Vores pige på 7 år er bange for ikke at blive hentet efter skole

Vores pige på 7 år er bange for ikke at blive hentet efter skole

Hej Janne,

Vi har en 7-årig pige, som er meget følsom, men samtidig også har sin egen vilje, hvilket er godt.

Hun er populær, men har også en tendens til at blive fornærmet i gruppen, hvis tingene ikke passer hende. Og det er jo en læring.

Men de sidste 5 uger har hun været enormt ked af at skulle i skole og vil ikke hjem og lege med andre, som hun ellers før har villet. Vi har snakket og undersøgt i samråd med skolen, hvad der kunne være årsagen. Hun snakker meget om en episode, hvor hun mente, hun skulle hentes halv tre, hvor hun blev hentet halv fire. Og da jeg kom, var hun ulykkelig og sad og græd ved én af pædagogerne.

Vi går meget op i, at aftaler skal overholdes, og vi havde ikke den dag aftalt tidspunkt. Men det sidder i hende, at tænk, hvis jeg ikke bliver hentet, hvilket aldrig er sket.

Hendes far faldt og brækkede anklen og var indlagt et par dage, hvilket gjorde hende meget ked af det. Måske hun er bange for, der skal ske os noget.

Hun er dygtig i skolen, har mange veninder og er enormt kreativ. Hun er ikke den motorisk stærke pige med hensyn til sport. Om det er en fase eller noget, der kræver yderligere hjælp, er vi ved at være i tvivl om. Hun er kommet over perioden, hvor hun ikke kunne falde i søvn om aftenen. Og hun er nok blevet serviceret en smule for meget, hvilket der er taget hård hånd om.

Mvh Nadia


SVAR

Kære Nadia,

du spørger mig ikke direkte om noget, så jeg skriver mine overvejelser efter at have læst dit brev.

Jeg får den tanke, at der kan være sket et eller andet mellem jeres datter og et eller flere af de andre børn på skolen. Noget, som har været slemt for hende og har gjort hende bange og usikker. Af en eller anden grund kan eller vil hun ikke sætte ord på det, og i stedet vælger hun så - da I spørger meget ind til grunden til hendes pludselige ked-af-det-hed - at kalde det 'bange for ikke at blive hentet'. Så bliver problemet nemlig fars og mors, og jer kan hun regne med. Hun er vant til, at når der er problemer imellem jer og hende, bliver der gjort noget ved det.

Det er selvfølgelig et gæt, som jeg baserer på, at I ikke havde noget aftalt tidspunkt for afhentning den dag, hvor hun græd, fordi du 'kom for sent'. Samt at det aldrig er sket, at hun ikke er blevet hentet, og at hun ikke vil med andre hjem at lege - som jeg har svært ved at se, har noget med det andet at gøre. Jeg foreslår, at I overvejer, om der kan være noget om mit gæt.

Spørge med fokus på behov og følelser

Hvis I tror, at det reelt er noget andet end afhentning, som plager jeres datter, så kan I ikke spørge hende direkte. Det skete er for vanskeligt eller smertefuldt for hende, og hun har jo netop valgt at gå uden om det og kalde problemet noget andet. I stedet for må I bruge jeres kendskab til hende og prøve at spørge hende på den måde, jeg kalder at 'låne hende ord og begreb', og hvor I spørger til hendes behov og de dertil knyttede følelser, ikke til hendes eller andres handlinger.

I må komme med åbne gæt, som indeholder jeres bedste forslag til, hvad I tror, det er, som plager hende - eller sagt anderledes: Hvad det mon er, hun har brug for, som hun ikke får. Hvad er det for et behov, som ikke bliver mødt eller opfyldt, og som afstedkommer, at der skabes smertefulde følelser i hende: hun bliver enormt ked af det.

I kan læse meget mere både om at 'låne ord og begreb', om behov og om følelser ved at følge linket til Janne Hejgaards nyttige råd.

Far og mor skal være usårlige!

Et andet gæt: Hvis der er tidsmæssigt sammenfald imellem hendes fars brækkede ankel og hendes egen pludselig være bange for ikke at blive hentet - ja, så kan dét også være den dybere grund, sådan som du selv foreslår. Så kan hende reaktioner handle om, at hun på et følelsesmæssigt niveau er blevet klar over, at far og mor ikke er usårlige. Der kan ske noget med dem, når hun ikke selv er til stede, og derfor vil hun ikke væk i skole eller til kammerater - og er bange for, at I ikke kommer og henter hende, så hun kan få vished: der er ikke sket noget.

Hvis I mener, at forklaringen kan ligge her, ja, så er der ikke så meget at gøre ved det. Virkeligheden er jo ikke garanteret tryg og ufarlig, og det må børn lære at tackle i takt med, at de bliver ældre. Det kan de godt blive forskrækkede over og reagere på - et stykke tid. Og hvis jeres datter er blevet lige lovlig meget passet op eller beskyttet - du skriver noget om at blive for serviceret - ja, så har hun måske været særlig sårbar over for sådan en episode med, at far brækker en ankel.

Det vigtige er så, at I ikke spilder energi på et problem, der kaldes 'ikke blive hentet', men prøver at grave det frem, som er den egentlige grund til jeres datters ked-af-det-hed. Og den kan så være et behov for mors og fars usårlighed, som ikke kan opfyldes. Eller den kan være et behov for at blive behandlet på en bedre måde af en kammerat i skolen - fx med mere respekt eller omsorg. Eller noget helt tredje, som jeg så ikke har kunnet gætte.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk