Vores datter på 9 år lyver, stjæler og spiller syg

Vores datter på 9 år lyver, stjæler og spiller syg

Hej Janne,

Vi har en datter/ papdatter på 9 år, som vi har store problemer med.

Hun lyver groft, stjæler, spiller syg, spiller, at hun har ondt ,og ved den mindste skæld ud eller irettesættelse skriger hun, skaber sig og hyler, låser sig inde på toilettet og råber, at hun vil skære i sig selv og lave selvmord, hvis vi skælder mere ud, og vi skal sige "at det ikke er hende".

Vi er helt ude af den efterhånden. Hvad skal vi dog gøre?

De kærligste hilsner VM


SVAR

Kære VM,

dit korte spørgsmål giver mig ikke mange muligheder for at gætte rigtigt på, hvad det kan være, jeres datter prøver at skaffe sig - hvilke uopfyldte behov, hun prøver at møde - ved at handle, som du beskriver. Dit brev fortæller jo kun, hvordan hun opfører sig.

Jeg kan kun sige, at det lyder til, at jeres datter er rigtig meget i underskud. Der er et eller andet meget betydningsfuldt, som hun har voldsomt brug for, og som hun desperat prøver at skaffe sig ved at - lyve, stjæle, spille syg, skrige osv. Mit eneste forslag til dig er, at I prøver at vende jeres fokus fra jeres datters handlemåder/ opførsel og i stedet for fokuserer på, hvad det mon kan være for et eller flerebehov, hun så fortvivlet prøver at få mødt eller opfyldt.

Jeg bruger så stærke ord, fordi jeres datters reaktionsmåde lyder så desperat. Hun må virkelig have brug for det, hun ikke får.

At blive set

Jeg har skrevet mere om behov her på hjemmesiden - følg linket: Alting drejer sig om vores behov. Jeg ved jo ikke noget om jeres hverdag, så jeg kan kunne komme med helt generelle forslag, og det er fx meget almindeligt, at børn har brug for at blive set i (meget) større omfang, end de bliver i vores almindelige, travle hverdag.

At blive set er netop at blive mødt med fokus på ens behov og de dertil knyttede følelser. Det har jeg også skrevet mere om her på hjemmesiden, sammen med før nævnte tekst under Janne Hejgaards nyttige råd - eller jeg kan anbefale min letlæste bog, 'Genvej til gladere børn', som bygger på den samme forståelse af børns måde at opføre sig på, som du møder her i brevkassen.

Blive set - eller 'larme'

Det er fx sådan, at et barn, som ikke bliver set i tilstrækkeligt omfang, ofte får travlt med at gøre opmærksom på sig selv, og det kan netop ske ved at lave unoder af enhver slags eller simpelthen ved at larme. Og man må nok sige, at det lyder, som om jeres datter 'larmer' alt, hvad hun kan komme til.

Man kan også bruge som en slags målestok, at jeres datter vælger at skaffe sig al den ballade, hun sandsynligvis får fra jer for sine handlemåder - og at selv dét er mindre slemt for hende end at opgive at få det, hun har brug for. Intet barn vælger frivilligt at skaffe sig ballade med far og mor. Det gør man kun, når man ikke ser nogen anden udvej.

Og: Du har valgt kun fortæller mig om jeres datters måde at opføre sig på, og det giver mig den forestilling, at det også er opførsel, I fokuserer på, når I er sammen med hende. At I skælder ud, bebrejder, måske straffer. Og det flytter ikke det mindste.

Fokus på behov og følelser

Det eneste, der kan ændre på hendes opførsel, er, at 1) I får fundet ud af, hvad det mon er, hun har så voldsomt behov for, og 2) at I hjælper hende med at skaffe sig det. Lærer hende, hvordan hun kan handle, så hun rent faktisk får det, hun har så meget brug for - og så hun slipper for ballede med de vigtigste mennesker i verden, nemlig hendes forældre. Pap eller ej.

Det er selvfølgelig muligt, at det ikke kan lade sig gøre at skaffe det, jeres datter har brug for. Sådan er livet jo somme tider. Men det kan så lindre det uopfyldte behov, at det i det mindste bliver set, får sat ord på og bliver mødt med omsorg.

Du er velkommen til at skrive tilbage til mig og give mig noget mere baggrundsstof - så kan jeg sikkert være mere præcis. Hvis ikke I finder ud af at samspille med jeres datter på en måde, så hun begynder at aflægge sine unoder, vil jeg foreslå, at I beder om at få en samtale med skolepsykologen. Hun eller han kan sikkert hjælpe jer med nogle gode forslag. I kan også undersøge, om der er en familierådgivningsklinik i nærheden af, hvor I bor, og få en samtale med de kvalificerede folk, som arbejder der.

Jeg foreslår i al fald indtrængende, at I hurtigst muligt får gjort noget for at hjælpe jeres lille datter. Hun har det slet ikke godt.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk