Vores søn på 7 år har problemer med at få legeaftaler (1)

Vores søn på 7 år har problemer med at få legeaftaler

Hej Janne,

Vi har en rigtig dejlig søn på 7 år, som har problemer med at få legeaftaler.

Vores søn er en meget dygtig fagligt i skolen, og socialt fandt han også hurtigt 2-4 legekammerater, som han leger rigtigt meget med i skolen. Problemet er bare, at de ikke ønsker at lege med ham efter skoletid. Vi har forsøgt et par gange både hos dem og os, vi synes, det er gået rigtig fint hos os, ganske få gange har vi skulle guide drengene og bryde ind. Trods det har tre af drengenes forældre nu meldt tilbage pr SMS/telefon, at deres børn ikke ønsker at lege. To har sagt, det drejer sig om, at vores søn er for dominerende.

Vi har talt rigtig meget med vores søn om dette. Drøftet, hvordan man er en god kammerat, hvordan man giver plads til andre. Han bliver rigtig ked af det og synes ikke selv, han gør noget forkert.

Han har en del ældre fætre og kusiner, som vi er tætte på, og som han tit leger med, og her observerer vi ingen problemer. Dertil har han en god kammerat fra børnehaven, som bor tæt på, men som går på en anden skole, her er der heller aldrig problemer, de leger skønt sammen, både hos os og hos dem.

Tilbagemeldingerne fra skolen er altid positive, vi får at vide, at han er en glad, harmonisk dreng, dygtig og vellidt, og når vi henter ham, løber han altid og leger. Vi har forsøgt at spørge ind til, om han kunne tænke sig at lege med nogle andre drenge fra klassen, men det har han ikke lyst til.

Nu ved vi ikke rigtigt, hvad vi skal gøre. Skal vi lade tingene gå sin gang og lade legeaftalerne ligge eller skal vi presse på og forsøge med legeaftaler med nye kammerater? Eller måske noget helt andet???

Det er meget svært for vores søn at forstå, at alle andre leger på kryds og tværs, men ikke med ham, og det påvirker selvfølgelig os som forældre rigtigt meget.

Mvh
De bekymrede forældre


SVAR

Kære bekymrede forældre,

jeg lægger mærke til to ting i jeres brev: For det første kan jeres dreng ikke genkende sig selv i beskrivelsen af ham som 'for dominerende' - og han bliver ked af det, når I konfronterer ham med udsagnet. For det andet er han en glad og velfungerende dreng, som har mange forskellige legekammerater, både i skolen og derhjemme. Så hvad er problemet egentlig?

Dominerende - eller ikke dominerende?

I vil gerne have, og jeres søn vil gerne have, at han kan lege med klassekammerater uden for skoletid. Det kan foreløbig ikke lade sig gøre. De drenge fra klassen, som jeres søn gerne vil lege med, fordi de er dem, han leger med i skolen, vil kun lege med ham dér og ikke uden for skoletid. Pudsigt, egentlig. Finder de ikke jeres søn dominerende, når de leger i skolen? Eller hvad mon det er, som gør forskellen?

Det er også muligt, at der er noget, I ikke ved eller har gjort jer klart - noget, som har betydning i sammenhængen. Er det noget, I har overvejet? Ellers foreslår jeg, at I gør det.

Dengang han havde klassekammerater med hjemme hos jer efter skoletid, og I måtte bryde ind og guide - hvad var det da, som gik skævt, set med jeres øjne? Var det, at jeres søn fyldte for meget - eller?

Jeg gætter, at det var det ikke. For hvis det var, kunne I jo bruge de episoder som konkrete eksempler over for jeres søn på, hvordan han er dominerende. Og fortælle ham, at selv om han ikke synes, han i de situationer gør noget forkert, så synes fx I, at han gør noget forkert. Og det samme gøre klassekammeraterne.

Noget andet på tapetet?

I beskriver jeres søn som fagligt dygtig, og jeg synes, det lyder, som om han er for kvik til ikke at forstå jeres negative opfattelse af hans opførsel - hvis I kunne henvise til en konkret situation. Så - det er lidt indviklet! - men som jeg sidder her, er mit gæt, at der er noget andet på tapetet. Som I ikke kender til, og som ikke nødvendigvis handler om jeres søn. Der er åbenbart heller ikke andre af hans legekammerater, som klager over, at han er for dominerende. Måske fordi de er lidt ældre, fætrene og kusinerne er i al fald, og derfor er mere lige med ham … ?

Måske består hans domineren i, at han er for kvik og for god til at finde på - ift. de andre drenge i klassen. Måske er det ok at lege med dem i de begrænsede tidsrum, skoletiden tilbyder - men ikke i længere tid efter skole. Måske er det sådan, at han så keder sig, med mindre han kan få mulighed for at sætte lidt fut i legene. Jeg ved det jo ikke, jeg gætter - fordi jeg undrer mig over, at jeres dreng virker dominerende over for nogle legekammerater og ikke over for andre.

De sociale regler

Hvis nu ovenstående gæt svarer nogenlunde til jeres virkelighed, så er mit forslag, at I ikke foretager jer noget. Jeres søn trives, han har mange legekammerater, og han er sandsynligvis i fuld gang med at lære at afkode alle mulige sociale regler - bl.a. dem, der findes i hans klasse. Lige nu kan han ikke forstå, at hans klassekammerater leger sammen uden for skoletid, mens han ikke gør. Men mon ikke han efterhånden finder ud af, hvad det kan handle om? Og korrigerer sin måde at opføre sig på efter de vilkår, der udspiller sig rundt om ham? Hvis han virkelig har lyst til det … Det kan jo også være, at han reelt ikke passer sammen med dem.

Så: mit forslag er, at I lader ham gøre sine erfaringer selv - og selvfølgelig hører på ham, når og hvis han fortæller om noget, som han ikke er glad for.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk