Min datter på 10 år har det svært socialt i sin klasse

Min datter på 10 år har det svært socialt i sin klasse

Hej Janne,

Min datter på 10 år flyttede efter store overvejelser skole efter vinterferien. Hun havde det rigtig svært socialt i sin gamle klasse og følte sig udenfor.

De første par uger i den nye klasse oplevede vi en rigtig glad og lettet pige, som blev inviteret med af de andre, hvilket var godt at se. Men nu, hvor nyhedens interesse er væk, oplever hun, at hun igen bliver overset, og at hun hele tiden selv skal spørge, om hun må være med.

Selvfølgelig skal hun selv være aktiv, men det er også rart at blive spurgt!

Vi har inviteret en del hjem allerede, men hun er endnu ikke blevet spurgt igen. Min datter har spurgt en pige, om de skulle lege, men hun valgte at tage med en anden hjem.

Har talt med skolen, som ser en glad pige. Herhjemme døjer vi med ondt i maven næsten hver morgen, og en pige, som er trist og bare har lyst til at forsvinde (hendes egne ord).

Ved snart ikke, hvad jeg skal gøre.

Har du et godt råd??

Mvh


SVAR

Kære Spørger,

jeg gad godt være flue på væggen i din datters klasse! For der foregår noget skævt i samspillet mellem hende og hendes klassekammerater - hvad mon? Det lyder på dit spørgsmål, som om du heller ikke ved hvad. Og da problemerne åbenbart er de samme i den nye som i den gamle klasse, kan jeg kun tro, at de på en eller anden måde har med din datter at gøre. Der er noget, hun ikke kan, eller i al fald ikke har lært endnu.

At kunne være en ven

De kompetencer, man skal besidde for at kunne være en ven og indgå i venskabelige relationer, er ikke nogen faste størrelser. Det handler meget om situationsfornemmelse, om timing, om at mestre balancen mellem at give noget og få noget. Hvornår stikker man hovedet frem, og hvornår holder man sig i baggrunden?

Det handler om kommunikationen, om ens sprog og måde at bruge det på. Og det handler om nogle koder, knyttet til hele ens adfærdsmønster, og de varierer med den gruppe, man lige nu befinder sig i. Og sikkert noget mere - og intet af det er særligt håndgribeligt. Det handler bestemt også om selvværd. (Læs eventuelt lidt mere om, hvad jeg mener med selvværd, her: Selvværd er det helt centrale.)

Desuden er det vanskeligt for voksne at gribe ind. En 10 årig pige er ret meget på egen boldgade, når det kommer til at få venner. Det, du har gjort og kan gøre, er at støtte børnenes besøg hos hinanden. Jeg ville være forsigtig med at være den, som arrangerer besøgene.

Samspil derhjemme

Jeg foreslår, at du overvejer, hvordan din datters samspil er med jer andre derhjemme. Kører hun rundt med jer og har lov til at bestemme alt for meget? Eller omvendt: Er du en meget striks mor, hendes far noget tilsvarende, som bestemmer det hele, og jeres datter har bare at adlyde? For nu at nævne to yderpunkter: tyran eller offer. Ikke ønskværdige nogen af dem.

Børn lærer i høj grad at samspille af deres betydningsfulde voksne, som især er forældrene, så det kan være, at din datter i skolen gentager en måde at være på, som hun har lært derhjemme. Jeg kan ikke vide det, men overvej det. Hvis du mener, at det kan være rigtigt, ja, så er det derhjemme, din datter skal lære en anden måde at være sammen med andre på.

I må så prøve at lade hende indgå i en mere rimelig balance, hvor hun bestemmer passende meget, svarende til hendes alder og modenhed, og hvor hun tilsvarende yder, altså fx hjælper til med husarbejdet, igen svarende til alder og modenhed.

En klasse er et socialt system

Din datter har gået 6-7 uger på den nye skole, så vidt jeg kan regne ud. Det er jo ikke særligt længe. Børnegruppen i en klasse organiserer sig hurtigt i et socialt system, og selv om sådan et er bevægeligt, og at det er muligt at komme udefra og blive del af det, kan det godt tage et stykke tid.

Du har sikkert ret i, at de første tilnærmelser har handlet om nyhedens interesse, og at det er den bevæggrund, der nu er forsvundet. Næste fase handler så om, at din datter og de andre børn/ piger skal lære hinanden nærmere at kende og i den proces finde ud af, om de har nogen gensidig interesse i hinanden.

Alle mennesker kommer med noget

Man bliver tit venner med dem, som på en eller anden måde supplerer én selv - som man kan spejle sig i, eller som fx repræsenterer noget, som man ikke selv kan eller tør - og beundrer. Som man måske ønsker, at man selv kunne.

Alle mennesker 'kommer med' et eller andet til andre mennesker. Deres venlighed, humor, mod, evne til nærhed - og så videre, i en uendelig række, som i øvrigt også rummer noget mindre behageligt. Det kan være indeklemt vrede, bitterhed, brok, snæversyn, påståelighed … den slags.

Endelig er der mennesker, som er så meget i underskud, at andre holder sig langt væk, fordi der bliver krævet for meget.

Hvad mon din datter kommer med?

Jeg foreslår, at du overvejer, hvad din datter 'kommer med'. Hjælp hende til at finde frem til - sætte ord på - hendes personlige 'gaver' til andre. Det er fint for hende at vide, at 'det og det kan jeg, det og det er jeg god til, kan jeg bidrage med'. Sådan en bevidsthed vil være en støtte for hendes selvtillid.

Desuden forholder det sig sådan, om vi så kan lide det eller ej, at vi umiddelbart bliver tiltrukket mennesker med (passende, afbalanceret) selvtillid og selvfølelse.

Lytte med fokus på følelser og behov

Hvis det bliver ved med at være uklart for dig, hvorfor din datter ikke bare lige får venner i klassen, og hvis du ikke rigtig synes, du kan gøre noget af det, jeg foreslår her, ja, så kan du i det mindste lægge øre til, når din datter taler om de manglende venner.

Husk så at lytte med fokus på hendes behov og følelser, og lad endelig være med at vurdere - altså sætte etiketter på de andre - eller på din datter. Det er ikke nogen god ide at begynde at kalde nogen for uvenlige, dumme, asociale, fjollede mv. Det er der ingen løsninger i, ligesom skældud ikke hjælper på noget. Jeg har her på hjemmesiden skrevet mere om at tale med fokus på følelser og behov - følg linket.

Nissen flytter med

Hvad mon jeres begrundelse var for at lade din datter flytte skole? Hvis den handlede om, at der var noget galt med de andre i klassen, ja, så har du et eksempel på, at vurderinger ikke ændrer på noget. At vurdere andre og bruge det som en forklaring, er en blindgyde, der i virkeligheden lukker for løsninger.

Jeg har den forestilling, at din datter ikke har lært af det, som foregik i den gamle klasse, og det kan lige præcis skyldes, at I har haft jeres fokus på 'de dumme andre' og ikke på din datters behov for at indgå i venskaber og på hvor god, hun er, til at handle, så hun får sine behov dækket.

Hun er ankommet til den nye klasse og har gentaget det samspilsmønster, hun kendte og brugte før - med samme resultat som før. Skal noget blive anderledes, må hun lære at handle anderledes.

Savner kontakt med mor?

Endelig har det, du skriver, fået mig til at overveje noget helt tredje. Skolen ser en glad pige, mens I derhjemme oplever en trist pige, som har ondt i maven om morgenen og som 'bare har lyst til at forsvinde', nævner du. Kan der være noget andet på banen end savn af venner? Kan din datters fortælling om manglende venner være et forsøg på at få din opmærksomhed?

Kan det være sådan, at du fx er en travl kvinde, som er i mindre kontakt med din datter, end hun reelt har brug for - og så har hun opdaget, at når hun har problemer og fortæller om dem, får hun din fulde opmærksomhed?

Hvis du mener, at der kan være noget om det, ja, så er det jo et helt tredje sted, der skal sættes ind. Så må du i højere grad mætte din datters behov for kontakt med mor. (Se linket om selvværd - her skriver jeg også om, hvad jeg forstår ved kontakt.)

Til allersidst: Kan din datter have nogle helt andre problemer på skolen - kan hun fx havde svært ved at følge med og klare de faglige krav? Og det får hun så 'forklædt' som sociale problemer, måske fordi de er lettere at acceptere for hende - eller hendes forældre? Igen: Overvej det. Du kender din datter.

Vejen mellem et problems kerne og den måde, det kommer til udtrykt, kan tit være vældig snørklet.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk