Vores piger har det svært i grupper på tre

Vores piger har det svært i grupper på tre

Kære Janne,

Vi har 3 piger. Tvillinger på 6 år og en storesøster på 8 år. Mit spørgsmål går hovedsageligt på tvillingerne.

Det er nogle stærke piger - de er populære, dygtige, sjove, meget talende og der er altid gang i dem.

De går i hver sin klasse og har hver deres venner. De er en-æggede, men er meget forskellige. De leger RIGTIG godt sammen, når de er alene sammen, men de opsøger ikke hinanden i skolen.

De har rigtig mange gode venner, og når de leger alene med deres venner, fornemmer jeg, at de er rigtig gode venner. Jeg oplever, at de er "en god ven", at de respekterer hinanden og i det hele taget en harmonisk oplevelse.

Men når de leger mere end 3 sammen, oplever jeg, at de ændrer adfærd og deres lege bliver meget mere konfliktfyldte. De bliver mere dominerende og taler ikke altid lige pænt… de kan finde på at sige "dumme ting" til andre i legen, som ofte ender i konflikter.

Det samme sker, når alle vores egne piger leger sammen eller i dagligdagen. Hvis alle 3 piger er hjemme, har vi (nogle dage) en del konflikter. Hvis kun 2 af børnene er hjemme, kører det som smurt i olie (uanset hvem af børnene der er hjemme).

Kan du give et godt råd?

Mvh


SVAR

Kære Spørger,

det er en gammel sandhed, at en gruppestørrelse på 3 piger ikke er nogen nem gruppe at få til at fungere. Jeg ved ikke rigtigt, hvorfor det er sådan, men gætter på, at det kan være resultat af noget med menneskers tendens til pardannelse … ? Pigers tendens til at danne dyader, altså grupper på 2 personer? Og så muligvis forstærket af, at to af jeres piger er énæggede tvillinger med en ekstra stærk oplevelse af tosomhed?

Måske er det bøvl, der opstår, når de er 3, udtryk for pigernes skaffen sig erfaringer med at være mere end 2 i en gruppe - og derfor egentlig udmærket. Det skal selvfølgelig helst være frugtbart bøvl, og det kræver åbenbart en voksens medvirken. Det kan de ikke selv - endnu. Men det kan de lære.

Samtal om sammenstødene

Jeg foreslår, at I prøver at - ja, evaluere de sammenstød, I overværer. Spørg ind til det, der er foregået. I kan spørge noget i denne retning: 'Hvordan tror du, at X havde det, da du kaldte hende (!!)? Blev hun mon glad? Eller ked af det?' 'Hvordan ville du få det, hvis nogen kaldte dig for (!!)?' 'Når nogen leger sammen, hvem skal så bestemme, synes du?' - osv.

Prøv at få pigerne til at reflektere over deres handlinger og udsagn. Gør dem opmærksom på, at ord skaber følelsesmæssige reaktioner, og at man faktisk selv kan bestemme, om man vil være anledning til en andens vrede, glæde eller måske sorg.

Det vil selvfølgelig ikke ændre noget fra den ene dag til den anden, men det vil så nogle frø i deres sind - og det vil forsyne dem med nogle begreber og en forståelse, som de efterhånden vil kunne bruge - også når der ikke er en voksen til stede. Illustrer gerne 'evalueringerne' med eksempler fra deres måde at være på, når de kun er 2. Der kan de jo opføre sig som 'gode venner', så de ved godt, hvordan man gør.

Jeg minder også lige om, at børn mange gange er vældig gode til selv at løse deres konflikter. Det kræver selvfølgelig, at de voksne kan holde sig væk.

Venlig hilsen
Janne Hejgaad

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk