Min datter på 6 år laver stort i bukserne

Min datter på 6 år laver stort i bukserne

Hej Janne,

Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min datter. Hun er dybt angst for at gå på toilettet med lukket dør.

Hun er ellers en glad, dog noget genert og forsigtig pige på 6 år. I april begyndte hun på en helt ny skole i nye omgivelser. Derefter vil hun ikke drikke i skolen, og ofte laver hun stort i bukserne. Dette har aldrig været et problem før. Vi har også problemer på fx ferier, hvor hun nægter gå på toilettet andre steder, end hvor vi sover, med mindre døren er åben, og vi står i døren og lover hende, den ikke bliver lukket. Sker dette, går hun totalt i panik. 

Hun er også angst for de håndtørrere rundt omkring på offentlige toiletter, men ikke for andet, der larmer, som fx en hårtørrer. Jeg har prøvet at forklare hende, at det er det samme, og de begge bare blæser luft. Op til ferier og i weekender øver vi herhjemme, men så snart det bliver virkelighed, stejler hun.

Det problem, vi ser som det største, er, at hun laver stort i bukserne. Det lugter grimt, og vi er bange for det sætter gang i mobning. Vi har snakket med skolen om problemet, men det virker lidt, som om de har hænderne fulde af børn med andre og måske alvorligere problemer.

Hvad kan vi gøre for at hjælpe hende? Hun er selv klar over problemet, og vi finder snavsede trusser i vasketøjskurven flere gange om ugen, efter hun kommer hjem.

Hvad kan vi som forældre gøre? Er det en fase, der går over, eller kan vi på en god måde hjælpe hende videre?

Kærligst en fortvivlet mor


SVAR

Kære fortvivlede mor,

jeg begynder med at svare på dit sidste spørgsmål: Ja, det skal da nok gå over på et tidspunkt, men jeg synes bestemt, det vil være godt for jeres datter, hvis hun kan blive befriet for det problem, som hun nu vælger 'at løse' ved at lave stort i bukserne.

Jeg læser dit brev som, at hun længe har været utryg ved fremmede toiletter og håndtørrere, men at problemerne er blevet forstærkede, efter hun skiftede skole - eller begyndte i skole? - her for nogle måneder siden. Jeg overvejer, om der kan være sket noget på den nye skole, som har gjort hende utryg, eller om det er hele situationen med at skifte/ begynde i skole, som er for overvældende for hende.

Låst inde på toilettet?

Kan nogen fx for at drille have låst hende inde på et af skolens toiletter? Eller har hun oplevet at gå på toilettet og ikke kunnet få døren op? Hvis der er sket noget i den retning, og hun er blevet voldsomt forskrækket, ja, så drejer det sig om at få hende til at komme sig over den pågældende begivenhed.

At hun ikke vil drikke i skolen handler nok om at slippe for at skulle på toilettet, og det kan hun så lade være med, uden at det har nogle tydelige konsekvenser. Men sundt er det jo ikke.

Utryg ved fremmede steder

En anden mulighed er, at hun som helhed er utryg ved at være fremmede steder og ved at være væk fra sine forældre, og at det så kommer til udtryk som angst for lukkede toiletdøre/ larmende tørremaskiner. Hendes eneste udvej er åbenbart at undgå dem, selv om det så betyder det ubehagelige, at hun må lave i bukserne - med mindre I er i nærheden og kan sikre, at døren ind til et fremmed toilet ikke bliver lukket.

Manerjo alene på et toilet, og det er muligt, at det, således være alene bag en lukket, måske låst dør, fungerer som et symbol for hende: hun er nu væk fra far og mor, og må finde ud af at klare sig alene. Jeg forestiller mig, at jeres datter ikke bryder sig meget om at være væk fra jer. Er det mon rigtigt?

Hun er genert og forsigtig, skriver du, og jeg kan sagtens forestille mig, at det er overvældende for hende at begynde i (en ny) skole og at skulle leve op til alle de krav, der nu pludselig møder hende.

For meget nyt nu?

Jeg er, som antydet, i tvivl, om hun begyndte i børnehaveklasse i august 2014 og har skiftet skole nu - eller om hendes skolestart i april er hendes start i sfo/ børnehaveklasse. Men der var åbenbart ikke tidligere noget problem med at lave i bukserne. Uanset om hun tidligere gik i skole eller i børnehave - klarede hun at komme på toilettet uden uheld.

Hvad mon det er ved den nye situation, som gør forskellen? Er det mon, at der nu er for meget, som er nyt? I er måske flyttet?

Utrygheden er det centrale

Uanset hvad jeres historie er, så er mit forslag, at I fokuserer på jeres datters tryghed. Hvad kan I gøre for at hjælpe hende til at blive mere tryg?

Noget vil ske af sig selv. Skolen vil i løbet af et stykke tid blive kendt for hende, og hun vil blive mere tryg ved at gå der. (Med mindre nogen generer hende, hvad du ikke skriver noget om.)

Et barns grundlæggende tryghed handler blandt andet om at besidde en indre tillid til, at det kan håndtere den verden, det færdes i, og sådan en selvtillid skaffer man sig kun ved at prøve sig af. Har jeres datter haft passende mulighed for selv at finde ud af at tackle sin omverden? Eller har I (over)beskyttet hende?

Hvis I har, ja, så er det sandsynligvis grunden til hendes manglende tryghed, og så er det her, I må i gang med at indhende det forsømte.

Det er vigtigt, at hun får lov til at møde verden og dens krav og problemer i et omfang, som svarer til hendes modenhed. Hvis ikke hendes udfordringer er vokset i takt med hendes udvikling, ja, så må I nu begynde at lade hende møde verdens krav og udfordringer, svarende til det udviklingstrin, hun nu befinder sig på. I må give hende udfordringer, hun kan vokse med, og I må give hende mulighed for at slå sig på verden - i passende omfang.

Møde børn på deres niveau

Børn har forskellige personligheder, og nogle er mere udfarende og frejdige end andre, og det er en forældreopgave at møde børnene på det niveau, de nu engang befinder sig. Så selv om jeres datter måske er en forsigtig lille person, så er det ikke nogen hjælp for hende altid at kunne gemme sig bag mor og far. Forældre skal kun hjælpe børn med det, de ikke selv kan klare.

Men - jeg aner jo ikke, om det er tilfældet hos jer. Jeg nævner det som en mulighed. I al fald: Det er vigtigt, at jeres datter i passende omfang træner i at klare sig selv, uden assistance fra mor og far.

Laver i bukserne

Tilbage til det aktuelle problem: at jeres datter laver i bukserne. Hun har tidligere været renlig, så jeg kan næsten kun forstå hendes nuværende urenlighed som hendes måde at protestere på. Hun gør sig ikke klart, at hun på den måde selv skaber problemer for sig.

Ved jeres datter, at hun selv har et vist ansvar for, hvordan hun klarer sig, fx blandt jævnaldrende? Eller forventer hun, at far og mor klarer det for hende?

Børn er vældig sarte og ubarmhjertige omkring grimme lugte, og jeres datter kan næsten ikke undgå at blive lukket ude af fællesskabet, hvis hun går rundt med afføring i bukserne. Det vil selvfølgelig være 'at slå sig på virkeligheden', som jeg skrev om før, men det vil være voldsomt, synes jeg, og noget, hun gerne må blive sparet for.

Er hun først blevet stemplet som en, der lugter grimt, er det svært at slippe af med igen. Vil hun kunne forstå det, hvis I taler med hende om det?

Blebukser ...

Jeg har overvejet den meget lavpraktiske ide at udstyre hende med blebukser, som hun kan skifte ud, når uheldet er sket. Kan hun have en plasticpose med i skoletasken, som hun kan putte den brugte ble ned i? Vådservietter, hun kan tørre sig med?

Jeg kan sagtens se de praktiske besværligheder, som det også vil give hende, og jeg tvivler på, at hun vil kunne håndtere det med passende diskretion, så hun ikke bliver drillet. Men nu har jeg nævnt muligheden.

Hjælp fra en voksen - eller en ældre elev?

Måske kan I anmode skolen om, at en af de voksne bliver hendes fælle og den, hun kan gå til, når hun mærker, at hun skal på toilettet. Så hun/ han følger jeres datter og står vagt ved døren. Problemet vil ikke fortsætte i månedsvis, og det vil praktisk være lettere for jeres datter at gennemføre end fx blebukse-historien. Men det er måske for meget at forlange af skolen.

En anden mulighed er, at I betaler en pige fra en af de store klasser for en gang hver dag at få fat i jeres datter og følge hende på toilettet.

For tidlig skolestart?

Efter at have været omkring alt ovenstående sidder jeg tilbage med en overvejelse om, at jeres datter måske er begyndt for tidligt i skole. Har hun simpelthen ikke været tilstrækkeligt moden til at kunne klare de krav om selvstændighed, som skolesituationen stiller? Vil det være bedst for hende at gå børnehaveklassen om - eller vente endnu et år med at begynde?

Jeg ved, at et af de gamle skolemodenhedskrav var, at barnet selv skulle kunne gå på toilettet og finde ud af at tørre sig, når det begyndte i skole, og det kan jeres datter jo ikke. Så: måske en overvejelse værd.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk