Vores datter på 8 år lyver og hører ikke efter

Vores datter på 8 år lyver og hører ikke efter

Hej Janne,

Vores datter på snart 8 lyver og hører ikke efter.

Det er en kamp at få hende ud af døren om morgenen, for hun laver altid 117 andre ting end det, hun bliver bedt om, indtil vi begynder at skælde ud, men som tiden går, skal vi råbe højere og højere, for at komme igennem til hende.

Hun lyver om banale ting, som at hun har været på toilettet og vasket hænder, og påstår, hun ikke har lektier for, når hun har. Hun kan sådan set godt finde ud af lektierne, men vi kan bruge en time på at få hende til at lave noget, hun kunne klare på et kvarter.

Hun virker glad nok i skolen og er vellidt blandt kammeraterne, men accepterer mindre og mindre mors og fars autoritet herhjemme. Hun har en lillesøster, der netop er begyndt i skole. Hun er et meget nemmere barn, men vi ser små tegn der peger i samme retning. Det slider også meget på os.

HJÆLP!

Mvh


SVAR

Kære Spørgere,

måske har I læst andre af mine svar her på siden, og så er det sandsynligt, at I er stødt på min uforbeholdne mening om at skælde ud: Det virker ikke. Hvilket præcis er, hvad I åbenbart har erfaret hjemme hos jer: Ikke alene retter jeres datter sig ikke efter det, I siger, men I må også bruge tungere og tungere skyts - altså råbe højere og højere. Forkert strategi!

Som jeg læser det, I skriver, når I ikke igennem til jeres store datter. For nu at blive i våben-billedet herover: I har måske nok adgang til at bruge tungt skyts, men jeres datter - jeres døtre, måske? - er gået i beskyttelsesrum. Hun har fundet ud af at benytte sig af diverse tricks for at undgå at blive ramt. Det klarer hun fint, så derfor har hun ikke den store respekt for det, I siger og gør. I 'rammer' hende ikke.

De fundamentale behov

Min helt overordnede forståelse af børn og deres handlinger er, at de efter bedste evne handler på en måde, så de får skaffet sig det, de har brug for. Brug for eller behov for. Du kan læse mere om, hvad jeg mener med 'behov' her: Alting drejer sig om vores behov.

Ganske kort: Alle mennesker, voksne og børn, rummer en lang række behov, som alle sammen handler om vores fysiske, psykiske og følelsesmæssige overlevelse og trivsel. Vores behov er ganske fundamentale og fx noget helt andet, end hvad vi har lyst til. Vores behov kan komme til udtryk som 'lyst til': Jeg har behov for føde, og lyst til en leverpostejmad. Jeg har behov for hvile og lyst til at gå i seng. Osv.

Jeg overvejer derfor, hvad det mon er for behov, jeres datter prøver at møde ved at gøre sit eget i stedet for det, I siger, hun skal, og når hun lyver. Jeg kender jer jo ikke, så jeg kan kun gætte, og det er op til jer at afgøre, om jeg mon gætter rigtigt. Det er også jer, der ud fra jeres kendskab til jeres datter (døtre) må overveje videre, hvilke behov, jeres datter har, som hun prøver at møde ved at handle, som hun nu gør.

At blive set som den, man virkelig er

Et af de mest fundamentale behov børn har - ud over selvfølgelig de behov, der drejer sig om deres fysiske overlevelse, behov for mad, vand, varme, søvn, osv. - er behovet for at blive set. Ikke mindst af deres forældre. Det har jeg også skrevet mere om her: Selvværd er det helt centrale. Igen, kort: Man bliver set, når man samspiller med et andet menneske, som er optaget af ens følelser og behov - eller sagt anderledes: af, hvordan man har det, og hvad man har brug for.

At blive set kalder jeg også 'at være i kontakt', og det er fundamentet under børns dannelse af både selvværd og identitet. Mennesker er sociale væsner, og vi bliver netop til som personer via vores samspil med andre mennesker. Jo mere følelsesmæssigt betydningsfulde, de andre er, desto mere betyder kvaliteten af samspillet, og forældre er selvfølgelig de allervigtigste for børn, også i denne sammenhæng.

Spørge til følelser og behov

Jeg ved, at skæld ud spærrer for kontakt. Hvad ville der mon ske i jeres morgener, hvis I i stedet for at skælde ud prøver at gætte på jeres datters behov og spørge til hendes følelser - på en respektfuld måde? Samt, hvis I taler til hende som en, der i et vist omfang selv har ansvar for at komme i skole på ordentlig vis? Hun er 8 år og ikke noget pattebarn, jo.

Forslag, som I selvfølgelig må omforme til jeres egen måde at tale på:

'Du ved, at du skal gå om 10 minutter for ikke at komme for sent i skole. Jeg kan se, at du stadig har nattøj på, selv om du har været vågen i en halv time, og du har ikke spist morgenmad. For mig ser det ud til, at du må skynde dig meget for at nå det. Hvad er din plan nu?'

'Sig mig, lader du være med at gøre dig parat til at gå, fordi du er ked af at komme i skole og gerne vil blive herhjemme?'

'Er du så træt om morgenen, at det er vanskeligt for dig at skynde dig? Skal vi stå op ½ time tidligere, så du kan ordne dine ting i et tempo, som passer dig?'

- eller andre spørgsmål, som signalerer en forståelse af, at jeres datter må have en rigtig god grund til at opføre sig, som hun gør om morgenen - og den grund vil I gerne kende. I vil gerne vide, hvilke behov det mon er, hun prøver at opfylde ved at handle, som hun gør.

Husk, at I ikke kan spørge hende direkte. Hun har slet ikke ordforråd eller begrebsforråd til at kunne svare på spørgsmål om, hvad hendes behov mon kan være. I må gætte så kvalificeret, I nu kan - og spørge hende på en måde, hvor I præsenterer hende for nogle ord, hun så kan vælge at bruge.

Skæld ud skaber modvilje

Skæld ud skaber trods og modstand, og det er klart, at det vil kræve tid og jeres tålmodighed at skaffe en anden stemning om morgenen hjemme hos jer. I kender sikkert det ordsprog, som hedder: Når man trækker en gris i halen, går den fremad. Holder man op med at trække, fortsætter grisen nok fremad lidt tid endnu.

Når I holder op med at skælde jeres datter ud og presse hende, er det ikke længere nødvendigt for hende stædigt at overhøre jer og gøre noget helt andet, end det I vil have hende til - eller at lyve. Hvis I så samtidig viser hende, at I er interesserede i hendes bevæggrunde og i, hvad det er, hun har brug for, der om morgenen - så opstår muligheden for en hel anden type samspil. Væk med skæld ud, og ind med et meget fredeligere og mere kontaktfuldt samvær - til gavn og glæde for jer alle - også jeres lille datter, som åbenbart er i fuld gang med at efterabe storesøster. Men vær forberedt på, at de nye tilstande vil blive testet: Mon I virkelig mener det?

Dertil kommer, at det sikkert er svært for jeres datter at have respekt for jeres autoritet - fordi I åbenbart er nødt til at skælde ud/ råbe, for at demonstrere den. Det er i virkeligheden en falliterklæring. Ægte autoritet kommer til udtryk på helt andre måder, som fx ved at bevare roen, ved at have overskud og overblik og kunne gennemskue en situation - ved at reagere på en måde, som viser, at 'jeg ved, at jeg er den stærkeste her, og jeg behøver kun at hæve et øjenbryn for at demonstrere det'. I vil i meget højere grad fremstå som autoriteter, hvis I kan håndtere de forskellige situationer uden at skælde ud eller råbe op. At råbe op er i virkeligheden at have tabt.

Må lære selv at tage ansvar

Jeg siger ikke, at jeres datter ikke skal opleve, at hendes handlinger har konsekvenser. Når hun ikke gør sig parat til at komme i skole i passende tempo, ja, så betyder det fx, at hun kommer for sent. Det bryder hun sig sandsynligvis ikke om. Det er selvfølgelig ikke kun hendes eget ansvar at komme i skole til tiden. Det er også jeres - men hun har en del af ansvaret. Det samme gælder om at lave lektier.

Det varer ikke mange år, før begge dele udelukkende er hendes eget ansvar, og jeg mener, at det er vigtigt, at I allerede nu lader hende bære en passende stor del af ansvaret. Hun er i en læreproces, og det er en forældreopgave at støtte processen.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk