Vores 8-årige datter spiser meget lidt

Vores 8-årige datter spiser meget lidt

Hej Janne,

vi skriver angående min 8-årige datter, da jeg ikke ved, hvordan vi skal håndtere situationen omkring mad. Hun har altid været småtspisende, men med tiden er det blevet mere udtalt.
Hun er 134 cm høj og vejer 26 kg. 

Da hun var mindre, spiste hun mere forskelligt, end hun gør i dag, hvilket kun gør det hele mere frustrerende.

Problemet (set fra vores side) er, at hun ikke spiser særligt og stort set aldrig i skolen eller på frit. Generelt er det "vrængen på næsen" og "det kan jeg ikke lide", "det gider jeg ikke spise" mv.

En helt almindelig dag ser således ud:

Morgen: 2 stykker toast eller 1 hjemmebagt havregrynsbolle med smør og lys pålægschokolade. Som oftest får vi kun 1/2 skive i hende.
Årsagen til det usunde valg er, at hun ikke spiser nogle former for mælkeprodukter, morgenmadsprodukter, rugbrød, grovbrød eller lign.
Frokost: Hun får altid madpakke med, indholdet kan være:

2 stykker hjemmebagt pizza, grøntsager og frugt.
2 stykker brød med smør og frugt og grønt
2 hjemmebagte pølsehorn med frugt og grønt
Grovpasta samt frugt og grønt.

Det er helt sikkert, at hun ikke spiser andet end lidt frugt og grønt. Som oftest spiser hun:

Lidt agurk, bær eller melon og måske et æble.
Alt andet kommer med hjem.

Vi gør meget ud af, at hun ikke skældes ud, fordi maden kommer med hjem, kan godt regne ud, at hun så bare "lader som om den er spist" og smider den ud, hvis det er det, hun bliver mødt med.

Men der er heller ingen tvivl om, at hun godt ved, at vi ikke synes, det er ok. 
Aftensmad: Som regel spiser hun her ok med mad, kød og grøntsager, nogle gange pasta eller kartofler.

Vi er nået dertil, hvor vi synes, at vi har prøvet alt. Vi har forsøgt med at lave mad, hun kan få med (pizza, pølsehorn, frikadeller) som hun gerne ville have - men hun spiser det slet ikke mere (hun gjorde engang).

Vi har prøvet, at hun har været med ude for at handle og selv har valgt, hvad hun ville have - herunder også nye ting, hun skulle prøve at spise - helt uden resultat.

Vi har forsøgt med, at hun er med til at lave  mad, eller selv skal smøre sin mad - uden resultat. Hvis hun selv skal smøre eller lave det, hun skal spise, så spiser hun slet ikke noget.

Vi spiser ret normalt herhjemme, ingen slik og søde sager i hverdagene, ingen sodavand i huset og generelt helt almindeligt mad, herunder meget frugt og grønt.

Jeg ved, at hun ofte har hovedpine om eftermiddagen, når jeg henter hende. Dette har jeg relateret lidt til hendes manglende spisning, MEN da jeg selv altid har lidt af hovedpine mange gange ugentligt, kan jeg ikke udelukkende se det som en konsekvens af manglende mad.

Hvad skal vi gøre? Vi er der, hvor vi tænker at tage hende til lægen og få undersøgt om hun mangler noget.

Er det ok, hun næsten intet spiser, hvis blot hun får lidt frugt, grønt og kød til aften?

Hilsen de fortvivlede forældre

SVAR

Kære fortvivlede forældre,

allerførst: Jeres datter ligger vægtmæssigt lidt under den gennemsnitlige vægt for 134 cm høje piger - men slet ikke noget, der er alarmerende. Så på en eller anden måde må hun få spist så nogenlunde det, hun har brug for. Det er vigtigt, at I holder øje med hendes vægt, så hun ikke taber sig eller slet ikke tager på, efterhånden som hun vokser. I kan finde et skema med vægtkurver ved at følge dette link: Vægt og højde for piger. Det er udarbejdet af Rigshospitalet.

Hvad du skriver om jeres spisevaner og om det, I tilbyder jeres datter at spise, lyder for mig ganske fornuftigt - selv om jeg selvfølgelig ikke er glad for toastbrød med chokolade som morgenmad - hvad du jo heller ikke er. Men jeg forstår dine forsøg på at lokke noget mad i din datter, før hun går i skole. Det bliver jo ikke mindre vigtigt fra næste skoleår, hvor skoledagene bliver længere.

Jeres spørgsmål har været forbi ernæringschef ved Landbrug & Fødevarer, Merete Myrup Christensen, og hun gør opmærksom på, at manglende lyst til morgenmad også kan være et tegn på enten for lidt søvn eller for presset tid, før man skal ud af døren, så det er en god ide lige at overveje, om problemet bl.a. kan ligge her. 

Spiser hun søde sager ol. i al hemmelighed?

Overordnet er jeg optaget af, om I er sikre på, at jeres datter ikke spiser noget, I ikke kender til, når hun er i skole eller på fritidshjem. Kage, chips, slik, sodavand - har hun adgang til den slags og spiser det? Det er selvfølgelig, fordi det kan være en helt enkel forklaring på hendes tilsyneladende manglende appetit, at hun rent faktisk mætter sig med noget andet, når hun er uden for jeres synsvidde. Det er i al fald det første, jeg foreslår, at I sikrer jer. 

Det er nok smart at lade være med at spørge hende direkte. Hun er næppe i tvivl om, at I ikke er glade for hendes manglende appetit på den gode mad derhjemmefra, så hun vil nok nødig indrømme det, hvis hun mætter sig med noget af ovenfor nævnte snacks mv. 

Jeg foreslår, at I spørger hendes lærer om, hvilke muligheder børnene har for at købe slik ol., eller om hun/ han har observeret, at børnene spiser/ drikker den slags i skolen. De kan jo have købt noget på vej til skole. Hvis der foregår noget i den retning, kan det være emne for et klasseforældremøde. 

Merete Myrup foreslår videre, at I taler med læreren om selve spisesituationen i skolen, så I kan være sikre på, at der ikke er noget her, som forstyrrer jeres datters spisen. Det er vigtigt, at der er tilstrækkelig lang tid til at spise, og at der er fokus på spisningen. Stemningen må være rolig, og det betyder bl.a., at børnene er venlige mod hinanden og fx ikke driller, fordi der er særligt pålæg i madpakken.

Du kan finde inspiration omkring både morgenmad, madpakke og spisesituation her: Sund mad til dit skolebarn.

Appetitten regulerer normalt sig selv

Mit forslag går ellers mere på, at I skal tage det roligt. Jeg kender mange historier om børn, der i perioder næsten ikke har spist noget eller kun vil spise fx appelsiner eller yoghurt mv. Jeg har tillid til, at appetitten regulerer sig selv - med mindre der er noget specielt på færde. Det kan som nævnt herover være, at børnene mætter sig med slik eller lignende. Det kan også være, fordi der er noget følelsesmæssigt galt: Barnet er ked af det, stresset, er bange for noget eller mistrives på anden måde. Den slags følelser har indflydelse på appetitten, så det må I sikre jer, ikke er tilfældet for jeres datter.

Det er vigtigt, at hendes spisevaner ikke vokser sig til noget stort problem, og det er derfor, jeg foreslår, at I tager det roligt. Så længe hun ikke mætter sig med søde sager ol., så længe hendes manglende appetit ikke er resultat af mistrivsel, og så længe hun stille og roligt får tilbudt ordentlig kost - så går det ikke galt. 

Spiseuvaner kan blive slagmark

Er spiseuvanerne først blevet til et problem i sig selv, kan der være skabt en slags slagmark, hvor kampe mellem hende og jer, som i virkeligheden handler om alt muligt andet, kan udspille sig. Fronterne kan blive trukket hårdere og hårdere op, og kan have det resultat, at din datter som sit 'våben' spiser mindre og mindre og gør sig mere og mere kræsen. 

Så: Lad hende være! Giv hende ordentlig mad med i madpakken. Spørg hende evt. om, hvad hendes kammerater har med, og om der er noget her, hun også har lyst til at få. Bliv ved med at servere sund og nærende kost for hende morgen og aften, og lad hende selv finde ud af, hvor meget, hun vil spise. Pres gør bare det hele værre. Spis selv jeres gode mad med appetit og glæde - I er hendes rollemodeller. Og lad være med at kommentere hendes manglende appetit.

Hovedpine

Hvad angår din datters hovedpine, synes jeg, at du skal få en læge til at se på hende. Du skriver ikke noget om, hvorfor du selv lider af hovedpine, og om det kan være arveligt, men det bør efter min mening undersøges. Jeg overvejer, om du slet ikke skal nævne din datters spisevaner for lægen - men selv lade hende/ ham komme med forslag.

Så vidt jeg ved, kan man også få hovedpine af væskemangel. Ved du, om din datter drikker tilstrækkeligt med vand i løbet af skoledagen? Har hun en drikkedunk med vand med i skole?
Mit svar på dit sidste spørgsmål er derfor, at ja: Jeg synes, det er i orden at lade jeres datter selv styre, hvor meget hun spiser, og at I ikke behøver at være bekymrede - bl.a. fordi hun spiser pænt af aftensmaden. 

Bortset fra det, synes jeg også, at hun skal blive ved med at deltage aktivt i både indkøb og madlavning. Også selv om det ikke betyder, at hun spiser mere, end hun ellers ville have gjort.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard
Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk