Min dreng på 9 år bliver bange, når han skal sove

Min dreng på 9 år bliver bange, når han skal sove

Hej Janne,

Jeg har en dreng på 9 år. Han er skilsmissebarn - 1 uge hos far, 1 uge hos mor.

Begge steder er der halvsøskende, som han deler værelse med.

Han er meget velfungerende i skole og med kammerater og kan sagtens sove ude.

Men han bliver så bange hver aften, når han skal sove. Der må ikke være mørkt, og han er helt sikker på, at der kommer nogen ind i huset og tager ham. Døren skal stå åben og han skal kunne høre os hele tiden, indtil han falder i søvn.

Er der stille i stuen, og han ikke kan høre os tale, kalder han, siger f.eks. at sengen pludselig rystede. Han siger også, at han er bange, når han er hos sin far, men han siger, at det er noget pjat.

Jeg kan jo ikke rigtig gøre noget for ham der.

Hos os siger vi roligt, at 'der kommer ikke nogen ind. Vi er 2 voksne og 3 hunde, og vi passer på dig'. Men jeg synes ikke rigtigt, at det hjælper.

Har du nogle gode råd til, hvad vi evt. kan gøre?

Tusind tak.

Mvh


SVAR

Kære Spørger,

Du nævner ikke nogen særlig begivenhed, som kan være en oprindelig anledning til, at din dreng bliver bange, så jeg regner med, at der ikke findes sådan en begivenhed. Eller måske har du slet ikke overvejet det? Det kan ske, at en film, en avisoverskrift, en begivenhed eller en tilfældigt overhørt bemærkning uheldigvis passer alt for godt til det sted, hvor et barn lige nu er i sin psykologiske udvikling, og som derfor rammer særlig hårdt og virker skræmmende. Det behøver ikke engang at være bevidst - hverken for barnet eller dets voksne.

Stade i den psykologisk udvikling

Uanset om der er noget særligt, som har udløst din drengs frygt eller ej, så mener jeg, at du kan forstå den som udtryk for et stade i hans udvikling. Børns verden bliver hele tiden udvidet, de forstår og ved mere og mere, og din drengs frygt kan være udtryk for, at det på et bestemt niveau er gået op for ham, at verden er et usikkert sted, og at man ikke er garanteret tryghed, selv om man er hjemme, og familien - og hundene - passer på en.

Det er del af en helt sund udviklingsproces, og frygten vil sandsynligvis svinde hen efterhånden, som din dreng finder ud af at rumme sin nye indsigt og leve med den ikke-garanterede tryghed.

Godt at rumme og imødekomme følelserne

Jeg synes, det lyder som en helt fin håndtering, at I lader ham sove med åben dør og lys tændt, og at I roligt forsikrer ham om, at I passer på ham. Jeg bryder mig til gengæld ikke om, at hans frygt bliver afvist som noget pjat. Følelser handler altid om noget, selv om dette 'noget' så kan være noget andet, end det man lige tror. Følelser er som signaler indefra, signaler om hvordan vi har det med noget - læs evt. mere her: Følelserne fortæller os, at vi er i live - og hvis sådan et signal ikke bliver hørt og reageret på, kan der være en tendens til, at det så bliver forstærket: Det vil høres!

Som en slags fortælling

Du kan vælge at tale roligt med din dreng om, at der må være en eller anden grund til, at han er bange, når han skal til at sove. Du ved, at der ikke er grund til at frygte, at nogen i virkeligheden kommer og tager ham, så du er nysgerrig efter, hvordan han overhovedet har fået den ide, at nogen kan finde på at ville tage ham. Hvorfor skulle nogen have lyst til det? Hvad ville de stille op med ham, hvis de fik fat i ham? Har han hørt om en anden dreng, som blev taget, mens han sov? Osv.

Du kan tale sådan helt logisk og roligt med ham om det - med mindre det forekommer dig helt fremmed at tale med din dreng på den måde. Men du kan forstå hans frygt for at blive taget som en slags fortælling, ligesom en drøm kan være en - tilsyneladende tosset - fortælling. En fortælling om noget, altid om noget. Og du kan i en samtale prøve at finde frem til, hvad fortællingen i virkeligheden handler om. Hvis det lykkes for dig og ham at finde frem til kernen i det hele, så kan det betyde en slags forløsning: 'Signalet' er blevet hørt, og derfor er det ikke længere nødvendigt.

Rumme - ikke afvise

Det vigtigste er, at din dreng bliver rummet med sin frygt, så urimelig og tosset, den end måtte være. Den er som sagt signal om noget og ikke noget pjat. Og jo mere, han bliver rummet, desto hurtigere skal han nok finde ud af at komme videre.

Til sidst: Prøv at forestille dig nogle forældre, der i deres forsøg på at hjælpe deres dreng, fx sætter ekstra lås på dørene eller installerer en alarm. Det ville virke helt modsat. Det ville overbevise drengen om, at der var en reel mulighed for, at nogen ville prøve at få fat i ham. Så din rolige forsikring om, at ingen kommer, og jeres rummen din drengs frygt er for mig at se den helt rigtige måde.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk