Vores datter på 10 år lyver, rapser og bryder aftaler

Vores datter på 10 år lyver, rapser og bryder aftaler

Hej Janne,

Vores datter på 10 år lyver, rapser og bryder aftaler hele tiden. Den sidste tid har det været nærmest dagligt. Hun tager ting fra skabene og fra sine søskende. Hun snupper penge med i skole til kantinemad, selv om vi har faste dage, hvor det er aftalt. Cykler til købmanden og køber slik, selv om hun ikke må. Lyver over for både os og andre for at få/ opnå det, hun vil. Skjuler upassende tøj, som hun skifter til i skolen, tager Nintendo o.lign. i skoletasken, så hun kan spille i frikvartererne. Alt sammen ting, som vi mange gange har fortalt, at vi ikke vil have.

Hun er ellers en vellidt, glad og kærlig pige, meget energisk og højrøstet, vi kan altid meget let se, om hun er glad, vred eller ked af det. Og alligevel kan jeg ikke finde ud af, hvorfor hun gør, som hun gør, når jeg spørger, er svaret altid: "Det ved jeg ikke", og hun virker som regel ret upåvirket af det.

Hun er barn nummer 2 ud af 5 i en kernefamilie. Vi synes, at vi forsøger at håndhæve reglerne lige for alle børn, men selvfølgelig er der aldersforskelle.

Det er ved at dræne både min mand og mig for energi. Jeg spekulerer konstant på, hvordan jeg kan hjælpe hende og har skiftevis lyst til at kysse hende og ruske hende. Jeg har ondt i maven over det og er oprigtig bekymret for, om vi helt mister kontrollen med hende, når hun bliver teenager.

Jeg håber virkelig, du kan hjælpe os, for det er ved at ødelægge familien, at der er konstante diskussioner og skænderier om det, og jeg er både bange for at give hende for meget spillerum, så hun fortsætter sin adfærd, og for at være for hård, så hun ikke føler sig elsket.

Det blev et meget langt og forvirrende brev, er jeg bange for, men jeg håber, det giver et billede af de problemer, vi har med vores lille pige.

Mvh


SVAR

Kære Spørger,

min første tanke efter at have læst dit brev er: Hvad er det mon, jeres datter prøver at skaffe sig - ved at lyve, rapse og bryde aftaler, som alle tre er handlemåder, der skaffer hende ballade. Hvad er det mon for noget andet, hun har brug for og prøver at skaffe sig på denne ubehjælpsomme og ballade-skabende måde?

Savner noget vigtigt?

Jeg foreslår, at I overvejer det. Min tanke er, at der må være noget meget vigtigt, som jeres datter savner. Det må være vigtigt for hende, siden hun foretrækker at skaffe sig så meget bøvl, som det nødvendigvis må give hende at bryde regler i det omfang, du beskriver.

Min tanke er videre, at da hun er ud af en pænt stor børneflok med 3 mindre søskende, kan det muligvis være opmærksomhed, hun savner. Kan hun savne at blive set? Fx af sine forældre? I kan læse lidt mere om, hvad jeg mener med det, ved at følge linket her: Selvværd er det helt centrale.

Bliver set for lidt?

Kort: Man bliver set, når nogen kontakter én med fokus på ens behov og følelser - eller sagt anderledes: Når et andet menneske har sit fokus på, hvad man har brug for, og hvordan man har det - og fx ikke på sådan, som man handler eller opfører sig. Det er meget vigtigt for børn, at især forældrene ser dem.

Jeg ved jo kun det om jer, som du skriver i dit brev, så jeg kan kun gætte og komme med forslag, hvis brugbarhed I så selv må tage stilling til. Det er muligt, at jeres datters 'skæve' handlinger kan være hendes ubehjælpsomme måde at skaffe sig opmærksomhed på. Hvis hun bliver set i mindre omfang, end hun har brug for, kan hun opleve negativ opmærksomhed som bedre end ingenting. Hun kan foretrække skældud mv., altså at blive mødt med følelser, som gør ondt, frem for slet ikke at blive mødt på sine følelser.

Begyndende pubertet?

Det lyder jo ikke på dit brev, som om jeres datter lever i et følelsesfattigt hjem. Men kan hun alligevel savne at blive set som den, hun virkelig er? Er hun fx begyndt at gå i pubertet, og det har I, hendes forældre knap opdaget? Kan hendes konstante brud på reglerne være en bagvendt måde at demonstrere på, at nu er hun altså stor og vil selv bestemme? Lader I hende bestemme for lidt over sig selv i forhold til hendes alder og modenhed? Overvej det.

Det er også en mulighed, at hun er jaloux på de små søskende, synes, de får for meget (af jer) og hun selv får for lidt, og derfor rapser/ tager hun selv det, hun vil have, fra dem.

Skaffer sig status blandt kammeraterne?

Hendes behov for at blive set kan også gælde kammeratgruppen, klassekammeraterne eller veninderne. En del af de unoder, du fortæller om, har noget med skolen at gøre. Er hun med i en kammeratgruppe, hvor det fx giver status at rapse? At spise slik og kantinemad i stedet for madpakke? At spille Nintendo og at gå upassende klædt? At turde bryde regler?

Hun er vellidt, skriver du, og måske er hun det, fordi hun er sej og tør en masse, som de andre ikke lige tør. Det er i al fald en mulighed, som jeg også synes, I skal overveje. Ikke mindst i lyset af, at hvis jeres datter endnu ikke er begyndt at gå i pubertet, så gør hun det sikkert meget snart - med alt, hvad det indebærer af ombygning af identiteten og eventuelle fortvivlende forsøg på at spille 'voksen'.

Fokus på behov og følelser - ikke på opførsel

Jeg foreslår i al fald, at du og hendes far prøver at fokusere på hendes behov og følelser i stedet for på hendes handlinger. At I bruger jeres kendskab til jeres datter til at gætte på, hvad det mon kan være, hun prøver at skaffe sig - som er så vigtigt for hende, at hun blæser på de diskussioner og skænderier, hun afstedkommer. At I prøver at forstå hendes handlinger som hendes bedste bud på, hvordan hun skaffer sig noget, som er meget vigtigt for hende - og det er slik og kantinemad nok ikke.

Husk, at I ikke kan regne med, at jeres datter selv kan formulere, hvad det er, hun har så meget brug for og ikke får. Hun kan kun svare, som du skriver: 'Det ved jeg ikke.' I er nødt til at 'låne hende ord og begreb' - læs evt. mere om det her: At tale sammen med fokus på følelser og behov. Altså igen: gætte på, hvad det mon er, hun i virkeligheden gerne vil have - opmærksomhed, status, selvbestemmelse eller andet af den slags - og forholde jer til hende med det for øje.

Hvis hun fx rapser for at være sej, og hun har brug for at være sej over for klassekammeraterne, ja, så er den mest effektive måde at få hende til at lade være med at rapse, at vise hende en anden måde at være sej på. Hvad den kan være - ja, det er op til jer at finde ud af.

Kan selv tage et vist ansvar

Endelig vil jeg sige, at en pige på 10 år er gammel nok til selv at tage ansvar for (en del) af sine handlinger. Selvfølgelig med støtte hjemmefra. Det betyder, at hvis I kan få en samtale med hende om fx (jeg gætter!) at hun synes, hendes søskende får for meget og hun selv for lidt, så kan I spørge hende om, hvad hun gerne vil have, så hun kan opleve fordelingen af goder/ opmærksomhed mere retfærdig. Få hende til selv at formulere nogle forslag.

Jeg kan i al fald love, at det bliver en ganske anden og meget mere konstruktiv type samtale, I kan få, hvis I holder jeres fokus på de følelser og behov, som ligger bag jeres datters handlinger og styrer dem - i stedet for at beskæftige jer med hendes opførsel. Hun ved godt, at hun bryder reglene. Det behøver I ikke at fortælle hende igen.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk