Min datter på 10 år bliver mobbet - og skolen vil ikke hjælpe

Min datter på 10 år bliver mobbet - og skolen vil ikke hjælpe

Hej Janne,

Min datter på snart 10 år er ikke tryg ved at gå i skole, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, da skolen ikke ser problemet.

Hun klager meget over ondt i hovedet og ondt i maven.

En klassekammerat har truet min datter med at vil slå hende ihjel - skolens svar er bare, at  det kan hun slet ikke. Hun bliver slået med frugtposen, så hun har tydelige mærker på ryggen, hun bliver klemt, sparket, nappet .....etc. Når min datter er blevet ked af det i skolen, har der aldrig været en voksen i nærheden, så nogle af de større elever er kommet hende til hjælp. Det har nu resulteret i, at hende, der er efter min datter, har fortalt sin mor, at min datter har oprettet et tæskehold mod hende, hvilket ikke er sandt. Min datter har aldrig hentet hjælp hos de større elever, de er gået til min datter, fordi hun græd, og ingen lærer var i nærheden. Det har også resulteret i, at ca. halvdelen af klassen er efter min datter og driller med alt muligt, fordi hun kalder jo bare på tæskeholdet.

Skolen mener, at pigerne selv skal løse deres konflikter, jeg har sagt, at det kan de ikke. Pigen, som er efter min datter, fortæller sin mor om, hvordan min datter er imod hende, og i virkeligheden er det hende, der er sådan mod min datter og andre. Moderen har også ringet til nogle af forældrene til klassekammeraterne for at fortælle dem, hvor ondskabsfuld min datter er, hvilket har resulteret i, at min datters sociale relationer er blevet indskrænket, da hun ikke må lege med en del af sine klassekammerater. Jeg er også blevet svinet til at nogle af moderens venner, fordi min datter er så ondskabsfuld.

Engang snakkede jeg med moderen, hvor hun selv fortalte, at hun havde en del problemer med datteren, men det var pga eksmanden, som ville købe datteren til at bo hos ham. En månedstid efter var det pludselig min datters skyld, selv om moderen også godt ved, at hendes datter sender drabelige billeder af afhuggede hænder, blødende hjerter etc. Pigerne har aldrig haft nogen legerelationer uden for skolen, min datter ønsker det ikke. Skolen siger, at de skal være sammen, når der er to mands arbejde, og de skal lege sammen i frikvarterne. Jeg har sagt til skolen, at man ikke kan elske alle, og at det er okay, at de ikke skal være sammen i timerne eller lege i frikvarterne.

Skolen bad så om en psykologisk vurdering for at ville hjælpe, da vi så gik til en psykolog og fik en psykologisk vurdering, ville skolen ikke bruge den, da de var uenige i det, psykologen skrev.

Vi har været ved børnelægen, da skolen mente, at vi skulle finde roden til hendes hovedpine. Han havde samme mening som psykologen, så min mand gik til skolelederen og sagde, at de skulle gøre som psykologen anbefalede, da børnelægen havde samme mening.

Nu har vi så erfaret, at skolen slet ikke har tænkt sig at gøre som psykologen og børnelægen anbefaler, da de mener, at min datter har problemer hjemme. Når min datter er hjemme eller hos andre, er hun en glad og en velafbalanceret pige, hun er utroligt høflig og huslig. Skolen tror hun slås meget med sin lillebror, er det skidt, hvis jeg siger, at det gør hun ikke.

Jeg ved virkelig ikke mit levende råd. Vi har gjort så meget for min datter, og hun ved også godt, at hendes mor kæmper for, at hun skal have det godt i skolen. Jeg føler ikke, at skolen vil samarbejde, men skolen mener, at det er os, der ikke vil samarbejde. Vi har gjort alt hvad skolen har bedt os om, uden at de har gjort noget. De siger bare, at de ikke kan se nogen problemer.

Hvad gør vi?

Mvh


SVAR

Kære Spørger,

jeg må sige, at den beskrivelse, du giver af din datters skoles reaktioner lyder helt ubegribelig for mig. Jeg vil helst ikke tro, at der findes lærere og skoleledelse, som kan være så afvisende og ikke-samarbejdsvillige, som du beskriver. Der er et eller andet helt galt, for selvfølgelig skal I ikke acceptere, at jeres datter bliver truet på livet og i det hele taget mobbet på den måde, du skriver om. Og hvis skolen virkelig har reageret, som du skriver, ja, så må I klage til nogen højere oppe i systemet.

Din mand har været ved skolelederen, uden det hjalp. Jeg foreslår, at I én gang til mødes med lederen og gør ham/ hende opmærksom på, at I ikke vil acceptere skolens passivitet og agter at klage til skolebestyrelsen, hvis ikke der bliver gjort noget øjeblikkelig for at standse mobningen af jeres datter.

Husk, at det kan give jeres fremstilling vægt, hvis I kan fremvise de ubehagelige billeder, der er blevet sendt til jeres datter. Gem dem og print dem ud, så andre kan se, hvor galt det står til.

Fælles indsats

Jeg vil for en sikkerheds skyld nævne, at der kan være meget stor forskel på, hvordan børn opfører sig derhjemme og i skolen. Jeg foreslår, at I overvejer, om jeres datter eventuelt - som reaktion på andres fjendtligheder - kan have gået til modangreb på en eller anden måde og således selv have bidraget til balladen. Samspillet mellem mennesker er altid resultat af alle de medvirkendes bidrag, og det vil være overraskende, hvis jeres datter er helt neutral.

Men selv om hun måske har været med til at optrappe konflikterne, betyder det ikke, at skolen ikke skal gribe ind og støtte og hjælpe hende. Det er i øvrigt en kendt sag, at mobning kræver indgriben på mange niveauer - i klassen, fra lærerne og fra skolen som helhed. Læs eventuelt lidt mere om at håndtere mobning her: Dit barns sociale liv i skolen - mobning og konflikter.

Helt skæv kommunikation?

Jeg finder den beskrevne reaktion fra skolen så besynderlig, at jeg får den tanke, at et eller andet kan være gået helt galt i jeres kommunikation med skolen. Hvad det kan være, ved jeg jo ikke, blandt andet fordi jeg ikke kender skolens begrundelse for at afvise både psykologens og lægens vurderinger. Vil det være muligt at have en tredjepart med til jeres møde med skolelederen? Det vil være oplagt at spørge den psykolog, I har brugt, om hun/ han vil tage med jer.

Psykologen vil direkte kunne fortælle skolelederen, hvilket resultat undersøgelsen af jeres datter viser. Der ud over vil der så være en tredjepart til stede, som kan bidrage til, at jeres måde at tale sammen på bliver anderledes og forhåbentlig uden misforståelser.

Hvis ikke psykologen vil deltage, foreslår jeg, at I henvender jer til skolens PPR - Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning - og får en herfra inddraget i sagen. (Det er sandsynligt, at det er skolepsykologen fra PPR, som har vurderet jeres datter, og så vil vedkommende nok gerne deltage i et møde.)

Flytte skole

Jeg tøver med at foreslå, at I som sidste udvej kan flytte jeres datter til en anden skole - men det er selvfølgelig en mulighed. Min tøven handler om, at hvis der virkelig foregår noget så afvisende og fjendtligt på skolen, som du beskriver, ja, så skal der sandelig ændres på det - til gavn for både jeres datter og andre børn på skolen, som kommer i klemme. Det kan kun gå for langsomt.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk