Vores datter på knap 10 år har svært ved at falde i søvn

Vores datter på knap 10 år har svært ved at falde i søvn

Kære Janne,

Jeg har allerede læst dine to svar omkring besvær med at falde i søvn for en niårig. Vores datter nærmer sig de 10 år.

Jeg er i dag blevet overbevist om, at vi skal søge professionel hjælp til den kombination af symptomer, vi oplever.

Igennem længere tid har vores barn haft sværere ved at falde i søvn end ellers. Hun siger selv, hun har haft svært ved det siden bhkl., altså snart fire år. Hun tænker i en lind strøm, og hun kan ikke slukke. De seneste to måneder er der stødt dette til, at hun har en art ufrivillige muskelspasmer især i overarmene, også nogle gange i panden. Hun har ondt, og det er generende. Jeg har læst om det, og det skal bestemt undersøges hos en neurolog.

Baggrund i vores par/familie er, at vi har levet med samspilsproblemer i mange år. Vi er i parterapi og har haft glæde af en udvikling/udredning af vores problematik som går tilbage til vores første år, ca. barnets alder.

Alene pga. vores historik er der ikke grund til at undre sig over hendes symptomer - det har været temmelig anstrengende at navigere i vores familie, og hun har brugt mange barnekræfter på det. Hun har sagt meget stærkt fra over for vrede o. lign, og hun har været så stærk, at hun har været med til at få os til at handle på det.

Det var vi, som det fremgår, meget længe om, desværre. Jeg er ikke i tvivl om, at hun har manglet reel tryghed i vores familie alene pga vores relation, som bl.a. har været meget uforløst omkring følelser og reel tilknytning - det har virkelig ikke været let for nogen at være i; det har familiehistorisk baggrund - alt det der. Jeg betegner os som to "voksne" børn, der pga vores respektive bagage har haft rigtig svært ved at få vores forhold til at fungere (det har det ikke i mange år) og til at slå til som forældre. Tværtimod har vi akkumuleret (egne problemer) og samtidig et nyt problem i og med vores børn (vi har også et barn på snart 8) har været med næsten hele vejen. Vores ældste er mest sensitiv på overfladen, og hendes symptomer er mest akutte. Vores søn ser ud til at rette op på flere normalplaner, men han har heller ikke fået al den tryghed og polster, han kunne have brug for.

Så - jeg agter at få en henvisning til en neurolog omkring spasmerne, samt opsøge rådgivning og finde den professionelle hjælp, der kan gøre os trygge og give de redskaber, vi kan møde vores barn med og hjælpe hende til tryghed og trivsel. Hvilken type hjælp er jeg ikke afklaret med, og her må du gerne hjælpe.

Vores datter er muligvis en snart ti-årig, der ikke har brug for at sove før kl. 22., men hun er ikke udhvilet om morgenen. Frem for alt, er hun nok ikke tryg nok og har meget mistet tryghed at indhente, vil jeg mene. Det skylder vi hende at hjælpe med og vi har brug for hjælp hertil. Derfor skriver jeg - alle gode vurderinger er højst velkomne.

På forhånd tak.

De bedste hilsener
Mor til ti-årig


SVAR

Kære mor til ti-årig,

det er mange og store bevægelser i jeres liv, du beskriver for mig - og jeg kan jo læse, at du/ I handler og vil handle på de problemer, I har. Det kan jeg godt lide - det er jo det eneste, der er at gøre. Konfrontere problemerne, få hjælp til at løse dem.

Jeg kan også godt lide, at du vil få en lægelig vurdering af din datters spasmer. Jeg har meget respekt for, hvad psyken/ følelserne kan afstedkomme af ballade i vores fysiske krop, og jeg kan sagtens forestille mig, at der er en sammenhæng mellem din datters fysiske reaktioner og hendes utryghed. Det er godt at få det undersøgt af en fagperson, også for at forhindre, at der går selvsving i det: Hun er utryg, får spasmer, som gør ondt, og så bliver hun bange for at få spasmer, som gør ondt …

Du kan altid opsøge den PPR, der er knyttet til dine børns skole, og få en samtale med dem, som eventuelt kan sende dig videre til den rådgivning, du har brug for. Det er også muligt, at der findes en kommunal familierådgivningsklinik i nærheden af, hvor du bor. Det kan du undersøge via borger.dk.

Din datters søvnbesvær

Mit eget bud: En pige på cirka 10 år har brug for mere søvn, end hun kan nå at få, når hun først sover klokken 22. Jeg foreslår, at hun ligger i sin seng klokken senest 20.30. Kan hun ikke sove, er det næstbedste, at hun ligger der og hviler sig.

I kan vælge at 'forstyrre' hendes kværnende tanker ved at lade hende lytte til lydbøger, mens hun ligger der. Der findes mange, og de kan lånes på biblioteket - og I skal selvfølgelig vælge nogen, som ikke kan skræmme eller gøre hende urolig.

Naturen er jo på søvnens side, så er hun træt, skal hun nok falde i søvn, selv om historien kører. At spille mild musik er også en mulighed, men musik kan tit understøtte tankerne i stedet for at forstyrre dem.

Det uudsagte er det mest utrygge

Mere generelt omkring jeres børns tryghed kan jeg sige, at det sjældnere er virkeligheden, der er skræmmende, end det er den måde, vi håndterer virkeligheden på. (Der er selvfølgelig klare undtagelser.) Det kan sagtens være trygt, eller i al fald det tryggeste, at far og mor åbent erkender, at de har problemer, og eftersom I virkelig ønsker at få løst problemerne, så I kan blive sammen som familie, så arbejder I intenst på det. Selvfølgelig er det tryggere, hvis far og mor bare hviler roligt i deres forhold til hinanden, men det er også sjældent, at ønskedrømme og virkelighed falder sammen.

Det virkeligt utrygge for børn, er det, de fornemmer, men som bliver holdt skjult, benægtet osv. At være tryg er ikke en følelse, men en oplevelse, som baserer sig på følelser. Det er trygt, når man kan tro på, at de væsentlige af ens behov vil blive mødt eller opfyldt. Det er trygt, når ens følelser er tilladte, bliver sat ord på, og bliver brugt til det, de er beregnet til, nemlig som handleanvisninger. Når jeres datter ikke kan holde sine forældres vrede ud og kan sige det højt og få jer til at lytte og handle på det - så er det måske ikke nogen ønskelig situation, men det er så godt, som det nu kan blive.

Når far og mor er åbne om, at I har problemer med at leve sammen, og at I gør, hvad I kan for at finde ud af det - I elsker jeres børn og vil inderligt gerne være en familie sammen - så er det heller ikke stof til noget eventyr, men det er en virkelighed, som er så god, som den kan blive.

Selvfølgelig kan I have stillet for store krav til jeres børn. Jo mindre, de er, desto mere har de brug for, at deres voksne er et trygt og helst usårligt fundament. Jeg ved heller ikke, om I har brugt jeres børn som 'våben' i en krig mod hinanden - det er selvfølgelig også særdeles hårdt for børn og mere, end de kan og skal klare. Men sket er sket, og igen: virkeligheden er sjældent noget eventyr.

Følelserne fortæller os, at vi er i live

Det bedste, I kan gøre i dag, er at være åbne om dét i jeres relation til hinanden, som jeres børn har mulighed for at fatte, og især at være opmærksomme på og rummelige over for deres følelser. Acceptér åbent, at I har begået fejl - og at I fortryder og er ulykkelige over det. Tal om, hvad I synes, I har gjort galt - på passende niveau, selvfølgelig. Tilpasset jeres børns forståelsesramme. Spørg til deres følelser - i passende omfang, det skal ikke overdrives - og tal med dem på følelsesmæssigt niveau, som du kan læse lidt mere om via dette link: Følelserne fortæller os, at vi er i live.

At have lov til at have de følelser, man nu har, er trygt. At eksistere i et følelsesmæssigt rum, hvor det fx ikke er farligt eller forbudt at være vred på far og mor, er så trygt, som det nu kan blive. Det samme gælder at vise/ udtrykke, at man er bange eller ked af det, og at det oven i købet er verdens vigtigste personer, nemlig ens forældre, som er anledning til frygten og sorgen. At gøre den erfaring, at alle, også mor og far, kan tage fejl, begå fejl, som man så kan gøre sit bedste for at rette op på, er ikke noget dårligt.

Og vigtigst: At leve med og efter sine følelser er udtryk for liv, hvor undertrykkelse af følelser er det modsatte: man kan komme til at opleve sig helt død. Ude af stand til at mærke sig selv. Komme til at tvivle på, at man overhovedet findes. Jeg behøver næppe at sige, at dét er skræmmende og utrygt!

Så - mit forslag til den bedste måde at reparere fortidens skader på er, at I forholder jer følelsesmæssigt åbent om det - på passende niveau ift hvem, jeres børn er, og hvad de kan rumme og håndtere med den modenhed, de nu har.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk