Vores dreng på 8 år lager dagligt i bukserne

Vores dreng på 8 år laver dagligt i bukserne

Hej Janne,

Vi har en dreng på 8 år, som dagligt går og laver i bukserne. Det kan ske op til flere gange om dagen. I skolen laver han også i bukserne, og de andre kammerater synes, at han lugter.

Vi ved ikke rigtig, hvad vi skal gøre.

Han er tilsyneladende ikke selv generet af det. Han kan gå herhjemme en hel dag, og så tager jeg ham i at gøre i bukserne inde på sit værelse. Derefter sender jeg ham ud på toilettet.

Min mand og jeg er lidt uenige om, hvad grunden kan være. Min mand mener, at han ikke kan mærke, at han skal af med afføring. Jeg mener, at det er dovenskab. Håber, at du kan komme med nogle gode råd.

Mvh en frustreret Mor


SVAR

Kære frustrerede Mor,

en dreng på 8 år skal slet, slet ikke lave i bukserne - og når han gør det, er der noget galt. Jeg går ud fra, at det er noget forholdsvis nyt, og at det altså ikke er sådan, at jeres dreng aldrig har været renlig. Uanset hvad, kan det ikke gå for hurtigt med at få fundet ud af, hvad det er, der er galt med ham.

Der kan nemlig være noget fysisk i vejen: Der kan være noget galt med hans evne til at mærke, at han skal have afføring, sådan som din mand mener. Eller han kan simpelthen ikke styre sin lukkemuskel og bliver overrasket, hver gang afføringen kommer.

Der kan være sygdom på spil: Han kan fx have en maveinfektion. Det er også muligt, at der er noget i hans kost, som han ikke kan tåle, som han er allergisk eller intolerant over for. I kan læse lidt mere om årsagerne til ufrivillig afføring ved at følge linket.

Jeg er imidlertid mest tilbøjelig til at tro, at jeres drengs urenlighed er noget forholdsvis nyt, og den kan så skyldes noget fysisk eller udspringe af noget psykisk. Uanset hvad: Jeg synes, I skal gå til læge med ham.

Utæt med vilje?

Jeg har selvfølgelig ikke nogen mulighed for at stille en fysisk diagnose, men jeg tror også snarere, at hans utæthed er en reaktion på noget i hans daglige liv - og noget, han på en bestemt måde gør med vilje.

Jeg vil tro, at hvis jeres dreng var opsat på at undgå at lave i bukserne, ville han skynde sig på toilettet, når han mærkede, at afføringen var på vej. Det skriver du ikke, om han gør - som du beskriver det, lyder han helt passiv, ja, måske ligefrem accepterende eller tilfreds i situationen.

Hvis jeres søn lavede i bukserne mod sin vilje, ville han reagere følelsesmæssigt med flovhed og måske skam. Han ville ønske, at han nåede at komme på toilettet, før afføringen gled ud i bukserne. At lave i bukserne er jo noget, som små børn gør! Og som sædvanligvis er pinligt for store børn. Sådan er det åbenbart ikke for ham: Han er tilsyneladende ligeglad.

Ligegladheden kan være et udsagn om, at han laver i bukserne med vilje. Den kan imidlertid også være en slags forsvar, som jeres dreng benytter sig af for at slippe for at vise, at han reelt er pinligt berørt over noget, han ikke kan slippe fri for. Det kan være, at han bare lader som om, han er ligeglad, for det vil han hellere end stille sin flovhed til skue. Overvej, om hans ligegladhed på den måde kan være en slags forsvar.

Psykisk/ følelsesmæssige grunde

Hvis jeres dreng laver i bukserne med vilje, kan der være mange forskellige grunde til det, som jeg kun kan gætte på og komme med et par forslag til, fordi jeg jo ved for lidt om jeres søn og hele situationen.

Èn ting er sikker: Hvis det er noget, han er begyndt på for nylig, må der være en ydre grund til det (- og her ser jeg bort fra mulige fysiske grunde. Dem må en læge tage sig af). Så er hans laven i bukserne en reaktion på noget, der er sket for ham, og som virkelig har berørt ham - og som han ikke aner, hvad han skal stille op med. Den kan være en protest, den kan være et nødråb, den kan være hans forsøg på at skaffe sig noget, han har brug for: fars og mors opmærksomhed, fx.

Har han fået en lillebror eller -søster for nylig? Nogle børn reagerer med at gøre sig yngre, når de får små søskende, som et ubevidst forsøg på at få samme mængde opmærksomhed som den lille ny. De kan netop vælge at blive urenlige igen. Renlige storebrødre får pludselig igen brug for at gå med ble. Det vil nu undre mig, fordi jeres søn er så gammel, som han er, men det er en mulighed.

For store følelsesmæssige krav

Der kan også være sket andet i jeres familie, som har stillet følelsesmæssige krav til jeres dreng - så store krav, at han ikke kan håndtere dem. Så han gør sig lille, til et blebarn, som ikke kan finde ud af noget. Hans laven i bukserne er så et råb om hjælp: 'Se mig! Se mig! Jeg kan ikke finde ud af det!'

I må ud fra jeres kendskab til jeres dreng overveje, om der har været begivenheder hjemme hos jer, som kan have bragt ham så meget ud af den, at han ikke kan finde på anden måde at reagere på end at råbe om hjælp på så skæv en måde.

I kan ikke spørge ham direkte om, hvad der er i vejen. Han er jo netop ikke i stand til at finde ord, som er brugbare for ham.

Hans laven i bukserne kan også være udtryk for en afvisning. Jeg beklager mit sprog, men det kan være, at jeres dreng viser, at 'han skider på det hele'. Eller på noget bestemt. Hvad? Igen er det op til jer at prøve at finde ud af det, og igen uden hans direkte medvirken.

For store krav til hans præstationer

Endelig overvejer jeg, om jeres dreng møder for store krav om at præstere. Klarer han sig godt nok i skolen? Har han de venner, han har brug for? Er han fagligt med? Bliver han måske drillet eller mobbet?

Jeg synes, det er tankevækkende, at han tilsyneladende ikke er anfægtet af, at hans kammerater i skolen siger, at han lugter. Hvad han jo må gøre, hvis han går rundt med afføring i bukserne - og lugte grimt, oven i købet. Børn plejer at være ubarmhjertige omkring grimme lugte, og jeg har svært ved at forestille mig, at jeres dreng ikke bliver drillet med det.

Spørgsmålet for mig er så, om han ingen venner havde, før han begyndte at lave i bukserne, og at det kan være det, han 'skider på' - eller om han havde venner, som han så har mistet. Eller måske ikke har?

De nyttige børnebøger

Jeg ved jo ikke, hvilken rolle bøger spiller hjemme hos jer, men det er altid en god ide at bruge børnebøger som udgangspunkt for samtaler om noget, som er vanskeligt. Man slipper for at tale om sig selv og kan i stedet for tale om personerne i bogen. Så hvis I fx har en overvejelse om, at jeres søns problem kan have den-eller-den baggrund, så find en-flere børnebøger på biblioteket, som handler om noget i samme retning, læs dem sammen med jeres dreng og tal med ham om indholdet.

Hvis det ligner noget, han kender fra sit eget liv, er det ret sandsynligt, at han vil åbne op for sit eget. Historierne - og jeres samtale - hjælper ham til at finde ord og måske begreber, han kan bruge til at udtrykke sig med.

Mit forslag til dig er, at I først og fremmest prøver at finde ud af, hvad årsagen til jeres drengs laven i bukserne er. Få ham hurtigt tjekket hos en læge, og er der ikke noget fysisk i vejen, så tal eventuelt med skolepsykologen for at få hjælp til at finde ud af, hvilke følelsesmæssige problemer der kan ligge bag.

Du er også velkommen til at skrive til mig igen, når I har fundet ud af lidt mere.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk