Min søn på 12 år har problemer med soverutiner

Min søn på 12 år har problemer med soverutiner

Hej Janne, 

Jeg skrev til dig den 2. juni 2010 og fik et rigtig godt svar tilbage, som jeg stadig sætter stor pris på. Derfor tillader jeg mig igen at sende dig et spørgsmål, som omhandler min søn. 

Han er nu 12 år og en rigtig sød og velfungerende dreng, som trives i skolen og meget aktiv sportsdreng. Han er vellidt og utrolig omsorgsfuld, MEN ... han har stadig problemer med sine soverutiner. Når vi beder ham om at gå i seng, kan det tage op til en time, før han ligger under dynen, da han lige skal ordne sine aftenritualer. Det vil sige: tjekke, at døren er låst, spørge om døre og vinduer er lukkede, kigge op og ned 4 gange (som svarer til det antal, vi er i familien), kigge under sengen, og jeg kunne blive ved. 

Det er virkelig blevet et problem for os nu, for vi bliver irriteret på ham, fordi han spørger og spørger. Ikke nok med det, så er det vigtigt for ham, at han får sagt "godnat, sov godt, jeg elsker jer", som er rigtig dejligt, men jeg kan høre, at for ham er det ét af hans ritualer, og hvis vi ikke lige får svaret, bliver han ved, til vi har svaret ham. Før falder han ikke til ro. 

Det, der har fået mig til at tage kontakt til dig igen, er, at min søn sagde til mig i dag, at han troede, at han havde det der "mor, du ved det, hvor man skal gøre de samme ting hele tiden ellers så..." ellers hvad? Og han svarer, at "ellers sker der jo os noget, eller så bliver jeg ikke en god fodboldspiller, osv.", siger han. 

Jeg blev bare så ked af at høre hans frustration, da jeg selv i den alder havde de oplevelser. Jeg ved, at det er en enorm belastning for kroppen at skulle igennem det hver aften, og det er da klart, at når han så skal sove, så har han fået sat gang i en masse tanker. 

Jeg håber meget, at du måske har nogle redskaber, som kan hjælpe os. 

Med venlig hilsen
Den Fortvivlede Mor


SVAR 

Kære Fortvivlede Mor, 

det glæder mig, at du kunne bruge mit svar dengang, for 3½ år siden. Jeg håber, det bliver ligesådan denne gang.

Din søns aftenritualer lyder for mig så tvangsprægede, at jeg mener, du må tale med en uddannet psykolog om ham. Jeg foreslår, at du i første omgang taler med skolepsykologen på skolens PPR og hører, hvad hun/ han mener om det.

Jeg ved ikke, hvorfor den slags tvanghandlinger opstår, og det, jeg her kan give dig, er kun nogle snusfornuftige hverdagsbetragtninger - og efter min mening er de ikke nok. Jeg synes, at du og han har brug for et fagprofessionelt synspunkt også.

Tager alt for meget ansvar

For mig lyder din dreng speedet - og det var han vel egentlig også dengang, for 3½ år siden, hvor du fortalte, at han havde svært ved at falde i søvn. Der er fuld knald på ham, og han har svært ved at falde ned, lyder det til. Han tager alt for meget ansvar, for hele familien, særdeles grundigt - og hver aften. Han påtager sig at bæresåmeget, både familiens sikkerhed og hans egen fremtidige karriere, og det er lige nu, begge skal sikres - ved hjælp af en slags magiske handlinger. Som han synes, han er tvunget til at foretage.

Det må virkelig være belastende for ham. Og du havde det lige sådan, da du var barn? Jeg vil foreslå, at du prøver at overveje, hvad det kan være, der har ført til, at din dreng har valgt at påtage sig så (alt for) stort et ansvar. Der kan måske være noget hjælp at hente, hvis du finder ud af, hvad det kan handle om.

Savner jordforbindelse

Mine hverdagsovervejelser handler om måder at få din dreng til at 'falde ned' på. Hjælpe ham til at få jordforbindelse, for nu at bruge den slags sprog. Berolige ham. Jeg er ikke tilhænger af medicin til børn, med mindre det er absolut nødvendigt, så det er slet ikke beroligende medicin/ kemi, jeg tænker på. Snarere noget ganske kropsligt, massage, et varmt bad, yogaøvelser, meditation - den slags. Måske en kop mynte- eller anden beroligende urtethe en halv time før sengetid. Og slet ikke noget med en skærm den sidste time før han skal i seng.

Har du gjort dig overvejelser over hans spisevaner? Sukker sætter knald på tempoet, og det kan han med fordel undgå at spise, ikke mindst sidst på dagen. Det samme gælder mange tilsætningsstoffer. Du kunne opsøge en ernæringsvejleder og få forslag til kost, som ikke virker speedende. Måske spiser han 'skævt' i forhold til, hvad netop han har brug for, og kunne få mere ro på via en anderledes kostsammensætning.

Prøv at google 'yoga for børn'. Der er mange hits, og du kan tjekke, om der er nogle tilbud i nærheden af, hvor I bor. Gør det samme med 'meditation for børn'. Der er forslag til både kurser, bøger og cd'er. Jeg tror, at din søn er sådan en energibombe, at han vil have livslang glæde af at beherske nogle beroligende teknikker - mentale og/ eller fysiske.

Et vist ansvar - for sig selv

Når man er 12 år, er man desuden gammel nok til selv at tage et vist ansvar for sit eget velbefindende (- men ikke for alle andres!), og for mig lyder det, som om din søn er parat til det - jf., hvad han selv sagde til dig om sine ritualer. Jeg mener, at I fint kan gå i dialog med ham om hans speedethed og overansvarlighed - og de muligheder, der er, for at gøre noget, der giver ham mere ro.

Endelig vil jeg sige, at han burde lade være med at forstyrre sine forældre om aftenen på en måde, så det bliver for meget, og I bliver irriterede. Men det er nok for meget at forlange af ham lige nu: det er jo meget, der tilsyneladende står på spil for ham: Han kan ikke lade være med at irritere jer, for så kan/ vil der ske noget frygteligt.

Men jeg synes, at I godt kan fortælle ham, at han overdriver, og at han tager fejl, når han kobler sine 'magiske' handlinger sammen med fx familiens sikkerhed. Det ved han måske i forvejen, men kan bare ikke lade være med det - og så er det, jeg mener, han har brug for professionel psykologhjælp.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk