, at der er noget meget vigtigt i hans liv, som er smertefuldt - og som I ikke har set.

Jeg har gættet meget. Hvis mine gæt er så forkerte, at I ikke synes, I kan bruge mit svar, så er du velkommen til at skrive igen og give mig nogle flere oplysninger.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk