Vi mangler tillid til læreren i vores drengs 1. klasse

Vi mangler tillid til læreren i vores drengs 1. klasse

Kære Janne,

Jeg har en 7½-årig dreng som går i 1. klasse. Da han skulle starte i skole sidste år, var vi meget i tvivl om, hvorvidt han overhovedet var parat, men gennem et positivt og konstruktivt samarbejde med PPR valgte vi at lade ham starte.

Han er af skolepsykologen observeret til at være meget visuelt orienteret, og skal derfor bruge mange kræfter på at afkode de "regler og normer" samt almindelige budskaber, som man nu støder på i løbet af en dag. Samtidig blev vi gjort opmærksom på, at han skulle støttes både i skole og hjemme, når det gjaldt dansk - da han var mere logisk tænkende, og derfor ville have svært ved at huske og forstå bogstaver og lyde.

0. klasse gik over al forventning - der var udfordringer, men ved skole/ hjemsamtalen før overgangen til 1. klasse fik vi at vide, at han var noget så klar til nye udfordringer. Det faglige var blevet betragteligt bedre - men stadig med fokus på de ting, som psykologen havde fremhævet.

Sommeren gik godt - han var på spejderlejr i 5 dage, og voksede her både sprogligt, mentalt og socialt. Begyndte så i 1.klasse, hvor han fik ny lærer.

Hjemme havde vi den helt klare opfattelse, at det gik, som det skulle. Der var som ventet stadig udfordringer omkring dansk, men fra uge til uge kunne vi se en forbedring samt vilje og lyst til læring. Han var selv meget opmærksom på sine lektier.

Skole/ hjemsamtalen i oktober blev noget af en overraskelse. Elevplanen grænsede til det krænkende. Aldrig havde denne lærer oplevet et barn med så lidt vilje til læring - egentlig kunne vi bare lade ham blive hjemme, for han brugte kun sin skoletid konstruktivt i spisefrikvarteret - og madpakken kunne han jo bare spise hjemme! Vores dreng kunne jo slet ikke honorere de krav, som man stillede i 1. klasse - hverken socialt eller fagligt.

Min mand og jeg henviste til den elevplan, der lå fra om foråret, men fik kun den tilbagemelding, at den foregående lærer ikke vidste, hvordan en elevplan skulle udfærdiges, da den udelukkende var positiv, hvilket ikke gav noget at arbejde med.

Det synes vi dog, var en noget arrogant holdning, og spurgte ind til, hvorfor han så ikke havde kontaktet os tidligere, når det nu stod så grelt til. Vi henviste også til de papirer, vi havde afleveret fra PPR, og som vi havde med i papirform til mødet. Dem var han ikke bekendt med (?) og det gjorde ingen forskel. Hans løsning var at få PPR ind over igen, så de kunne observere vores dreng (og forhåbentligt også læreren). Vi har før haft gavnlig samarbejde med PPR, så det kunne vi kun bakke op om.

Rent følelsesmæssigt er fronterne trukket op hos os forældre - vi er ikke imponeret over den behandling vi og ikke mindst vores søn er blevet udsat for.

Efter et par dage med dyb frustration, hvor jeg ville klage over læreren! - melde drengen ud af skolen - you name it - har vi besluttet os for at lade PPR komme til og fastholde ham i den klasse, hvor han er vant til at være.

Tilbage står vi så med total manglende tillid til, at den lærer på noget tidspunkt formår at være en "god" lærer for vores barn - vi er bekymrede for, om den meget negative holdning fremad vil komme til at præge hans undervisning af vores søn, og tilgangen til ham i al almindelighed.

Har du nogle forslag til, hvordan vi som forældre takler en lærer, som vi i den grad ikke bryder os om, og som vi nærer mistillid til?

Med venlig hilsen Mor til 7-årig dreng


SVAR

Kære Mor til 7-årig dreng,

min umiddelbare overvejelse: tror I på, at noget kan forandre sig? Eller er det jeres sikre overbevisning, at den pågældende lærer er så låst fast i sin negative stempling af jeres dreng, at det aldrig kan og vil blive anderledes? Det er her, problemets kerne ligger.

Forbløffende forskel i vurdering

Som du beskriver det, lyder det ganske rigtigt som en meget skarp udmelding, læreren er kommet med, og den lyder også forbløffende anderledes end alt det andet, du ellers fortæller om jeres drengs skoleliv mv. Hvad er mon grunden til den store forskel? overvejer jeg. Hvad kan være foregået, som har tændt den nye lærer voldsomt af? Har I spurgt efter det? Har I direkte talt med ham om, hvor anderledes hans vurdering er - og hvorfor?

Hvis ikke, foreslår jeg, at I gør det - men jeg synes nu, at det lyder, som om I allerede har gjort det, uden at få nogen brugbar forklaring. Jeg foreslår, at I (igen?) prøver at få lærerens forklaring på, at han vurderer jeres søn, som han nu gør. Bed om at få de fakta, han bygger sin vurdering på. Hvad er det, jeres søn ganske konkret gør - eller ikke gør - i klassen, som får læreren til at konkludere, at han er aldeles ude af stand til at lære noget? Som jo står i direkte og besynderlig modsætning til jeres oplevelser med sønnen derhjemme. Kan hans vurdering være resultat af en eller anden fatal misforståelse - som I sammen kan få redt ud?

Hvis ikke det fører noget med sig, synes jeg, at I skal gå til skolelederen med jeres undren. Ikke bag lærerens ryg, fortæl ham, at I vil gøre det, fordi I ønske at finde en rimelig forklaring på det skift, der er sket. Jeg synes også, at I har brug for en 'second opinion' på elevplanen fra sidste år - fra skolelederen eller fra PPR. Hvordan kan den være så positiv og forkert - og så uanvendelig? Mystisk.

Prøve at løse op i den nuværende hårdknude

Jeg mener, at I tjener jeres drengs sag bedst ved at prøve at arbejde med den nuværende situation. Det lyder for mig, som om han er en dreng, der bruger energi på at forholde sig til de sociale omstændigheder, han befinder sig i, og at det vil være voldsomt for ham at skulle skifte klasse eller skole.

Det kan selvfølgelig være, at jeres søn er så uheldig, at han nu har fået en lærer, der er stiv, utilbøjelig til at flytte sig eller ændre synspunkt - af en eller anden grund. Det er selvfølgelig helt uprofessionelt, hvis det er sådan - og ikke særligt sandsynligt.

Banalt, men: Der skal to til at være fjender eller uvenner

Det er sandsynligt, at der kan komme en opblødning af situationen, hvis I er i stand til at handle ud fra en overbevisning om, at den pågældende lærer fx bare har fået helt galt fat på noget, og måske i begynderusikkerhed temmelig stivnakket klamrer sig til det. (Hans afvisning af PPR-papirernes betydning lyder sådan - hjerteskærende dumt, synes jeg.)

Hvis han møder jeres undren og nysgerrighed, hvis han lærer jer bedre at kende og oplever jeres engagement i og støtte af jeres dreng, er det meget mere sandsynligt, at det vil få ham til at ændre sin vurdering. Undren og nysgerrighed er ikke truende, men det er mistro, vrede og negative vurderinger. Møder man det, går man i forsvar og lukker af. Det kommer der ingen opblødning ud af.

Opblødning er der brug for, så mit svar på dit spørgsmål er, at I må overveje, om I er i stand til at møde læreren med en forståelse af hans reaktion, som mere ligner undren end den ligner en negativ vurdering (dårlig lærer, dum, uvidende, uprofessionel, osv.) - og i givet fald afprøve det. Undersøg, om det fører til en kvalitativ ændring i jeres samspil - og lærerens forståelse af jeres dreng. Hvis ikke det kan ske - så er jeres dreng bedre tjent med at blive flyttet til en anden klasse, hvor han ikke på forhånd og per definition er negativt stemplet.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk