Min datter kan ikke falde i søvn

Min datter kan ikke falde i søvn

Hej Janne,

Jeg er totalt i vildrede. Jeg er skilt for 6 år siden.

Jeg er blevet gift igen og børnene bor hos os 9 dage, og 5 dage hos deres far (ny ordning. Før havde vi dem 7-7, men min datter græd, hver gang vi havde byttedag, og brød til sidst sammen og sagde, at hun ønskede at bo mere hos mig, derfor 9-5 ordning.)

Jeg har aldrig haft problemer med at få min datter til at sove. Kun enkelte gange på selve byttedagen, men meget sjældent.

Min datter og søn sover sammen med deres far næsten hver nat. Da de var små, lagde han dem til at sove i sin seng, og bar dem så ned i deres egne, når han skulle i seng. Jeg sagde den gang til ham, at jeg syntes, at det var en dårlig ide, fordi børn skal sove i deres egen seng.

De sidste to år, har de spurgt (næsten hver dag), om de måtte sove hos ham.

For et år siden begyndte min datter at fortælle, at hun ikke kunne falde i søvn, når hun var hos far, derfor sov hun hos ham. Jeg sagde igen til ham, at det var vigtigt, at hun lærte at sove hos sig selv.

Min datter kan ikke fortælle, hvorfor hun ikke kan falde i søvn.

Nu er hun så begyndt hos mig. Jeg har fortalt hende, at hun ikke kommer ind i min seng, da hun har sin egen, men vil gerne holde hende i hånden. Nogle gange i 10 min, da jeg synes, det er vigtigt, at hun selv lærer at falde i søvn. Andre gange sidder jeg hos hende, til hun falder i søvn.

Hun vil ikke have, jeg går i seng, inden hun sover. Jeg synes det er opslidende, fordi jeg jo mener, at det er startet hos mig, fordi hun sover hos sin far.

Ikke at jeg skal tænke på mig selv, men der er ikke meget alene tid til min mand og mig om aftenen, og jeg får for lidt søvn.

Aner simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Vil så gerne hjælpe min datter, men ved ikke hvordan.

Mvh Lotte


SVAR

Kære Lotte,

jeg ville ønske, du havde fortalt mig, hvor gamle dine børn er, for det gør en forskel om din datter er fx 8 eller 12 år. Jeg er nødt til at svare ret generelt - det eneste, jeg kan regne ud om dine børns alder, er, at de må være ældre end 6 år. Jeg gætter på, at din datter er 9-10 år.

Fars regler hos far og mors regler hos mor

Uanset deres alder: Du har ét sæt vaner omkring børnenes nattesøvn, og børnenes far har et andet, og det kan du ikke gøre noget ved - ikke andet end det, du skriver, du allerede har gjort: Fortælle ham, at efter din mening bør børn sove i deres egen seng. Det er han åbenbart ikke enig i, og sådan er det så.

Men - hjemme hos dig selv er det dig, der laver reglerne, og hjemme hos dig skal børnene sove i deres egen seng. Det er i den sammenhæng helt ligegyldigt, hvad de må og kan hos deres far - du har en anden mening end ham om, hvad der er bedst for dem.

Du kan sagtens fortælle din datter, at reglerne hos far er anderledes end reglerne hos mor. Du må selvfølgelig tilpasse dine ord til hendes alder. Fortæl hende roligt, at du vil have, at hun falder i søvn i sin egen seng og bliver liggende i sin egen seng og sover hele natten - med mindre, selvfølgelig, noget helt specielt gør sig gældende. At hun vågner efter en ond drøm, fx, og er bange eller ked af det. Men der ud over er hendes sovested ikke til diskussion. Det er ikke noget, I skal forhandle om aften efter aften.

Mor ved bedst og mor bestemmer

Du kan også sagtens træde i karakter som en mor, der bestemmer - og det gør du, fordi du selvfølgelig ved mere om, hvad der er godt for børn, end hun gør. Du er voksen. Så når hun ikke vil have, at du går i seng, før hun sover, kan du fortælle hende, at det ikke er hendes afgørelse. Du har brug for voksentid, du har brug for tid sammen med din mand, og du skal selvfølgelig selv afgøre, hvornår du går i seng. Det er slet ikke hendes område.

Jeg er desuden slet ikke enig i, at du ikke skal tænke på dig selv. Selvfølgelig skal du det! Også for børnenes skyld. Det er din pligt som mor at sørge for at passe på dig selv, herunder at få tilstrækkelig meget søvn - sådan at du bliver i stand til bedst muligt at tage vare på dine børn.

Børn har brug for tydelige forældre - som trives

Har du overvejet, hvad du indirekte lærer dine børn, måske især din datter, hvis du ikke passer på dig selv? Du lærer dem i et eller andet omfang, at det skal man ikke nødvendigvis. Altså passe på sig selv. Og jeg er helt overbevist om, at du meget gerne vil have, at dine børn lærer at passe på sig selv. Det lærer de bl.a. ved at se på dig.

Børn har også brug for at have forældre, der tør bestemme. Også, selv om de ind imellem tager fejl og bestemmer noget forkert. Den risiko må man løbe som forælder. Hvis forældre er bange for at bestemme og håndhæve det, de har besluttet, kan det få dem til at fremstå som svage eller handlingslammede i børnenes øjne - og det er utrygt.

Så jeg er helt overbevist om, at du skal holde fast i det, du skriver, at du mener: At det er vigtigt for din datter, at hun lærer selv at falde i søvn.

Pyt!

Men - al den beslutsomme fasthed skal jo ikke være stiv og regelbundet. Det er klart, at der kan være situationer, hvor reglerne skal brydes og bliver brudt. Da min datter var barn, signalerede jeg regelbrud ved at sige: 'Pyt!' Det er et rigtigt godt lille ord.

Jeg synes fx, at det vil være rimeligt over for din datter, at du laver en overgangsordning. At du fortæller hende, at det bedste og rigtige er, at hun selv falder i søvn, og det skal hun lære - men at du gerne i en periode, fx 1 eller 2 uger, som det nu passer, vil sidde hos hende i 5-10 minutter (- du beslutter hvor længe), mens hun ligger der og falder i søvn. Og/ eller, at du vil komme og kigge til hende hvert 5. eller 10. minut - igen, som du nu synes. Hun skal vide, at målet er, at hun selv finder ud af at falde i søvn, men du vil gerne give hende tid til at vænne sig til det.

Hvordan det foregår hos hendes far, kommer ikke jer ved, og hvis hun bruger det som argument, kan du roligt fortælle hende, at sådan er det.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk