Min søn på 8 år har en bekymrende social adfærd

Min søn på 8 år har en bekymrende social adfærd

Hej Janne.

Jeg har en søn på 8½, som der har været meget med igennem årerne. Han er en meget klog dreng, klarer sig fagligt godt i skolen, er én af de bedste i klassen, og er også meget kærlig og omsorgsfuld til tider. Han er storebror til en dreng på 6 med mild infantil autisme, samt endnu en lillebror på knapt 4, som formentlig er som ham selv.

Hans sociale adfærd er den, der bekymrer os meget. Han har igennem børnehavetiden lavet mange dumme drengestreger og har også været en del udadreagerende, når noget gik ham på. Da han startede i børnehaven, blev han skilt fra sin bedste ven, som ellers altid har en god indvirkning på ham, de går nu i parallelklasse. Men til at starte med havde han ikke rigtig "nogen" i sin egen klasse, mange af de andre havde én, men ikke min dreng.

Dette påvirkede ham allerede dengang, så han ikke mente, han havde nogen venner, og ingen kunne lide ham, bortset fra bedstevennen i den anden klasse. Børnehaveklassen gik rimeligt med lidt små dumme ting undervejs og også ganske lidt udadreagerende adfærd, men slet ikke som i børnehavetiden. Men på grund af hans meget dårlige selvværd, snakkede vi forældre allerede dengang om evt. AKT hjælp i skolen. Dette kom der ikke.

1. klasse med flere nye lærere var lidt det samme som børnehaveklassen. Dog voksede det dårlige selvværd, og der var en del konflikter, bla. som følge af et nyt, grimt sprog, der var tillært. Igen heller ikke så meget udadreagerende adfærd som tidligere, men mange grimme verber.

Her i 2. klasse begynder den udadreagerende adfærd at tage lidt til, ikke så meget oftere, men i en værre kaliber end tidligere. Slår med knytnæve, sparker, stadig grimt sprog, også over for lærerne, specielt, og han får en del raserianfald, som han indtil nu egentlig kun har haft hjemme hos os. Alt dette samlet med en klasselærer fra den gamle skole, som bare vil have, han skal gøre, som hun siger. Ja, det siger vi selvfølgelig også til ham, og når han ikke er hidsig, så er han en meget fornuftig dreng at tale med, har det meget skidt med at tale om alle de grimme episoder, han kommer ud i jævnligt.

Vi får langt om længe AKT på efter jul i 2. klasse, og hun er fantastisk med ham, og han bliver hurtigt meget glad for deres ugentlige samtaler, det går bedre efter jul, dog stadig med "uheld". I løbet af dette skoleår har vi desværre fået ikke mindre end 4 elevers forældre med klager over vores søns adfærd og en hilsen om at gøre noget ved det. 2 af dem må han ikke lege med lige pt. for deres forældre. De er kun 15 i klassen, så 4 er mange.

Jeg og min mand er dybt frustreret over hele situationen og ved virkelig ikke, hvad vi skal gøre. Vi giver ham konsekvenser for hans handlinger, og prøver virkelig at opdrage ham med gode manerer, men det eskalerer alligevel for ham. Vi har snakket meget om, at han passer godt ind under kategorien eksplosive børn, dette prøver vi også at forklare ham, for at give ham redskaber til ikke at nå op i det røde felt, når han føler sig uretfærdig behandlet, eller ved misundelse.

Han er begyndt at lyve en del, finder på historier både over for os samt for evt. lærerne. Ved det selvfølgelig drejer sig om opmærksomhed, men ved snart ikke, hvor langt det kan køre, jeg er efterhånden aldrig sikker på hans version af en hændelse, når jeg ved, hvor dygtig han er til at finde på løgnehistorier.

Jeg er selv lærer og føler jo, vi giver ham et sundt og godt miljø i hjemmet, men er så ked og frustreret over, han bliver ved med de dårlige handlinger, specielt dem, hvor han slår. Har også slået sin lærer for nyligt.

Hvad synes du, vi kan gøre som ekstra tiltag, skolen får garanteret ikke ressourcer til ham, så vi skal selv komme med løsninger, der er brugbare. Har flere gange overvejet at lave et skoleskift, men som lærer ved jeg jo godt, der ingen garanti er for, at 'aben' ikke følger med.

Håber du evt. har nogle gode råd, som er nye for os. Det ville være super. Er virkelig ødelagt indeni, og ved den mindste lyd fra nogen om, at nu er den gal igen, så bryder jeg sammen indvendig, og har svært ved at klare mit. Jeg er stærk over for ham, men når han ikke er der, græder jeg og har så ondt i maven af bekymring for, hvad der kommer til at blive af min store dreng med tiden.

Mvh
Dina


SVAR

Kære Dina,

åh, det lyder også som en vældig presset situation, du og I er i. Jeg håber, jeg kan bidrage med bare en smule støtte.

Hvis din dreng virkelig er et såkaldt 'eksplosivt barn', så kan det skyldes, at han har en medfødt og helt fysisk svaghed, som gør, at han har særligt svært ved at lære at håndtere frustrationer. Det er noget med, hvordan hans hjerne er indrettet. Du kender sikkert Ross W. Greene's Det eksplosive barn fra forlaget Pressto. Ellers vil jeg anbefale dig at læse den. Du kan søge på titlen på nettet og finde både steder at købe bogen og beretninger om andres erfaringer med at læse den.

Lære at håndtere frustrationer

Hjernen er en plastisk størrelse, og den udvikler sig i forhold til, hvad den bliver udsat for. Jeg skriver tit, at det fx er vigtigt, at børn lærer at tackle frustrationer sideløbende med deres udvikling. Der dannes simpelthen nye 'spor' i hjernen, og vi lærer alle af vores samspil med omverdenen og andre mennesker. Nogle børn er blevet 'beskyttet' af deres voksne i så stort omfang, at de ikke har lært at klare de frustrationer, som livet uundgåeligt indeholder - og de kan opføre sig som 'eksplosive', simpelthen fordi de er blevet serviceret i for stort omfang. Det er, når sådan noget foregår, at jeg kan finde på at tale om overservicering som en bagvendt form for misrøgt.

Dit brev giver mig en forestilling om, at din ældste dreng - og hans mindste lillebror også? - har en medfødt nedsat evne til at håndtere frustrationer. Det er en slags handicap, som kræver en særlig omsorg og støtte - sådan som Ross Greene taler om - simpelthen fordi din dreng er langsommere til at lære at klare de frustrationer, han selvfølgelig møder. Jeg forestiller mig, at det svarer til en ordblind, som skal have særlig støtte og særlige undervisningsmetoder for at lære det, som for så mange andre går meget lettere.

Særlige skoler

Du skriver ikke noget om, at I har fået eller får den slags særlige støtte - ud over den enlige AKT-lærer - og det har I brug for. Ikke mindst du, som lyder til at være presset ud over enhver rimelig grænse, og ikke mindst set i lyset af, at I også har en søn med infantil autisme. Jeg ved jo ikke, hvor i landet, I bor, men jeg har fundet Nyborg Heldagsskole, som arbejder specielt med børn, der opfører sig tilsvarende din søn. Du kan læse en artikel fra Politiken om deres arbejde her: Eksplosive børn. Hvis I nu bor i rimelig afstand fra Nyborg, var det en mulighed at få jeres dreng flyttet derhen.

I en artikel fra Lystrup Skole uden for Aarhus fortæller de, hvordan de forholder sig til de meget udadreagerende børn: Sådan hjælper lærerne eksplosive børn. Den kan du sikkert også bruge til noget gavnligt - printe den og give den til din søns lærere, eventuelt! Jeg synes i al fald, at det lyder vældig fornuftigt, hvad de gør i Lystrup - og bor I i nærheden af den skole, var det måske også en mulighed at flytte jeres dreng dertil.

Endelig er der her link til en artikel skrevet af skoleleder ved Nordskovens Friskole (også på Fyn) Karin Lykkegaard, som har læst førnævnte bog og er blevet vældig inspireret: Børn opfører sig ordentligt - hvis de kan. En tredje mulighed, hvis det dur geografisk, og hvis den nuværende skole ikke vil/ kan hjælpe jer. Det er også muligt at der er skoler, jeg bare ikke har fundet, som arbejder specielt med udadreagerende børn, og som ligger i nærheden af, hvor I bor. Det må de kunne oplyse på skolens PPR.

Fanget i en fælde

Jeg har fundet endnu et par oplysende artikler. Er dit barn eksplosivt? rummer en række handleanvisninger til forældre om, hvordan I kan handle for at omgås jeres barn bedst muligt. Artiklen slutter med at slå fast, at det kan være nødvendigt at søge professionel hjælp til sit eksplosive barn - og jeg kan føje til, at jeg mener, det skal ske så hurtigt, som muligt. Din søn skal i gang med at lære noget - både af hensyn til dig og til ham selv.

Alle din søns unoder - at han lyver, slår, bruger grimme ord - er udsagn om, at han er som fanget i en fælde. Og som du skriver: Når han ikke er hidsig, er han fornuftig at tale med og har det svært med det, han har lavet af ballade. Det løber af med ham, han kan ikke styre det, og han har brug for særlig indsats for at lære at styre sin 'hidsighed' - så han kan blive mere tilfreds med sig selv. Og ikke mindst: Så han kan få nogle venner, som han ikke skræmmer væk med sine voldsomme reaktioner. Husk, at det ikke hjælper det mindste at skælde ud og straffe - hvis det er, hvad du mener med, at I giver ham 'konsekvenser'.

Brug for professionel støtte

Men - I har brug for støtte til at håndtere situationerne derhjemme, til at lære, hvordan I undgår at optrappe de konflikter, som hele tiden vil opstå omkring jeres dreng - og måske også hans lillebror. Til at lære jeres dreng(e), hvordan de kan tackle deres særlige personlighed.

Og I har brug for, at skolen aktivt støtter jeres dreng og sætter særlige tiltag i værk - ligesom du beskriver, at det skete tidligere i dette skoleår. Jeg er bange for, at du og din mand er nødt til at gøre jer så besværlige, at I ender med at få noget støtte. Det er i al fald ikke rimeligt, at hverken du eller din søn skal have det, som I åbenbart har det nu. Det er ikke acceptabelt.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk