Min mands søn på 8 år er i klemme mellem sin mor og papmor

Min mands søn på 8 år er i klemme mellem sin mor og papmor

Hej Janne,

Min mand har en søn på snart 8 år, som bor hos sin mor, de har været skilt i 3 år nu, men moren er vist stadigvæk meget sur, bitter over, at de er blevet skilt.

Hun har i de 3 år snakket meget grimt om mig og brugt ham som ven, sagt, at jeg er en dum kælling, og at jeg har taget sønnens far fra hende, osv. i den retning.

Det har gjort, at min mands søn simpelthen er så forvirret, så han lyver, fordi han er loyal over for sin mor, men vi ved jo ikke, hvad vi skal tro på, når han siger noget, og det gør os forvirrede og kede af det, for vi vil ham kun det bedste. Nogle gange siger han noget, og så bliver han ligesom lidt forskrækket over, hvad han har sagt, og griner og siger, det bare var for sjov, men vi tager det til os og tror på førstehånds indskydelsen uden at bruge det mod ham.

Han vil gerne lege sammen med mig og hygge, men han holder sig tilbage, for det virker som om han tænker på det, mor har sagt, men i de minutter, nogle gange ca. 15-30 min, går det rigtig godt, men så lige pludselig så stopper han og siger, at han ikke gider mere og så snakker han ikke til mig.

Jeg har ALDRIG haft problemer med børn før, men forstår jo godt, at han er ked af, at mor og far er blevet skilt, men synes ikke at moren hjælper meget til at sønnen skal have en god barndom og få det bedste ud af det, selv om hun godt ved, det er slut.

Resten af min familie plus min store søn har han det rigtig godt med, så ikke noget der.

Jeg er udmærket klar over, at han er ked af det og savner sin far (JH: Jeg tror, du her mener 'mor'??), jeg har så valgt at lade sønnen komme til mig, når han har lyst, men vi kan jo ikke hjælpe ham, når han gør og siger de ting.

Han har lige fortalt, at han ikke stoler på nogen - ud over sig selv.

Han har en søster på 20 år, og hun kan godt se, hvad det ender med, og hun har ingen kontakt til sin mor, fordi både sønnen og hans søster altid har siddet på deres værelse, mens moren altid sidder ved computeren eller tv'et, laver ikke noget med dem. Sønnen spiser alene på sit værelse, og moren har sagt, at hun ikke gider at tage kampen op med sønnen, når der skal bades, eller når han skal i seng, så han kommer først i seng kl. 22. Altså ingen regler og meget alene.

Vi tænker at søge om at få ham ind til os, så vi ligesom bytter roller, så moren får ham hver anden weekend, og sønnen har sagt, at han vil bo hos os.

Håber, du kan finde hoved eller hale i det her, for jeg er oprigtig ked af på far/søn vegne.

Og ja, jeg kunne blive ved for der er meget endnu, desværre.

Hilsen den bekymrede papmor


SVAR

Kære bekymrede papmor,

jeg kan næsten ikke komme i tanker om et mere betændt felt, end det du taler om: skilte forældre med deres nye partnere. Det er et meget mineret område at bevæge sig rundt i, og det kræver meget modne mennesker, hvis det skal håndteres på en positiv måde.

Jeg prøver at komme med mine overvejelser, og så må du se, om du/ I kan bruge dem.

Kræver to parter at være fjender

Overskriften er, at du/ I ikke kan gøre noget som helst på din mands ekskones side. Hun har valgt at forholde sig til skilsmissen for 3 år siden på den-og-den måde - og uanset, hvor lidt du og din mand bryder jer om den, kan I ikke ændre på noget som helst der. Tilsvarende er det hende, der suverænt bestemmer, hvordan hendes samvær med børnene skal se ud, og med mindre der er tale om misrøgt eller overgreb, kan I kun blande jer udenom.

I kan heller ikke gøre noget, hvis hun nægter at ændre på sin søns bofordeling, så I stadig kun kan have ham hver anden weekend. Det vigtige er, mener jeg, at I accepterer det, så der ikke kommer 'krig' imellem jer. Husk, at der skal to parter til at være fjender eller uvenner. Hvis I ikke vil være med til nogen form for fjendskab - så kan der ikke være nogen. Den side af sagen er ganske enkel.

Blive på egen banehalvdel

I kan kun gøre noget på jeres egen banehalvdel, og - igen som overskrift - er jeg overbevist om, at I hjælper din papsøn/ din mands dreng bedst muligt ved simpelthen at give ham plads til at have det, som han nu har det. I al fredsommelighed. Sådan at han kan opleve, at det fx er i orden, at han er afvisende over for dig og loyal over for sin mor - uanset, hvor dumt hun opfører sig.

Det er i orden, at han afbryder sine samvær med dig, når han kommer i tanker om, at hans mor ikke ville bryde sig om, at han hygger sig med dig. Du må endelig ikke tage det personligt - og jeg foreslår, at du reagerer med at sige noget i retning af, at det er helt okay, at han nu ikke vil hygge mere, for han bestemmer selvfølgelig over sig selv.

Det er jo ikke dig, der har et problem med din papsøn - det er ham, der har et problem med dig. Ikke på grund af noget med dig, men på grund af en skilsmisse og en vred mor.

Det er også i orden, at han taler over sig og lyver i den sammenhæng og skynder sig at kalde det, han nu har fået sagt, som 'for sjov'. Det er i det hele taget vigtigt, at I giver ham plads til at have alle sine reaktioner på, at far og mor er skilt, og hans forvirring over, at mor er vred og taler grimt om fars nye kone - som han selv godt kan lide. Han er i klemme som resultat af sin mors negativitet, og I må endelig lade være med at klemme ham endnu mere ved at sende skyts den anden vej.

Når han fortæller, at hans mor beskylder dig for at være årsag til skilsmissen, ja så kan I reagere ved blot at sige, at det har I nu en anden mening om. Osv. Lad endelig være med at bruge sådan et udsagn som anledning til at gøre ligesom hende. Lad endelig være med på nogen måde at tale negativt om hende. Det vil gøre din papsøns klemme endnu værre.Han trives bedst med, at I har et fredeligt forhold til hinanden, og vil hans mor ikke være fredelig, ja, så så kan I i det mindste være det.

Fokusere på følelserne - ikke på udsagnene

Jeg mener videre, at det bedste, I kan gøre, er, at kontakte jeres dreng med fokus på hans følelser. I stedet for at fokusere på indholdet af de udsagn, han kommer med om far-mor-skilsmisse-papmor, så spørg til, om han bliver ked af det, når hans mor siger sådan-og-sådan? Eller bliver han måske vred? Eller forvirret? Tag afsæt i sådan, som han virker i situationen. Du kan læse mere om at fokusere på følelser og tale ud fra dem ved at følge disse links: At tale sammen med fokus på følelser og behov samt: Følelserne fortæller os, at vi er i live.

Jeg synes ikke, jeg ved nok til at kunne råde jer til at søge om at få ham til at bo hos jer. Selv om han siger, at han gerne vil, så kan I i al fald ikke bruge det som argument. Det kan sagtens være endnu et udtryk for, at han er i klemme og derfor prøver at tilpasse sig jer - han siger det, han tror, I gerne vil høre, og det er ikke spor usandsynligt, at han siger det modsatte, når han er sammen med sin mor. Han er ikke gammel nok til selv at bestemme, hvor han skal bo.

Jeg gad vide, hvorfra du kender din mands ekskones udtalelser om dig? Er det noget af det, din papsøn er 'kommet til' at fortælle? Har du selv oplevet hende sige det? Eller er det din mand, som har refereret hendes udtalelser?

Uanset hvor det kommer fra, så foreslår jeg, at du lader det gå ind ad det ene øre og ud ad det andet. Den slags udtalelser er ikke værd at beskæftige sig med og mest udtryk for, at den talende er vred eller måske fortvivlet, bitter - den slags. Du bliver jo ikke en dum kælling, bare fordi nogen siger, at du er det.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk