Vores søn på 11 år sover ikke igennem i sin egen seng

Vores søn på 11 år sover ikke igennem i sin egen seng

Hej Janne,

Jeg søger råd til, hvordan man får en snart 11-årig dreng til at sove natten igennem i sin egen seng?

Da vores søn var lille, sov han meget uroligt om natten og var vågen flere gange. Han er altid blevet puttet i sin egen seng, men kom ind til os om natten, hvilket gav lidt mere ro.

Som 6-årig begyndte han at sove igennem, dette var selv om han på det tidspunkt lige var blevet storebror. Som 8-årig fik han nyt værelse i kælderen (det er en lys og hyggelig kælder), hvilket han selv havde efterspurgt længe. Men da vi andre sov på en anden etage (vi bor i et lille hus med vores soveværelse på 1. sal og lillebrors værelse i stueplan), begyndte hans urolige nattesøvn igen. Han følte sig utryg og kunne ikke sove. Hvis han vågnede om natten, kom han op til os.

Jeg fandt nogle gode afslapnings cd'er til børn, som hjalp til at han kunne falde i søvn, men han vågnede stadig mange gange om natten og virkede meget utryg. Derfor endte det med, at han stort set hver nat kom op og sov hos os (dog ikke i sengen, men på en sofa, der står i soveværelset).

Men da det ikke var en holdbar løsning i længden, fik vi fat i en køjeseng, som han delte med sin lillebror på stueplan. Det hjalp også i et stykke tid, hvor han igen sov helt igennem, men nu er han så begyndt at komme op på "sofaen" igen. Først var det en gang imellem, hvis han havde mareridt, men nu er det nærmest bare blevet en vane.

Egentlig har vi altid været åbne over for, at drengene kommer op om natten, men synes at den ældste er ved at nå en alder nu, hvor man skal sove i sin egen seng. Han kommer bare op og lægger sig, så er han ikke ked af det eller utryg længere på den måde. Vi vågner heller ikke altid af det, men det er nok bare mere princippet. Han sover med sin lillebror i køjesengen, så han ligger jo ikke helt alene i forvejen.

Har haft flere snakke med ham om det, og han kan ikke selv helt give udtryk for, hvorfor han kommer op. Hvis vi sender ham ned igen om natten, kommer han blot op igen en time eller to efter. Spørgsmålet er derfor, hvordan får vi ham til at blive i sin seng hele natten? Kan jo også som forældre have brug for lidt privat liv ;-)

Venlig hilsen Maria


SVAR

Kære Maria,

allerførst: jeg kan rigtig godt lide jeres helt praktiske måder at håndtere jeres ældste søns soveuro på. Videre: Jeg har overvejet, hvad der kan ligge bag jeres drengs urolige nætter, og har tre forslag:

En dårlig vane?

For det første - som du selv nævner - kan det være blevet en dårlig vane. Han kommer jo ikke engang op til jer, fordi han er bange. Og selv hvis han var: Børn skulle gerne lære at håndtere (lidt) uro, (lidt) nervøsitet, (lidt) anspændthed og frygt - med videre - i takt med, at de bliver ældre.

De må gerne finde ud af så at sige at tale sig selv til rette: 'Der er en mærkelig lyd, men jeg tror, det er radiatoren, der giver sig, så jeg behøver ikke at være bange' - eller hvad det nu kan være. Selvfølgelig på et niveau, som svarer til deres alder og modenhed - og selvfølgelig med plads til undtagelser, mareridt ol.

Når jeres søn vanemæssigt smutter fra den slags bearbejden sine følelser ved at kravle op under fars og mors beskyttende vinger - ja, så er der nok noget, han ikke får lært at håndtere. Og verden bliver jo farligere og farligere, jo ældre man bliver, fordi man udvider sit aktionsfelt, så det er gavnligt løbende at lære at håndtere sin væren (lidt) bange.

Jeg er enig med dig i, at han 'burde' være i stand til at sove hos sig selv. Det er han så tilsyneladende ikke. Det kan være, fordi han i det hele taget er en lidt forsigtig person, og det fører til min næste overvejelse:

En lidt usikker og utryg person?

Er jeres søn i almindelighed sådan lidt utryg og usikker? Det skriver du ikke noget om, men jeg vil foreslå, at du/ I også overvejer det. Hvis han er, og hvis hans dagligdag fx rummer, at han må stramme sig op og klare udfordringer, som er lige ved at være for store for ham - ja, så kan det være, at det er om natten, hvor han ligesom alle vi andre er mere hudløs, og hans tærskler er lavere, at han ikke magter mere. Han har bare brug for den beskyttelse og tryghed, det giver, at sove tæt på mor og far.

Hvis dét kan være en forklaring, så er det hans generelle utryghed, I må fokusere på. Jeg kan ikke vide, hvad den i givet fald handler om. Det kan I, hans forældre, meget bedre finde frem til. Et par forslag:

Nogle børn er simpelthen mere forsigtige end andre. De har brug for at blive mødt på deres forsigtighed.

Nogle forældre overbeskytter deres børn - i den bedste mening, men med det resultat, at børnene ikke får mulighed for at 'slå sig' på tilværelsen i passende omfang. Og dermed ikke lærer at håndtere en verden, som ikke altid er venlig imod dem.

Andre børn er blevet og bliver 'set' så lidt, fx som følge af fortravlede forældre, at de ikke har fået skabt sig et tilpas solidt fundament af selvfølelse og selvtillid. (Læs eventuelt mere om det her: selvværd er det helt centrale.)

Afhængigt af rigtigheden af ovenstående, må I sætte ind der - og lade jeres dreng blive ved med at søge beskyttelse hos jer om natten, indtil han simpelthen ikke har brug for det mere. Og her kommer mit tredje bud:

Vokser meget snart fra det

Det varer ikke længe, før jeres søn vil betakke sig for at sove i nærheden af jer. Han nærmer sig puberteten med hastige skridt, og den vil sandsynligvis betyde en helt ny blufærdighed og krav om meget større privathed, end I oplever nu. Der kan gå et år, måske lidt mere, men jeg tror, at det allerede nu er flovt for jeres dreng, at han sover hos far og mor. Det er næppe noget, han fortæller sine kammerater.

Så hvis det bare er en vane, han har tillagt sig, så vil han snart begynde at ændre på den - efter egen tilskyndelse.

Selv påtage sig ansvar

Uanset hvad, vil jeg foreslå, at I taler med ham om natteuroen på den måde, at I giver ham (eller i al fald deler med ham) ansvaret for sin egen nattesøvn. Fortæl ham, at han nu er stor nok til at sove for sig selv - eventuelt sammen med lillebror. At I vil gerne have jeres soveværelse for jer selv - selvfølgelig med mindre han har haft mareridt eller fx er syg.

Bed ham om selv at finde forslag til, hvad der kan gøres, så han bliver i sin egen seng. Hvad skal der til, mener han? Få ham til at overtage ansvaret i det omfang, han kan - med mindre forklaringen er mit forslag nummer to: at han generelt er utryg. Så må der noget andet til, som ikke i samme omfang er hans eget ansvar, men mere jeres.

Spørg mig endelig igen, hvis jeg gætter ved siden af - og giv mig så lidt flere oplysninger.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk