Vores dreng på næsten 6 år vil sove hos os

Vores dreng på næsten 6 år vil sove hos os

Kære Janne,

Jeg har en dreng på 5 år, næsten 6, der har det med at vågne sidst på aftenen/ først på natten og græde og være urolig. I starten ligger han bare og græder og virker som om han stadig sover. Han bliver vred, hvis man prøver at vække ham ud af drømmen, men omvendt bliver han ved med at græde, indtil han til sidst vågner.

Dette er ikke altid hver nat, men meget i perioder. Men når han så er vågen, vil han kun ind og sove videre inde hos os (sin far og mig). I en periode har vi taget ham ind til os at sove videre, for at vi alle fik vores nattesøvn, og eftersom det kun har været en gang i mellem, så synes vi, det har været i orden. Og når han sover hos os, vågner han aldrig op og græder. Men nu er det begyndt at tage overhånd. Fordi han kommer så ofte ind og så tidligt på natten, får vi ikke sovet ordentligt, så derfor har vi indført en madras på gulvet ved siden af mig, han kan komme ind og lægge sig på. Det har også været fint.

Men nu er han begyndt hele tiden at spørge ind til, hvornår han må komme op i vores seng, og om han aldrig må det mere. Det skal måske tilføjes, at han altid har fået lov at komme ind om morgenen og putte og vågne. Han kan sågar ligge og holde sig vågen og spørge, om det snart er morgen, så han kan komme op.

Det skal lige tilføjes, at fra han var helt lille, har vi gået ind for, at han skulle sove i sin egen seng. Og han er også altid blevet puttet hos sig selv, og det er ikke noget problem. Vi børster tænder, læser 5 min., en godnatsang og så godnat. Vi forlader værelset, og han falder selv i søvn.

Problemet er nu, at vi næsten hver aften/ nat, når han vågner, har en tude seance på nogle gange næsten to timer. Vi prøver at forklare ham, at han sover bedst i sin egen seng, og at vi sover i vores seng. Men han bliver bund ulykkelig og spørg kun ind til, hvornår han må komme ind til os.

Han er en glad og kvik dreng, men meget følsom og lidt temperamentsfuld. Han går stadig i børnehave, men starter skole i næste uge. Ville være rart, vi alle fik sovet om natten og især nu, hvor der snart kommer til at ske en omvæltning fra børnehave til skole.

Mange hilsner
Mette


SVAR

Kære Mette,

jeg prøver lige at summere op:

Jeres dreng ligger sidst på aftenen og græder i søvne, fordi han drømmer. Til sidst vågner han, og så får han lov at sove i fars og mors seng. Tidligere skete det kun ind imellem, men nu sker det så ofte, at I har lagt en madras på gulvet, hvor han kan lægge sig - I bliver nemlig forstyrrede i jeres søvn af ham. Men - jeres dreng ligger og plager om at komme op til jer i sengen, og da han ikke må det, græder han i op til to timer. Han er vant til at få lov til at komme i jeres seng om morgenen, men ellers har I klart forlangt, at han lå i sin egen seng og sov der - hele natten.

Første mulighed: drømmene

Det lyder på dit brev, som om din dreng altid, eller i al fald i lang tid, er vågnet efter nogle timers søvn - fordi han har drømt noget, som åbenbart får ham til at græde. For mig lyder det oplagt, at I arbejder med hans drømme. Jeg har søgt på nettet og fundet frem til, at lektor ved Aarhus Universitet, Lars Hem, har skrevet en bog, Drømme, som jeg ikke kender, men som er udkommet på forlaget Frydenlund, som jeg til gengæld kender som seriøst - så jeg tør godt anbefale den. Der er i bogen bl.a. et afsnit om børns drømme, som jeg vil tro, I kan bruge til at arbejde med jeres drengs drømme. Videre har Lars Hem lavet diverse videoer, hvor han taler om drømme. I kan finde dem ved at google hans navn.

Når din dreng græder i drømme, er det vel, fordi han drømmer noget ubehageligt, har mareridt. Det har alle mennesker ind imellem og børn især i perioder, men det skal ikke gerne ske for ofte. Drømme er underbevidsthedens beskeder til bevidstheden, og gentagne drømme kan forstås som en slag insisteren på noget, som er vigtigt at forstå. Jeg vil umiddelbart tro, at hvis I fik lavet det rette drømmearbejde med jeres dreng, så kunne han slippe for at have onde drømme så ofte, som han åbenbart har nu - og dermed måske - forhåbentlig - slippe for at vågne så ofte.

Anden mulighed: tydeligheden

Jeg lægger videre mærke til, at du skriver sådan her: 'Vi prøver at forklare ham, at han sover bedst i sin egen seng …' Din formulering får mig til at overveje, om I er for utydelige over for jeres dreng, som jo ikke engang er 6 år.

Efter min mening skal en lille dreng ikke have forklaringer midt om natten, og I kan heller ikke forvente hans forståelse. Jeg mener, at han helt enkelt skal have at vide, at det er nat nu, alle skal tie stille, ligge ned og sove, og han må ikke forstyrre jer, før uret viser 7:00 - eller hvad klokkeslettet nu må være. Han skal selvfølgelig kunne se uret fra sin madras.

Det kan være, at jeg lægger for meget i din formulering, men jeg synes, det er en overvejelse værd, om han bliver ved med at plage jer, fordi han har oplevet succes med det - evt. i andre situationer. Hvis han har det, vil han selvfølgelig opleve det som aldeles urimeligt, at han lige her og nu ikke kan få det, som han vil have det - og det kan være den uventede urimelighed i mors og fars reaktion, der (er med til at) få ham til at ligge og græde. Du skriver i al fald ikke noget om, at han er bange eller tilsvarende.

Tredje mulighed: vanerne

Endelig kan der også være et element af vane i det. Hvis han mange, mange nætter er vågnet fx omkring midnat, ja, så kan hans system være indstillet sådan, og så skal han jo vænnes fra. Den slags tager altid et stykke tid og kræver, at man er konsekvent.

For mig at se er der forskel på 'undtagelserne' og 'det sædvanlige'. Familiens sædvanlige hverdagsregler og -vaner må blive overholdt i dagligdagen, vel fordi det er mest praktisk, mest enkelt, for børn at forholde sig til - og med til at skabe den ramme, som alle i familien kan trives indenfor.

Men selvfølgelig skal man sige 'pyt!' ind imellem. Barnet er sygt, har haft mareridt eller en ubehagelig oplevelse om dagen - et eller andet er anderledes, og det skal reglerne selvfølgelig så også være. Regelrytteri gavner ikke noget. Mit sidste forslag til din overvejelse er derfor, om noget af det mønster, du beskriver, din dreng har fået, kan være udtryk for en (dårlig) vane, som I må arbejde på at ændre. Bl.a. ved konsekvent at handle anderledes, end I plejer. Måske ved at være tydeligere.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk