Min datter på 2 år vil ikke sove

Min datter på 2 år vil ikke sove

Hej Janne,

Min datter på 2½ har nogle meget store problemer med at falde i søvn for tiden.

Vi har en fast rutine, hvor vi læser en bog, taler om dagen der er gået, og så får hun vand, kommer på toilet og der bliver sagt godnat.

I den seneste måneds tid har vi flere dage om ugen haft en voldsom kamp med hende, som kan tage flere timer, inden hun sover.

Der er 1000 ting galt, sutterne skal vaskes, hun vil på toilet 3-4 gange, hun vil have vand 3-4 gange, strømper af, strømper på osv. Og så siger hun igen og igen, at hun ikke vil sove, og det er kedeligt at sove.

Vi forsøger at finde et miks mellem at hjælpe hende, og samtidig være faste overfor hende, så vi f.eks. ikke går efter vand igen og igen.

Når hun ikke får sin vilje skriger hun som en sindssyg i op til 1½ time, hvor vi snakker beroligende med hende, går op og trøster hende osv. men forsøger som nævnt at holde en fast ramme.

Det skal også nævnes, at det nogle dage går helt fint, og det aldrig er til at sige, hvornår hun ikke vil sove.

Vi oplever ikke, at vores nuværende rutine virker efter hensigten, og det slider - hvad skal vi gøre?? 

Mvh


SVAR 

Kære spørger,

det korte svar: I må ændre på jeres rutiner.

Og det lange: Alle din datters krav på sengekanten er bare påfund. Hun vil ikke sove, og derfor finder hun i situationen på alt muligt, som hun mener, det er sandsynligt, at mor og far hopper på. De vil være uden ende, for det er slet ikke tørst/ tissetrang/ sutter/ strømper, der er problemet.

Psykologisk udvikling

Det er meget almindeligt for børn omkring din datters alder, at de - pludselig - får et andet forhold til at sove og falde i søvn. Det handler om den psykologiske udvikling, som uafbrudt er i gang hos børn. Den er ikke nogen jævn proces. Der sker nogle spring ind imellem, og dem kan omverdenen tydeligt mærke. Jeg forestiller mig, at det må være forklaringen bag det, der er foregået med din datter i den seneste måned.

Hun er nu blevet så moden, at hun fx kan være bange for mørke - også selv om hun ikke nogensinde før har været det. I kan lade en natlampe være tændt i nærheden af hendes seng - hvis ikke I allerede har det. Eller lade døren stå på klem ud til jer, så hun fx kan høre jeres stemmer eller se lys fra, hvor I opholder jer.

Farlig, farlig ...

Det er også nu, der kan ske det, at hun begynder at blive bange for noget. Det vil også vise sig om dagen, fx når hun leger. Mit lille barnebarn på 2¼ år har mægtig travlt med at lege 'farlig, farlig løve/ tiger/ slange' om dagen. Han udstøder skræmmende løvebrøl og ser aldeles tilfreds ud, når vi andre lader, som om vi bliver forskrækkede. Det er trygt for ham at opleve, at han kan forskrække andre. Han er for nylig begyndt at skulle have lys, når han falder i søvn: han er blevet bange for mørke. Lige efter bogen.

Din datter er sandsynligvis i fuld gang med at finde ud af at håndtere og indlemme nye sider af tilværelsen. Hvad mørke er, måske, eller hvad mørket kan gemme. Hun har nu fantasi til at forestille sig, at der kan være noget i verden, som er farligt for hende, og at det kun er mor og far (- og tilsvarende trygge personer), som kan passe på hende. Og selvfølgelig skal I være i nærheden for at være til nogen nytte.

Nyopståede behov

Det vigtige i situationen er derfor, at I i familien finder ud af at håndtere denne nye fase på en måde, så din datter kommer så godt igennem den som muligt. Det betyder, at hun i et eller andet minimalt omfang får imødekommet de nyopståede behov, som altså er en følge af hendes helt normale og sunde udvikling.

Behovene er stærke - åbenbart så stærke, at hun kan skrige som en sindssyg i 1½ time, når ikke hun får dem mødt - eller bare set. (Læs evt. mere om det ved at følge linket: Alting drejer sig om vores behov.)

Det vil betyde ekstra besvær for jer - at I er nødt til at bruge mere tid på hendes falde-i-søvn-situation - eller at I er nødt til at organisere jer lidt anderledes end sædvanligt, og måske end det passer jer. Jeres sædvanlige rutiner må formes om.

Hun har brug for, at I ser hendes nye behov for - at blive passet på, at være fri for mørke - hvad det nu kan være. Hun har måske allermest behov for at erfare, at mor og far er opmærksomme og bemærker, at noget nu er anderledes for hende - og er parate til at række ud mod hende og give hende det, hun nu har brug for.

Se helt væk fra krav om handlinger. Fokusér på behov

Jeg foreslår, at I ignorerer hendes krav om vand mv., og i stedet for prøver at spørge ind til, hvad der foregår i hende. Hun er jo så lille og hendes ordforråd og begrebsforråd så uudviklet, at hun ikke selv er i stand til at sætte ord på det, der foregår. Hun kalder det 'tørstig' eller 'strømper', for det er det, hun nu kan komme i tanker om, som må være i vejen.

I må foreslå og gætte ud fra jeres kendskab til hende. Måske kan det allerbedst ske ved at I fortæller historier, der passer til situationen: 'Der var engang en lille pige, som var bange for mus. Hun fortalte det til sin mor, og så gav mor hende en sovekat, som passede på, at der aldrig kom nogen mus hen til hende.' Eller hvad det nu kan være.

Der er skrevet mange børnebilledbøger om dette emne - spørg den lokale børnebibliotekar. Bøger er altid glimrende redskaber, fordi man hører om nogle andre end en selv, der har og får løst samme problem, som man selv har - som man måske ikke engang kan sætte ord på. Børn lærer faktisk både ord og begreber fra bøger, og lærer dermed at blive bedre til at udtrykke sig - og din datter er jo allerede vant til bøger, kan jeg læse.

Det er også muligt, at du kan spørge hende, om hun slet ikke har lyst til at sove nu? Selv om hun er træt? Og så tale lidt med hende ud fra det udgangspunkt. Prøve at få sat ord på det, som er i gang lige dér, i situationen. Det må selvfølgelig afhænge af hendes sproglige udvikling, af, hvor meget hun forstår. Jeg understreger lige, at der ikke på noget tidspunkt skal være tvivl om, at hun skal sove. Hun får ikke lov til at komme op, hun må blive i den seng, hun nu er blevet lagt i. Det er ikke til diskussion.

Det kan også være, at det vil hjælpe på søvnigheden, at hun får lidt at spise kort tid før sengetid. En banan, et glas mælk - noget, der mætter lidt. Men sover ikke så godt, hvis man er sulten.

Udvikle dårlige vaner?

Jeg forestiller mig, at du kan være bange for, at din datter vil blive forvænt. Få dårlige vaner, sådan at hun fra nu af altid vil have jer til at blive siddende på sengekanten i timevis - eller hvad det nu kan være, I finder ud af at stille op med situationen. At det ikke dur, at I slækker på jeres nuværende faste rammer.

Det er min erfaring, at det er enklest at have med børn at gøre, der har fået mødt deres behov i et vist rimeligt omfang. Det betyder slet ikke, at de 'får alt, hvad de peger på'. Det er mere indviklet. Behov for er nemlig overhovedet ikke det samme som lyst til, og det er her, I som forældre må udfolde jeres voksne kompetence.

I må gennemskue jeres datter. Når hun kan få jer sendt ud efter vand eller renvaskede sutter, så herser hun med jer, og eftersom det jo ikke opfylder hendes behov, som ligger gemt bag (- eller forklædt som) hendes handlekrav til jer, ja, så kan herseriet blive ved i én uendelighed. I kommer til at kæmpe med hende om noget, der ikke har det mindste med sagen at gøre ('Ikke mere vand nu!'), og som derfor aldrig kan føre til noget brugbart resultat - og I kan komme til at opleve hende som urimelig.

Blive set og mødt - og 'mæt'

Hvis I omvendt er lydhøre over for de ændringer, som vil blive ved med at foregå i og med hende hele barndommen igennem, og er parate til at ændre på jeres rammer og rutiner, så de til stadighed passer til både jer og jeres datter - så vil hun for det første opleve sig set og mødt. Det er fundamentalt vigtigt for et barn at opleve det. Det skaber barnets fundamentale personlige tryghed, og børn er parate til at kæmpe som tossede for at blive det.

For det andet vil I 'mætte' hende. Den aften, hvor hun har fundet ud af, at mørket ikke er farligt, at der ikke gemmer sig farlige væsner i gardinerne eller under sengen, i al fald ikke nogen, hun ikke kan klare - så flytter hun sig. Så ser hendes behov anderledes ud. Så har hun simpelthen ikke brug for jer som en sikring af, at der ikke sker hende noget, mens hun sover. Så kan I igen ændre på jeres rutiner.

Omvendt, så længe hun ikke er 'mæt', vil hun selvfølgelig blive ved med at prøve at kræve det af jer, hun mener, hun har brug for. Og det kan trække ud i årevis og virkelig danne grobund for dårlige vaner.

Så - flyt jeres fokus fra hendes måde at opføre sig på, og prøv i stedet for at fokusere på de reelle behov, der gemmer sig bag, og som altså er udtryk for et nyt trin i hendes udvikling. Og find så ud af at lave nogle rutiner omkring sengetid, som passer til det.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk