Min dreng på 13 år er meget bange for mig

Min dreng på 13 år er meget bange for mig

Hej Janne,

Jeg vil starte med at sige, at jeg er en meget dårlig mor! En mor, som skader sit barns selvværd og selvtillid. Jeg starter med den sidste episode fra i går!

Han er 13 år og en meget dygtig dreng, meget sød dreng, og jeg føler, at han er meget bange for mig.

I går: Han skulle være sammen med vennerne. Jeg vidste, at han har ikke så meget strøm på sin mobil, så lige tilfældigt mødte vi hinanden i byen. Jeg var sammen med min lille pige på 2,5, og han kom med sine venner, mens han snakkede i en af sine venners telefon!

Min første reaktion var, at jeg blev sur og spørger ham, hvem han snakker med? Og hvorfor han lånte en andens telefon?

Det er en pige i hans klasse, som kan godt lide ham, men hun siger det ikke lige ud, hun driller ham, og når han spørger hende, om hun kan godt lide ham, så siger hun: nej ikke særligt. Men hun bliver ved med at ringe til ham og sende sms i tide og utide.

For et par uger siden forslog hun ham, at de skal give gaver til hinanden, og hun bestemmer også prisen: ca. 200 kr.! Jeg lagde mærke til min dreng, at han bruger parfume et par dage, og så spurgte jeg ham, om det var noget, som han har fået fra pigen bare for sjov, og han svarer ja! Så fortalte han mig hele historien, og den parfume, som hun købte kostede over 350 kr.!! Heldigvis kender jeg priser og sagde til ham, at hun taler ikke sandt, denne her parfume koster ca. 50 kr. Han vil ikke tro på det, indtil han tog sammen med mig til Bilka og så prisen!

Jeg har ikke ringet til hendes mor, men alt viser, at min dreng er meget naiv, lige som mig, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for ham!

For at undgå konflikter mellem os har jeg lavet lister over de ting, han skal lave og skrevet trin for trin til ham, så jeg behøver ikke snakke og blande mig!

Det ansigtsudtryk, jeg så i går, var forfærdeligt! Det var slet ikke sjovt, jeg var et dumt svin! Men på den anden side tænker jeg: Hvordan jeg kan give mine børn selvværd, når jeg ikke har det selv?

Men alt i alt har jeg skadet ham. Han er meget naiv og sød, han siger ikke fra lige som mig! Og det er, som om jeg ser mig selv i ham. Jeg ved det godt, at det er ikke så meget hjælp, vores liv bliver bare sådan, det handler om overlevelse.

Jeg har ikke venner. Og af den samme grund: at jeg ikke kan sige fra, og derfor af og til føler mig udnyttet, sagde jeg mit job op, så jeg har ikke noget arbejde. Det frustrerer mig også rigtig meget.

Jeg vil helst dø og ønsker mig, at jeg havde modet til at tage mit eget liv! Når jeg tænker på hans ansigt udtryk, så forvirret og bange!

Hjælp mig!

Med venlig hilsen
En forvirret mor


SVAR

Kære forvirrede mor,

jeg kan sandelig let læse, at du er blevet meget forskrækket over det ansigtsudtryk, din søn fik, da I tilfældigt mødte hinanden, og han blev afsløret i at gøre noget, som han vidste, du ikke ville bryde dig om. Men jeg må sige, at jeg er overbevist om, at du ikke har nogen grund til at være så forskrækket. Alle store børn gør noget, som deres forældre ikke bryder sig om, og så længe det ikke er værre end at låne en kammerats mobil, synes jeg, at du kan tage det helt roligt.

Det er også svært for mig at tro, at du virkelig har skadet din søn så meget, som du skriver, at du selv synes. Børn er temmelig overlevelsesdygtige og i stand til at klare sig fint forbi mange besværligheder. Det lyder for mig, som om du gør dig vældig umage med at få din søn til at opføre sig på en acceptabel måde, og jeg er sikker på, at det er trygt for ham - også selv om han protesterer over det.

Og så er han bare 13 år. Selv om han er naiv og har svært ved at sige fra, så har han masser af år til at lære det - også før han er blevet voksen. Børn på 13 år er som regel naive. Det kan næsten ikke være andet. Jeg synes, det lyder til, at du ikke skal være bekymret for ham.

Hjælp til dig selv

Til gengæld kan jeg ikke lide, at du har lyst til at dø. Glem ikke, at det vil være meget slemt for dine børn at miste dig. Jeg synes bestemt, du skal prøve at få noget hjælp til dig selv, så du kan få lyst til at leve og måske få mere selvværd. Da du ingen venner har, vil jeg foreslå dig at kontakte      www.livslinien.dk, hvor du har mulighed for både at skrive, telefonere og chatte med venlige mennesker, som gerne vil hjælpe.

Hvis du er religiøs kan du også henvende dig på din lokale kirke og tale med en præst eller tilsvarende der. Eller måske har du et familiemedlem, du kan tale med? Det er i al fald vigtigt, at du ikke går alene og er så ked af det, at du ikke ønsker at leve. Og husk: De fleste mennesker vil gerne hjælpe, hvis de ved, at nogen er i nød.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk