Min datter på 7 år har opført sig underligt det seneste halve år

Min datter på 7 år har opført sig underligt det seneste halve år

Hej Janne,

Jeg skriver til dig, da min 7-årige datter virkelig har ændret sig meget siden sin skolestart.

Hun har altid været en meget klog og intelligent pige, som virkelig var fremme i skoene, men også temperamentsfuld. Hun ligner nok mig på det område.

Hun blev storesøster i en alder af 2 år og 4 mdr., men vi har ikke set nogen tegn, som bekymrede os. Hun har danset, siden hun var 3 år og startede på et elitehold, da hun startede i skole. Nå, men min datter startede i skole i august sidste år, og skal i 1. klasse efter sommerferien. Da hun havde været i skole i en uge, skulle vi på ferie, så hun missede 10 skoledage. Vi var egentlig ikke bekymrede, for hun kendte de fleste fra børnehaven.

Men i midten af november begyndte hun at opføre sig underligt, hun svarer sine lærer igen, gider ikke høre efter, blander sig i alt, hvad der sker omkring hende, så begyndte hun at lyve og slå. Hun kan gå fuldstændig amok. Jeg har siden december sagt til hendes lærer, at vi ønsker en psykolog til at snakke med hende, men der er endnu ikke sket noget.

Jeg kan ikke rigtig kende min datter mere, hun søger så mange konflikter, svarer altid igen, smadrer sit værelse, hvis hun ikke får sin vilje. Som hun også selv siger: "Mor, I skælder mig hele tiden ud." Og det gør vi jo faktisk, vi har prøvet hvad som helst, timeouts, ignorere det negative og skamrose de positive ting, hun gør. Vi har også stoppet dansen - da hun tit fik nogle "anfald", når hun var til stævner, men intet hjælper. Hun virker ked af det, og jeg kan ikke finde ud af hvorfor.

Vi har talt med hendes lærer, som flere gange har sagt, at vores pige ikke kan følge med i skolen, men når vi laver lektier herhjemme, har hun lavet det hele, inden vi er begyndt, hun kan både læse og skrive, hvilket hun faktisk kunne, inden hun startede i skole. Vi har snakket med hendes gamle pædagoger fra børnehaven, som på ingen måde kan nikke genkende til det, vi siger, men tænker, at hun måske keder sig i undervisningen. Problemet er bare, at hendes lærer kun ser, at hun laver ballade og skændes med de andre børn og nogle gange slår dem.

Jeg føler mig hjælpeløs, Jeg elsker min datter, og det vigtigste for mig er at kunne hjælpe hende, det er virkelig ikke rart at se hende sådan og ikke vide, hvorfor hun reagerer, som hun gør.

Det skal måske også lige siges, at hendes far og jeg har været gået fra hinanden to gange, men har fundet sammen igen, da vi i sidste ende ikke kunne undvære hinanden.

Jeg håber, du kan hjælpe.

Mange hilsner En fortvivlet Mor :(


SVAR

Kære En fortvivlet Mor,

jeg bliver helt umiddelbart optaget af, hvad der mon skete der, i midten af november - eller i ugerne lige før. Jeg kan næsten kun forstå det skift, du beskriver, der er sket med din datter, som resultat af en eller anden begivenhed - eller en eller anden proces - som hun slet ikke kunne og stadig ikke kan have med at gøre.

Bange for skilsmisse?

Du skriver ikke, hvornår det var, at du og din mand gik til og fra hinanden, men hvis der er et tidsmæssigt sammenfald, fx hvis det skete i begyndelsen af november, kan det være usikkerheden om, hvorvidt far og mor er sammen eller ej, der er udløsende årsag til hendes ændrede måde at opføre sig på. Hun har måske stor brug for den tryghed, det giver at være sikker på, at I er en hel familie sammen. Hun er måske særligt knyttet til far, og det er måske ham, der er flyttet ud og tilbage igen. Jeg foreslår i al fald, at du lige overvejer noget i det retning.

Men det kan også let være noget, som er sket i skolen. En hændelse, som din datter har oplevet som noget meget voldsomt, og som har slået benene væk under hende. Eller en proces, som til sidst er kørt helt skævt for hende, og hun har ikke vidst, hvordan hun kunne reagere på passende måder, og det ved hun stadig ikke.

Ikke-mødte behov skaber smertefulde følelser

Jeg mener, at det hænger sådan her sammen: Din datter oplevede dengang i november, at hun havde et betydningsfuldt behov, som hun ikke fik mødt eller opfyldt. Du kan læse mere om, hvad jeg taler om, ved at følge linket her: Alting drejer sig om vores behov. Det kan være et behov for tryghed - jf. hvad jeg skrev herover om du og din mands gåen til og fra hinanden - det kan være behov for venskab, respekt, at blive lyttet til, at blive forstået (- jeg overvejer, om hendes lærer ikke ser jeres datter - når hun taler om, at jeres datter ikke kan følge fagligt med, hvad åbenbart slet ikke svarer til din oplevelse) - og mere af den slags. Behov for at være dygtig, for at blive set for sin dygtighed.

Måske behov for at blive passende udfordret? Det kan være, at børnehavepædagogen har ret: at hun keder sig i skolen. Jeg forestiller mig, at din datter er ambitiøs - jeg er i al fald imponeret af hendes meget tidlige dansekarriere. Det ville de færreste børn kunne præstere.

Når man ikke får et behov mødt, skabes der smertefulde følelser inde i en. Du kan læse mere om følelser, og hvad de fortæller, her: Følelserne fortæller os, at vi er i live. At være ked af det, bange og vred er eksempler på det, jeg kalder smertefulde følelser - og din datter virker ked af det, skriver du. Jeg forestiller mig, at hun er ked af det, fordi hun ikke har været i stand til at skaffe sig det, som hun havde/ har så meget brug for - at hun altså går rundt med et ikke-mødt/ ikke-opfyldt behov, som er vigtigt for hende.

Brug for hjælp fra mor og far

Al vores opdragelse og uddannelse af børn handler om at lære dem det, som gør dem bedst muligt i stand til at skaffe sig det, de har brug for, et godt liv - både her og nu, og når de engang bliver voksne. Jo bedre, man er til at møde sine egne behov, desto bedre trives man. (Og det betyder ikke, at man skal være en superegoist. Vi har fx også behov for at behandle hinanden venligt og for at være del af et fællesskab.)

Jeg er ret overbevist om, at din datter har brug for din hjælp til 1) at finde ud af, hvad det mon er for et behov, hun ikke fik opfyldt for ½ år siden, og stadig ikke har fået opfyldt. Samt 2) at lære en måde at handle på, som virker, så hun kan få det, hun har behov for - og så hun i øvrigt slipper for straf, skæld ud, bebrejdelser, negative vurderinger, osv.

Straf virker ikke

Det betyder bl.a., at mit forslag til dig - og hendes far - er, at I straks holder op med at straffe jeres datter. Det løser ikke noget som helst, hvad du jo selv har erfaret, og har i værste fald det resultat, at det underminerer hendes selvværd.

I stedet for må I ændre fokus. Når du taler med din datter, foreslår jeg, at du fokuserer på hendes mulige behov - ikke på hendes opførsel. Det betyder, at du i første omgang må se bort fra, at hun svarer sine lærere igen, at hun ikke gider høre efter, at hun blander sig i alt, og at hun lyver, slår og går amok. Alt det er symptomer på noget andet - og det er dette andet, som er det vigtige.

Hendes uønskede opførsel forstår jeg som afmægtige, uhensigtsmæssige, hjælpeløse forsøg på at skaffe sig det, hun har behov for. Og som hun sandsynligvis ikke engang selv ved, hvad er. Hun kan i al fald ikke sætte ord på det, for kunne hun det, ville hun nok have spurgt dig om hjælp til at skaffe sig det.

Fokusere på hendes behov. Låne hende ord og begreb

Hun har brug for hjælp til at sætte ord og begreb på sine behov, at gøre dem synlige, og det kan du hjælpe hende med, ved at låne hende ord og begreb, når du taler med hende. Du kan læse mere om den måde at tale på ved at følge linket her: At tale sammen med fokus på følelser og behov.

Du må - ud fra dit kendskab til hende - gætte på, hvad det er, hun har så meget behov for og ikke får. Og videre kan du stille hende åbne spørgsmål, som rummer dine gæt, og dels tilbyder hende ord, hun selv kan bruge, dels giver hende mulighed for at svare 'ja' eller 'nej' - afhængigt af, om du gætter rigtigt eller forkert.

Hun vil sandsynligvis fungere sådan, at hvis hun oplever, at mor pludselig ikke skælder ud eller taler om hendes 'forkerte' opførsel, men i stedet for er optaget af, at hun virker ked af det og må have brug for noget, som hun ikke får - så vil hun korrigere dig og efter bedste evne prøve at fortælle dig, hvad det rigtige er. Hun vil gøre, hvad hun kan, for at få dig til at forstå det rigtigt. Det er nemlig vigtigt for os alle, at vi bliver forstået rigtigt af dem, vi holder af og som betyder meget for os.

Eksempler på åbne spørgsmål med brug af ord om behov

'Har du brug for venner i klassen, og der er ikke rigtig nogen, som vil være venner med dig, og nu går du og er ked af det?'

'Er du bange for, at far og jeg igen går fra hinanden, og du vil så gerne have, at vi er sammen og elsker hinanden?'

'Er det svært for dig at holde ud at være i skolen, fordi du havde glædet dig sådan til at lære en hel masse, og i stedet for sidder du bare og keder dig?'

Du må finde ud af at formulere dig på din egen måde - men efter ovenstående skabelon: sætte ord på følelse og behov. Det vil sandsynligvis være besværligt for dig i begyndelsen, fordi det er en anderledes måde at tale på, men du vil i al fald opleve, at du får en anden type samtaler med din datter end dem, hvor 'I hele tiden skælder hende ud'. Husk, at jo mere ondt, noget har gjort, desto vanskeligere er det at tale om.

Børn gør det rigtige - hvis de kan

Hvis I i fællesskab kan finde frem til, hvad det er for behov, din datter har og ikke får mødt, så er det et fremragende udgangspunkt for at tale sammen om, hvad hun kan gøre i stedet for - som virker. Som giver hende det, hun har brug for. Og som samtidig er en måde at opføre sig på, som betyder, at andre ikke bliver sure på hende. Så hun ikke får skæld ud, bebrejdelser og straf. Og så hun bliver glad igen.

Og jeg er helt overbevist om, at så snart din datter kender en anden og bedre måde at handle på sine behov på, så vil hun vælge den og holde op med at opføre sig på en måde, så alle omkring hende bliver sure. Det er også derfor, I lige så godt kan lade være med at fortælle hende, at hun har opført sig forkert. Det ved hun sikkert allerede - I har fortalt hende det mange gange - men hun ved ikke, hvad hun ellers kan gøre. Det må I lære hende, så hun reelt har et valg.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk