Vores søn på 8 år er i en uheldig udvikling

Vores søn på 8 år er i en uheldig udvikling

Hej Janne,

Vi har en søn på 8, som vi ikke ved, hvordan vi skal hjælpe.

Han er rigtig dygtig i skolen, over normal i matematik og langt over normal i dansk, siger lærerne. De har til tider svært ved at udfordre ham fagligt, siger de.

Han er egentligt ok i det sociale sammenspil med andre børn, men har meget med at hænge sammen med den samme klassekammerat fra vores lomme. Jeg tror, det er nemt og bekvemt for ham. Vi skubber ham lidt til at lege med andre, og han vil også gerne, og det går altid godt.

Hans bedste kammerat er mere stille og indadvendt, og vores søn kan godt være dominerende/ initiativtager i legen. Med andre er det mere jævnbyrdigt, hvis det er børn, der siger til og fra.

Han kan godt være pænt fremme i skoene. Vil gerne fortælle, hvad han er god til, vil gerne fjolle nogle gange og glemmer nogle gange at lytte til lærerne, fordi han har mere fokus på kammeraterne. Han er dog meget fokuseret med sine opgaver. Skolen oplever ham lidt egoistisk, og synes, han er begyndt at kigge væk, når de irettesætter ham. De tænker, der skal mere ro på.

Herhjemme oplever vi ikke helt det samme. Jo, en dreng med gejst og også fjolleri til tider. Men i høj grad også en dreng, der er lydhør og som meget nemt bliver ked af det. Han har haft perioder med meget selvkritik, hvor han har kaldt sig selv dum og mener, at ingen kan lide ham.

Vi ved som sagt ikke, hvordan vi skal hjælpe ham, men vi synes, at han er inde i en uheldig udvikling.

Ved ikke, om det hele giver mening.

Vh en lidt forvirret og frustreret mor.


SVAR

Kære lidt forvirrede og frustrerede mor,

om dit brev giver mening? Jo - jeg forstår i al fald noget ved det. Forhåbentlig det, du har ment! Min eneste tvivl lige nu gælder udtrykket 'fra vores lomme'. Jeg tror, du mener fra jeres kvarter eller område - det er i al fald sådan, jeg har forstået det.

Jeg må nok også hellere lige skrive, hvad jeg forstår som den 'uheldige udvikling', I synes, jeres dreng er inde i:

  • Han er for dominerende, når han leger med sin bedste kammerat, men ikke, når han leger med nogen, der kan sige fra over for ham.
  • Han glemmer at lytte efter lærerne.
  • Han kan være meget selvkritisk, kalde sig selv dum og mene, at ingen kan lide ham.

Jeg vil lige sige, at jeg godt kan lide, at I støtter jeres søn i at finde kammerater at lege med. Det lyder til, at han er glad for det, og at det er fint for ham at lege med andre end blot sin bedste ven.

Der ud over ser jeg to mulige problemfelter: Jeres søn bliver ikke tilstrækkeligt fagligt udfordret i skolen, og/ eller han har for lavt selvværd.

Mangler faglig udfordring

Hvis jeres søn i skolen ikke oplever den tilfredshed, man får, når man erfarer, at man lærer noget - at noget ser svært eller krævende ud, men så arbejder man med det og finder ud af at klare det - hurra! - så må han kede sig. I et eller andet omfang, i al fald. Begrundelsen for at gå i skole er jo, at man skal blive dygtigere/ klogere/ mere vidende - og sker det ikke, er skolegang temmelig absurd.

Hvis jeres søn mangler den dimension af skolegangen, er der vel kun sjov, ballade og kammerater tilbage, og så er det ikke sært, at han fokuserer på dem. Det er også svært at respektere lærere, hvis ikke de klarer deres opgave, som jo er at sørge for, at eleverne lærer noget. Det kan være derfor, jeres søn kigger væk, når lærerne siger noget til ham. Jeg forestiller mig, at han har en hel masse, han gerne ville sige til dem - men det kan han ikke rigtigt finde ud af - 8 år, som han er.

Jeg foreslår, at I tager fat i lærerne og taler med dem om, hvordan jeres dreng kan få tilpas med faglig udfordring. Jeg tror, at han har brug for at blive optaget af noget stof, at blive engageret i noget fagligt, og jeg er ret overbevist om, at det vil gøre en forskel for hans opførsel, at han bliver det.

Selvtillid + selvfølelse = selvværd

Desuden vil det styrke hans selvtillid at opleve, at han vokser i faglig dygtighed. Jeg vil lige definere mine begreber - som I i øvrigt kan læse lidt mere om her: Selvværd er det helt centrale.

Selvværd har to sider: Selvfølelse og selvtillid. Selvfølelse handler om at opleve sig værdsat og elsket - lige præcis som den, man nu engang er. Simpelthen, fordi man findes.

Selvtillid får man, når man erfarer, at man mestrer sin omverden på et niveau, man selv er tilfreds med. Når man præsterer, vokser ens selvtillid, og derfor er det ikke godt for jeres søns selvtillid, hvis ikke han har mulighed for at præstere noget i skolen - som han kan være stolt af.

Når jeg overvejer, om jeres søn har for lavt selvværd, handler det altså ikke kun om hans selvtillid, men også om hans selvfølelse. Jeg tror, at den er lidt lav, og det gør jeg ikke kun, fordi han ind imellem taler nedsættende om sig selv. Jeg læser også, at hans måde at være sammen med kammeraterne på åbenbart er en smule ude af balance. Det gælder især forholdet til hans bedste ven.

Venskabets økologi

Venskaber skal gerne være det, jeg kalder økologiske. I balance. Begge parter må give og tage i et eller andet harmonisk forhold, som ikke behøver at være 50:50, men som skal være rimeligt på en eller anden måde. Tilfredsstillende for begge parter.

Det er muligt, at både jeres søn og hans bedste ven er helt tilfredse med, at jeres søn dominerer, når de leger sammen. De giver måske hinanden noget, som ikke er helt let at få øje på - men som er der. I kan I jo overveje det.

Men det er også muligt, at jeres søn har valgt netop denne bedsteven, fordi han ikke giver mange udfordringer. Som I skriver: Det er nemt og bekvemt for ham. Måske tør han dybest set ikke give sig i kast med mere udfordrende venskaber med drenge, som giver ham modstand, og som er mere lige med ham. Fordi han ikke vurderer sig selv god nok til det. Det er vigtigt at finde ud af, om jeres søn er venner med den stille dreng af lyst - eller af nød.

Uanset hvad, er det godt og nødvendigt for jeres søn også at samspille med børn, der giver ham mere modstand. Han skal lære at mestre mange forskellige typer relationer til andre. Som jeg skrev herover, er det fint, at I hjælper ham til at kunne det.

Hvis I er enige med mig i, at jeres dreng har lidt lav selvfølelse, så må I overveje, hvad grunden kan være til det. Jeg foreslår, at I læser Janne Hejgaards nyttige råd, som uddyber min forståelse af selvværd, og hvor det kommer fra. Jeg tror, at I her vil kunne finde inspiration til, hvordan I i givet fald kan samspille anderledes med jeres søn, så han får næret sin selvfølelse. Hvis ikke I kan det, er I velkomne til at skrive til mig igen og fortælle om jeres overvejelser.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk