Min datter på 7 år går alene rundt i skolen

Min datter på 7 år går alene rundt i skolen

Hej Janne,

Jeg har en datter på 7 år, der går i 1. klasse på en lille byskole. Jeg blev skilt fra hendes far for små 3 år siden, og sidste år lige inden start i 0. klasse flyttede datteren og jeg til en ny by. Dvs. at hun ikke kendte nogle af de børn, hun skulle gå i skole med. Umiddelbart var jeg ikke så bekymret for, om hun skulle finde venner og falde til, for det har aldrig været et problem for hende.

Læreren i 0. klasse var dog meget opmærksom på, at hun var helt ny og at mange af de andre børn kendte hinanden i forvejen fra børnehave og privat. Min datter var smadder glad for at gå i skole, og hendes lærer fortalte også hele tiden, at hun var meget vellidt og kunne lege med alle.

Nu går hun i 1. klasse, og de har fået en ny lærer, der med henblik på det sociale i klassen er meget anderledes end læreren i 0. klasse. Har ikke tænkt, det gjorde det store, for min datter havde det jo godt socialt i klassen.

Det sidste stykke tid har min datter klaget over ondt i maven, når hun skulle af sted i skole, men der var aldrig noget om eftermiddagen. Jeg har slået det lidt hen med, at hun nok ikke havde drukket væske nok. Forleden dag hentede jeg hende tidligere end aftalt og så, at hun gik rundt alene, og da vi kom hjem, spurgte jeg, om hun tit gjorde det, og så brød hun helt sammen. Hun siger, at hun altid leger alene, fordi de andre piger ikke vil lege med hende, og at hendes sidekammerat, som er en af de meget populære piger, ofte bliver sur på hende, uden hun ved hvorfor.

Jeg har taget kontakt til hendes lærer, og hun har nu fået en ny sidekammerat, hvilket hun er meget glad for. Desværre løser det jo ikke hendes problem med, at de ikke vil lege med hende.

Der er 4 piger i klassen, der styrer den. De 4 piger kender hinanden fra før, de startede i skole, da deres forældre også ses privat.

Alle 4 piger går til fodbold sammen med min datter, og hun er rigtig glad for dem. Jeg har sidste år forsøgt at få legeaftale med disse piger, da både min datter og de 4 piger hver især har givet udtryk for, at de gerne ville ses efter skole. Men det er bare næsten umuligt. Forældrene siger oftest, det kan vi sagtens finde ud af, har bare ikke lige tid i denne uge. Og 2 min. efter siger de ja til at tage én af de andre fra 4-kløveret med hjem. Det gør min datter rigtig ked, og jeg er ikke den eneste forældre, der har oplevet dette mønster.

Min datter er meget stille i skolen, men det er hun bestemt ikke herhjemme. Hun er typen, der ifølge hende selv kan alt, og hvis ikke, så kan hun lære det. Når hun sidder og spiller herhjemme, er hun nu begyndt at sidde og sige: "Jeg kan ikke finde ud af det her, og jeg kan heller ikke lære det. Jeg kan ikke finde ud af noget..."

Min datter vil rigtig gerne skifte skole, og jeg er også ved at være mest interesseret i den løsning, da jeg har svært ved at se, hvordan situationen skal ændre sig. Men jeg er bange for, om det bliver lige så svært for hende på en ny skole. Hun havde tidligere en veninde i klassen, som har valgt at skifte skole for en uges tid siden pga mistrivsel, og hun skal starte i den klasse, som jeg også overvejer til min datter. Min datter har en forventning om, at det ville være skønt at komme i klasse med veninden igen, men jeg ved, at veninden kender andre i den klasse, og at hun måske vil finde deres selvskab sjovere end min datters. Det sidste stykke tid veninden gik i klassen, havde hun det så skidt, at hun heller ikke behandlede andre særlig pænt - der iblandt min datter.

Jeg har foreslået min datter, at vi giver skolen en chance, og har arrangeret legeaftaler med nogle af de andre piger i denne og næste uge. Det glæder både min datter og pigerne, der kommer på besøg, sig til, så jeg kan ikke forstå, hun har det så svært i skolen, når de gerne vil lege med hende efter skole.

Det gør mig så fortvivlet og ked af det at vide, at min datter er ked og alene i skolen, og jeg har mest lyst til at flytte hende.

Bør jeg give det en chance mere, eller ville hun have bedre af at komme et nyt sted hen - til en skole, hvor ikke alle børnene har en fortid sammen??

Mvh En bekymret og ked mor


SVAR

Kære bekymret og ked mor,

min umiddelbare tanke efter at have læst dit brev er, at jeg kan være bange for, at 'nissen flytter med'. Jeg kan vældig godt lide, at du er så opmærksom på, hvordan din datter trives i skolen, og jeg synes bestemt, du skal blive ved med at handle, indtil du tror på, at hun har det ok. Men måske er det klogere at bruge energi på at støtte din datter i at klare situationen, som den er nu - end i at støtte hende i at skulle falde til et nyt sted - med alle de muligheder for både godt og skidt, det indebærer.

Forsmået 'bejler'?

Jeg lægger mærke til, at både du og hun tilsyneladende 'bejler' til de 4 styrende piger. Hvorfor nu det? Hverken pigerne eller deres forældre er åbenbart synderligt interesserede i at have med din datter at gøre. Hvis de var, skulle de nok få noget organiseret. Lad dem dog sejle i deres egen sø, selv om din datter er rigtig glad for dem.

Jeg overvejer i øvrigt, hvad det reelt handler om, at hun er så glad for dem. Hvordan kan hun (blive ved med at) være glad for nogen, der ikke rigtig vil have med hende at gøre? Det lyder for mig, som om hun placerer sig i en lidt underordnet position, hvor hun netop 'bejler' - til nogen, som egentlig ikke vil have hende.

Ser hun op til de 4 piger? Vil hun gerne være med i kredsen af dem, der sætter dagsordenen? Eller hvad mon det er, hun søger? Tilsyneladende ikke noget ligevægtigt samspil. Jeg ved jo kun, hvad du har skrevet til mig, men prøv at overveje, hvad din datters bevæggrunde kan være.

Afvisning af relationen, ikke af personen

Måske har hun brug for din støtte til at kunne klare den afvisning, de 4 piger giver hende. Husk, at de jo ikke afviser din datter som person, men relationen til hende - og det er noget helt andet. Ingen af os ønsker at være venner med alle, og det handler ikke om, at nogen er fx dumme, men om, at nogle relationer opleves som frugtbare og derfor interessante for én - og andre ikke. At prøve at blive venner med nogen, som ikke rigtigt er interesseret i ens venskab, er at sjuske med sig selv.

Jeg tror også, at din datters dalende tiltro til sig selv - at hun nu siger, at hun ikke kan finde ud af noget - kan afspejle, at hun har taget de 4 pigers afvisning til sig som noget personligt. Jeg tror, at hun måske forstår afvisningen som, at 'de synes, jeg ikke er værd at have med at gøre, så det er jeg nok ikke. Jeg duer ikke'.

Lære at tackle afvisning

Lige præcis det er efter min mening det vigtigste. Det er her, jeg foreslår, du sætter ind, at du har din opmærksomhed. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at din datter erkender, at hendes værd ikke er defineret af tilfældige andre - uanset hvor populære eller lignende, de måtte være. Hun er ikke offer for de andres afvisning. Det er de andre, der går glip af noget - nemlig at være sammen med hende. Ærgerligt for dem!

Tænk, hvis du kan støtte hende i at opleve situationen sådan! Så har du udstyret hende med noget, som har langtidsvirkning og -holdbarhed. Omvendt: Hvis du flytter hende til en ny skole, er den overordnede indlæring (måske), at man løser problemer ved at gå sin vej fra dem. Desuden er der åbenbart endnu en pige, som tillader sig ikke at behandle din datter ordentligt - og som din datter 'bejler' til?

Desuden: Som jeg læser dit brev, er der flere piger i klassen end de 4, og jeg forstår det, du skriver, som at det nu er dem, I har taget kontakt til, og en af dem, som din datter nu er kommet til at sidde ved siden af. Det lyder helt rigtigt for mig, at I nu prøver at se, om din datter kan få et gensidigt, ligeværdigt venskab til en eller flere af dem. Mon det ikke kan lade sig gøre? Din datter plejer jo ikke at have problemer med at få venner, skriver du.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk