Min lillebror på 11 år bliver holdt uden for vennegruppen

Min lillebror på 11 år bliver holdt uden for vennegruppen

Hej Janne,

Faldt over denne brevkasse, da jeg søgte på unges problemer.

Har en lillebror på 11 år, som er normal begavet, ser normal ud og alt i alt virker som en normal frisk dreng med masser af venner.

Finder så desværre ud af, da min mor fortæller, at dem, min familie og jeg altid havde troet, var hans venner, bestemt ikke er det.

Min broder har altid leget meget med 3-4 drenge, og alt er gået, som det nu skulle med op- og nedture. Men nu, hvor de er blevet ældre, er han blevet holdt uden for gruppen. Når han ringer og spørger, om han må komme med dem nogen steder, kan de finde på at sige ja og derefter give ham en forkert adresse, så min bror kommer hjem og er helt knust. Der er selvfølgelige mange flere hændelser og ikke bare en enestående hændelse.

Er den ældste på 24 år og bor ikke hjemme, men bliver meget ked af at høre, at min mindste bror ikke har det godt. Vi snakkede frem og tilbage, mig og min mor, omkring, om man skulle tage fat i de andre børns forældre og inddrage dem i situationen, eller læreren eller en helt tredie ting. Som storebror har man jo mest lyst til at give ungerne buksevand, men ved jo godt, det ikke hjælper min bror.

Dog kan min bror godt lege med dem, når de kun er 2 og 2, men når de er i samlet flok, sker der problemer.

Nogen gode råd?

Skal han bare holde sig fra den drengeflok, skal mine forældre snakke med de andres forældre, eller skal de inddrage læreren?

Håber, du måske har en gylden løsning eller om ikke andet noget værktøj, der kan bruges.

Mvh Storebror


SVAR

Kære Storebror,

min første tanke, da jeg læste dit brev, var: Hvor mon din lillebror selv er henne i feltet? De gamle kammerater chikanerer ham, og han bliver selvfølgelig ked af det - men han vælger åbenbart ikke at vende dem ryggen. Det var ellers en oplagt reaktion på så uvenlig en behandling som den, du fortæller om.

Hvorfor mon din bror bliver ved med at opsøge de 3-4 gamle kammerater, når han mange gange har oplevet at blive holdt udenfor eller behandlet dårligt? For mig lyder det, som om din lillebror bliver trådt på og lader sig træde på. Jeg skriver det bevidst på den måde, fordi der altid er to parter i sådan en historie.

Mobbere bliver selv forråede

Som du beskriver det, er der ingen tvivl om, at din brors kammerater opfører sig dårligt, og: Det er ikke godt for dem at slippe af sted med. Mobbere bliver selv forråede af deres mobning, så jeg synes bestemt, at du eller dine forældre skal tale med drengenes forældre og fortælle dem, hvordan deres sønner har opført sig - for deres egen skyld. For mig lyder det, som om kammeraterne udvikler en meget uheldig gruppekultur, når de er sammen. Det vil være godt for dem at blive bremset i det.

Hvorfor lader din bror sig træde på?

Men det er kun den ene side af sagen. Den anden er som nævnt: Hvorfor mon din bror finder sig i det? Jeg har et par gæt: Han kan ikke helt begribe, at de kammerater, som han har leget med så længe, og som er fine for ham at være sammen med én ad gangen - at de pludselig bliver så ubehagelige, når de er flere. Det er ligesom ikke gået op for ham, at det er sådan, og han bliver ved med at håbe på, at det ikke sker igen.

Men: Du skriver, at der har været mange hændelser, som din bror har været ked af, og det får mig til at overveje, hvorfor han ikke lærer af dem. Hvorfor bliver han ved med at kontakte de gamle kammerater for at spørge, om han må være med? Hvorfor holder han sig ikke langt væk fra dem, når de er i flok - og prøver at finde nogle andre at lege med? Som du beskriver ham, lyder det for mig til, at han godt kan finde andre venner. Ved du, om han har prøvet på det? Og hvis ikke han har - hvorfor så ikke?

Flere spørgsmål

Videre: Ved du, om der har været en isoleret episode af en slags, som har udløst de 3-4's uvenlige behandling af din bror? Kan han have gjort et eller andet, som har ført til, at de har set sig sure på ham? Et eller andet, som han måske selv er flov over og ikke fortæller om?

Eller: Før det begyndte at gå galt mellem din bror og de andre - kan de have lavet/ leget noget, som var helt specielt sjovt eller spændende, som din bror gerne vil være med til? Måske noget hemmeligt? Og det kan han ikke med andre drenge. Eller omvendt: Har de andre gang i noget, som din bror ikke vil være med til? Noget ulovligt eller for avanceret? Eller …?

Jeg overvejer det, fordi jeg er optaget af, hvad det er for følelser, din bror har, som får ham til at blive ved med at opsøge de andre. Han kan fx opleve sig afvist, og det er aldrig rart, og han vil så gerne være med i fællesskabet. Eller: Han kan være skuffet, fordi de andre laver noget sammen, som han baresågerne vil være med til. Han kan have dummet sig og have stort behov for at vise, at det var en undtagelse, og han er god nok. Der er sikkert flere muligheder.

Jeg foreslår, at du - i fællesskab med dine forældre - overvejer, om der kan være noget helt specielt, som gemmer sig bag situationen, og som kan være en forklaring på, at din bror vælger at lade sig træde på af de andre.

Mangler selvværd?

Endelig er der en mere generel mulighed: Mon din bror er meget usikker på sig selv? Har han lav selvtillid og lav selvfølelse? Du skriver ikke noget om det, men det kan være en forklaring på, at han ikke bare siger noget i hovedet på de 3-4 uvenlige kammerater. At han dybest set mener, at han ikke er bedre værd, end at de andre har ret til at behandle ham dårligt.

Hvis du mener, at det kan være tilfældet, så er det her, I må handle, og så kan problemet ikke løses sådan bare lige på kort tid. At hjælpe en dreng på 11 år til at udvikle sin selvtillid og selvfølelse er en længere proces. Jeg har skrevet mere om selvværd her på hjemmesiden i den lille tekst, jeg kalder Selvværd er det helt centrale - følg linket.

Du kan læse teksten der og overveje, om din bror fx kan mangle noget af den kontakt til betydningsfulde voksne, som er en vigtig del i dannelsen af selvværd. Jeg tror, at du også vil kunne få noget ud af at læse de andre tre tekster i Janne Hejgaards nyttige råd.

Opsamling

Jeg synes, I skal tale med kammeraternes forældre. For deres skyld. Ikke fordi jeg tror, at det kan ændre noget for din bror. Voksne kan sjældent ændre noget i børns relationer til hinanden.

Med mindre I finder ud af, at der gemmer sig noget særligt i sagen, som I ikke før har kendt til, så foreslår jeg, at I i al fald gør klart for din lillebror, at de andres dårlige opførsel handler om dem - ikke om ham. Den har ikke noget med ham at gøre og fortæller ikke noget om ham. Den fortæller kun noget om de andre.

Samspillet mellem din bror og de andre er til gengæld en fælles historie, og her er jeg af den mening, at din bror skal holde sig fra de andre. Helt sikkert, når de er i flok, og egentlig også enkeltvis, for: Hvad er det for en ven, som er venlig, når han er alene, men som falder i ryggen, når han er sammen med andre? Som kun er en ven på tomandshånd? Sådan en ven gad jeg i al fald ikke have. Fortæl gerne din bror, at det er han alt for god til at finde sig i.

Endelig foreslår jeg, at I støtter din bror i at finde andre legekammerater - samt, hvis det er hans selvværd, som er problemet, at I gør, hvad I kan, for at støtte ham i at sætte sig selv højere. Hvordan I kan gøre det sidste, er du velkommen til at skrive til mig igen om. Det kræver en lidt længere forklaring.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk