Min dreng på 14 år er meget usikker på sig selv

Min dreng på 14 år er meget usikker på sig selv

Hej Janne,

Jeg har en dejlig dreng på 14 år. Han er så uskyldig og sød en dreng. Han mangler en stor del selvværd og selvtillid i sit liv og sine handlinger. Han virker meget usikker på sig selv og meget påvirket af de andres mening.

Jeg undrer mig ikke over det, fordi jeg har det selv sådan. Jeg er blevet lille smule bedre, men at tænke på, at min dreng skal gå hele vejen som mig og bliver udsat for samme ting, indtil han bliver lidt bedre, skræmmer mig rigtig meget.

Hvad skal jeg gøre?

Tanken om hans væremåde sammen med de andre, og hvordan de andre behandler ham, og han ikke kan sige fra, tager livet af mig!! Han er bange, bange for at miste venner, at sige noget, som de andre ikke gider høre eller ikke bryder sig om! Og det er noget, som har fulgt ham hele hans liv, og jeg ved det, fordi han har haft en dum og usikker mor som mig!! Jeg har det rigtig skidt med mig selv. Jeg laver fejl hver dag! Det er næsten umuligt, at jeg siger noget eller gøre noget, som jeg ikke fortryder senere!! Jeg mener med hensyn til at være sammen med min dreng.

Hvad skal jeg gøre?

Han er så dejlig dreng! Dygtig, men ligeglad med alt, som foregår omkring ham!

Kan du hjælpe mig/ os?

Med venlig hilsen


Kære Spørger,

min allerførste tanke ved at læse dit brev er, at du giver dig selv alt for meget skyld. Du skriver om dig selv, at du er dum og usikker, men faktisk tillægger du dig selv så stor betydning i forhold til din dreng, at jeg synes, det lyder, som om du overvurderer dig selv. Helt omvendt af, hvad du selv tror. (Og her burde være en smiley med et skævt grin …)

Du er ikke den eneste, der påvirker ham og har påvirket ham. Han har måske en far et sted, og han har mødt mange andre voksne, som også har påvirket ham.

Dertil kommer, at din søn er en anden person end dig. Uanset hvor meget, du synes, du genkender dine egne følelser i ham, så er han ikke dig. Han har måske følelser, som ligner dine, og han er måske usikker over for sine jævnaldrende, ligesom du var engang - men det er alle mulige andre 14 årige altså også. At være 14 år er at være et sted i livet, hvor man begynder at finde ud af at være sig selv som voksen - og det er ikke let for nogen. Uanset hvor meget de så spiller verdensmand.

Handling giver forvandling

Jeg kender dig jo slet ikke, så jeg spørger lidt ud i luften: Er du mon sådan en, der bare klynker og brokker dig - eller er du sådan en, som opdager, at noget er galt, og som derefter prøver at lære af dine fejltagelser, så du kan ændre dig til noget, du bedre kan lide?

Når jeg skriver det så firkantet, er det nok let at se, at det første ikke er en særlig klog måde at være på. Det er klogt at se sine fejltagelser i øjnene og lære af dem. Det er klogt at prøve at gøre noget på en mere tilfredsstillende måde.

Så hvis du ved, at du begår fejl og handler på nogle måder, du bagefter fortryder, så har du alle muligheder for at vælge at handle anderledes. (Det har man ikke, hvis man ikke er klar over, at man laver fejl.) Måske bliver det ikke rigtigt næste gang heller, og heller ikke tredje gang, men det kan man ikke bebrejde dig. Man kan kun bebrejde dig, hvis du ved, at du begår fejl, og alligevel nægter at prøve at gøre noget anderledes. Man kan kun forvente af sig selv og andre, at vi gør os umage. Så det foreslår jeg, at du gør.

Vores børn må selv gøre sine erfaringer

Jeg foreslår videre, at du overlader til din dreng selv at gøre sine erfaringer. Det kan være, at han er en af dem, der må slå sig på verden, før han finder ud af at gå den rette vej. Hvis ikke han kan sige fra, hvis han accepterer, at andre behandler ham dårligt, hvis ikke han tør sige det, han mener - ja, så gør det ondt på ham. Han bliver ked af det og måske bange - og det slipper intet menneske jo for at blive.

Men 'ondt på', ked af det og bange er netop tilskyndelser til at gøre noget på en anden og helst bedre måde. Til at vove at handle bare lidt anderledes end hidtil. Til at lære af sine erfaringer. Og hvis han kan se, at det er netop, hvad hans mor gør, ja, så lærer han af det.

Du kan blive et positivt forbillede for ham ved at vise, at det er i orden at begå fejltagelser, det gør alle mennesker. Men det er ikke i orden at sidde fast i sine fejltagelser og gentage dem. Og at det eneste, man kan stille op, er at prøve at handle bedre/ klogere/ rigtigere - hvad det nu er - næste gang.

Det gælder om at gøre sig umage

Så mit forslag til dig er, at du prøver at lære af dine fejltagelser. Jeg foreslår også, at du er mindre hård ved dig selv. Ingen er perfekte, alle begår fejl, og det eneste, vi kan stille op, er at gøre os umage med at være så ordentlige som muligt.

Kan du vise din dreng, at det er ok at dumme sig, og at det handler om at gøre sig umage, og efter bedste evne prøve at lære af sine fejltagelser - så er det ikke spor tosset.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk