Vores søn i 2. klasse bliver sladret om

Vores søn i 2. klasse bliver sladret om

Hej Janne,

Vores søn på 7 år og 10 mdr. går i 2. klasse på en friskole. Han er den yngste, børnehaven sagde, han var skoleklar, bl.a. fordi han var meget social intelligent og havde overskud. I 0. klasse talte læreren om, at han var klassens klovn, en rolle han ikke havde i børnehaven. Han var den dreng, der samlede drengegruppen i børnehaven.

I 1. klasse var der en mor, der sagde, han havde lært hendes søn at sige frække ord, ord som jeg har hørt lederens søn gå og sige. Hun klagede over vores søn til læreren. Til hendes søns fødselsdag var drengene vilde, og kontaktforældrene talte om vores søns adfærd, uden at vi vidste noget. En dag græd vores søn, fordi hendes søn sagde: min mor siger, du burde stadig gå i børnehave (hendes egen søn er 2 mdr. ældre, og blev anbefalet ikke at starte i skole, men de gjorde det alligevel).

Som jeg oplever det, er hendes egen søn utilfreds, og sladrer om de andre for at få opmærksomhed fra sin mor. Der er 3 forældre, som ignorerer os, når vi skriver til dem om en legeaftale.

I 1. klasse gik jeg til læreren, for at høre hvordan hun oplever vores søn. Hun sagde de samme positive ord som børnehaven, men også at han skal hjælpes til at være fokuseret i timerne. Nu har klasselæreren meldt sig syg for 3. gang med stress, og vikaren taler i klassen om min søn i 3. person om, at han skal have høreværn, en ting i hånden at dimse med, og nu sidder han på en motionsbold i timerne.

Vi har bedt om en samtale med hende, da hun ikke har talt med os om hans besvær i timerne, men hun trak det i land. Alligevel 2 uger efter, har hun sat ham på en bold, som den eneste i klassen. Det skal siges, at han går til kor i 2 timer ad gangen uden koncentrationsbesvær, har gået til svømning og andre ting, også da han var mindre, uden at være fræk eller ulydig.

Han lærte at læse i 0. klasse, da han var 5 år, vi har altid læst med ham og alligevel har læreren sat ham til ekstra undervisning i dansk. Han kan stave til fx skreg, vand, gevær, hoppe, sjippetov, og vi har udtrykt undren over, at vi nu skal læse nemme bøger til ekstra undervisning, når hans eneste problem er besvær med at holde sin koncentration (hvilket vi heller ikke oplever her hjemme, når vi læser eller laver lektier).

Hvad gør vi? Vi føler lærerne lytter meget til de kontaktforældre, der hele tiden klager over de andres børn. Alle os der ikke er i kontaktforældregruppen, vores børn leger sammen, og deres børn leger sammen. Det er så tydeligt opdelt og vi tror, at forældrenes klagen er årsag til klasselærerens stress.

Han er populær i klassen, også hos den dreng, der hele tiden går hjem til moderen og klager over vores søn. Hendes søn vil gerne konkurrere med vores, og driller tit vores søn med bl.a. hans sangstemme, et blåt mærke på balden til gymnastik, og andre ting. Men vi går ikke til læreren, da vi ved, vores søn har mange gode venner, der ikke driller.

Men nu er alt ved at gå ham på, og han virker ked af det, når vi henter ham. Han føler, han ikke er god til noget, siger han. Men det er han jo!

Mvh Mummy


SVAR

Kære Mummy,

jeg synes først og fremmest, at du fortæller om et meget dårligt fungerende samtaleklima i og omkring din søns klasse. Både børn og forældre sladrer åbenbart om hinanden, forældrene laver kliker, og lærerne holder med den ene eller den anden part - eller har det så presset med det hele, at de går ned med stress. Det kan næsten kun gå galt!

Det er ikke muligt for mig at tage ordentligt stilling til indholdet af de mange påstande, der åbenbart ryger gennem luften, for jeg kender jo kun din udgave af dem. Jeg har ikke mulighed for at vurdere, om lærerne tager fejl i deres positive/ negative vurdering af din søn - eller om, hvad der er op eller ned i historien om din søns klassekammerat, som siger det ene og det andet til sin mor.

Det lyder, som om jeres dreng har fint styr på skolens faglige udfordringer, og at han egentlig klarer sig udmærket i kammeratgruppen. Mens det tilsyneladende ikke går ret godt på de voksnes niveau, og det præger ham selvfølgelig. At han har koncentrationsbesvær i klassen er ikke overraskende med det utrygge sociale miljø, som hersker her. Jeg synes, at det lyder, som om klassen har et alvorligt problem, som det kun kan gå for langsomt med at få løst.

Forbedring af samtalekulturen

Mit bedste forslag er, at der bliver taget fat på at forbedre samtalekulturen i klasseforældregruppen, og den eneste farbare vej, jeg kender, går ud på at få tingene/ problemerne osv. frem i lyset, og få dem vendt og drejet og lagt på plads på en ny måde, så det sociale rum kommer til at fungere mere konstruktivt. Der er næsten intet så ødelæggende for et socialt samspil som talen bag ryggen på folk, sladder, klikedannelser og andet af den slags. Hverken voksne eller børn kan trives med det.

Mere konkret: Jeg foreslår, at du indkalder til et forældremøde med samtaleklimaet som tema. Jeg foreslår videre, at du - og din søns far - forbereder jer grundigt på, hvad I vil sige, og vigtigt: at I gør, hvad I kan, for udelukkende at udtale jerfaktueltog helt undgår at komme med nogle vurderinger. Det er en basal konfliktbremsende teknik - og det er ikke let, fordi vi er så vant til at tale på vurderingsniveau.

Det er muligt, at det vil være en god ide at have en ordstyrer til mødet, som kan sørge for, at det hele ikke ender i beskyldninger og anklager. Det kan måske være en fra skolens PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - eller en tilsvarende kvalificeret person.

Jeg foreslår også, at skolens ledelse bliver inddraget og deltager i mødet.

At tale på faktaniveau - meget kort præsenteret

At tale på faktaniveau er at formidle det, man har hørt, set, mærket - altså registreret med sine sanser. Eksempler:

Jeg så, at du …

Min søn har fortalt mig, at han hørte …

Da jeg i tirsdags spurgte XX om det-og-det, fik jeg ikke noget svar.

Vi aftalte den 7. januar, at det-og-det skulle ske, men det er ikke sket endnu.

Der er nu sket det-og-det, som vi aftalte, ikke skulle finde sted.

Undgå at tale på vurderingsniveau

Det gælder om at tale på faktaniveau - samt helt at undgå at tale på vurderingsniveau. Det betyder at lade være med at sige noget som helst, der minder om følgende:

XX er klassens klovn.

XX har et grimt sprog.

XX burde ikke være begyndt i 0. klasse.

XX sladrer om YY.

Alle den slags udsagn er en persons helt egen vurdering, og til alle mine eksempler kan man sige: 'Nå. Mener du det? Det mener jeg ikke' - fordi det lige præcis ikke er fakta. Hvis udsagnene skulle omsættes til fakta, ville de fx lyde sådan her:

XX får de andre drenge til at grine mindst én gang hver dag.

XX sagde 'fuck' til læreren i dag.

XX kan hverken skrive eller stave sit eget navn her i 2. klasse.

ZZ sagde i går til mig, at XX har brugt de-og-de negative ord om YY.

- som alle er udsagn, som er svære af afvise. (Med mindre nogen direkte lyver. Men der er ikke rigtig noget at gøre, hvis man har med løgnere at bestille. Ordentligt samvær mellem mennesker kræver, at alle i det mindste forsøger at tale sandfærdigt.)

Konfliktbremsende - eller -optrappende

Forskellen på at udtale sig på faktaniveau og vurderingsniveau er lige præcis, at det er svært at blive uenige om fakta, mens det næsten ikke er til at undgå at bliver uenige om vurderinger. At sige 'filmen var to timer lang' kan alle blive enige om (- hvis den altså var det), mens der med stor sandsynlighed vil være uenighed om dette udsagn: 'Filmen var vidunderlig' eller: 'Filmen var rædselsfuld' - som begge er helt personlige vurderinger.

Jeg har skrevet flere bøger, hvor jeg folder alt det med faktaniveau og vurderingsniveau grundigt ud. Se fx 'Ballademageren Søren', som kan lånes på bibliotekerne.

Det er tilsvarende en rigtig god ide at sige det, man nu har at sige, direkte til folk. Jeg kan ikke lide, at du, via din søn, via hans klassekammerat, skal høre refereret, hvad klassekammeratens mor måtte have sagt om din søn. Det er sladder, og for det første er der intet positivt at sige om sladder, for det andet kan det, der når dine ører, meget let være noget helt andet end det, der oprindelig blev udtalt. Sådan er det jo med sladder, og mit forslag er, at du fremover simpelthen afviser den type udsagn. 'Det er sladder, og den slags vil jeg ikke høre på. Det skal du også bare lukke ørerne for' - kan du sige til din søn.

Så - mit løsningsforslag er indirekte. Tag fat i de voksnes samtalekultur og prøv at få skabt en måde at tale sammen på, som er direkte, faktuel og uden nogen form for bagtale eller sladder. Det vil - udover at skabe et bedre socialt miljø - også give dig og din søns far mulighed for at få nogle tilbagemeldinger om jeres søn, som er brugbare. Lige nu lyder det som om, I får modsatrettede oplysninger - og det er da lige til at blive forvirret af.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk