Min dreng på 8 år driller og er voldsom i frikvartererne

Min dreng på 8 år driller og er voldsom i frikvartererne

Hej Janne,

Jeg skriver, da jeg har en dreng på 8 år, som går i 1. klasse, og som efter start i 1. klasse har fået tiltagende problemer med skolen. (Kun få problemer i 0. klasse).

Han er diagnosticeret til at være sensorisk sensitiv allerede fra 4 års alderen.

Han er urolig i timerne (piller ved ting, sidder uroligt og kan virke forstyrrende).

I frikvartererne er det for nylig blevet et problem, at han driller og er voldsom, hvilket nu har ført til, at han har svært ved at finde legeaftaler.

Han ved godt selv, at han har nogle problemer i form af at være voldsom og føler oprigtigt, at det er svært at være ham. Samtidig føler han sig forurettet, når han gør andre kede af det.

Men mit store ?:

Han spørger i dag ved puttetid, om han ikke kan skifte skole???

Han er meget social og har nogle gode trygge kammerater, som han har det godt med, når ellers ikke problemer som ovenstående overskygger det hele.

Hvis han skal skifte, er der bustransport, som han er lidt utryg ved samt nye omgivelser, som han ikke er tryg ved....... ????.

Håber, du kan belyse problematikken......

Mvh
Malene


SVAR

Kære Malene,

den smule jeg ved om børn, som er sensorisk sensitive, får mig til straks at mene, at det ikke er nogen god ide, at din dreng skifter skole. Netop fordi han er så sensitiv, har han brug for ro og stabilitet og en hverdag, som er så velkendt og overskuelig som muligt. Og det vil han slet ikke få, hvis han nu skal flyttes til en ny skole, og oven i købet køre i bus frem og tilbage. Han kan ikke overskue konsekvenserne af at blive flyttet - det må du gøre for ham.

Jeg mener, at det er en meget bedre ide, at du bruger energi på at støtte din dreng i at lære at håndtere den omverden, han nu er i. Det kan han bruge nu - og i al fremtid. Han bliver jo ved med at skulle være i verden, som den nu ser ud, og han bliver ved med at have brug for at kunne reagere uden at genere andre folk.

Afmægtige reaktioner

Jeg forstår hans drilleri og væren voldsom som hans afmægtige reaktioner på noget, han slet ikke kan klare - selv om han gerne vil, som du skriver. Han ved godt, at hans måde at opføre sig på skaber problemer, men han ved ikke, hvordan han skal bære sig ad med at opføre sig på en anden og mere konstruktiv måde. Jeg foreslår, at du og han sammen prøver at finde frem til nogle måder, han kan reagere på, som han kan bruge, og som ikke skaffer ham ballade med andre. Jeg foreslår videre, at du inddrager lærerne fra din drengs klasse i arbejdet.

Jeg kan ikke per brev give dig nøjagtige instruktioner i, hvordan du bærer dig ad med at lære din dreng at opføre sig og reagere mere hensigtsmæssigt. Men jeg kan give dig nogle rammer, og så i øvrigt henvise dig til mine tekster her på hjemmesiden - Janne Hejgaards nyttige råd - samt min lille bog, Genvej til gladere børn. Følg linkene.

Flytte fokus fra opførsel til behov

Først og fremmest må du flytte dit fokus fra din drengs måde at opføre sig på - altså hans handlinger - til de behov, han har, som er drivkraften bag hans handlemåde, og som han forsøger at møde og opfylde ved at handle, som han nu gør. Hvad er det fx, han forsøger at skaffe sig ved at drille andre børn? Er det venskab? Opmærksomhed? At være med i legen? Eller ...?

Prøv at tale med ham om de problematiske episoder på en måde, hvor du (i al fald i første omgang) overhovedet ikke nævner, at han har gjort noget dumt eller forkert. Koncentrér dig i stedet for at tale om, hvad han fik ud af det - af sin opførsel. At han i virkeligheden kun skaffede sig skæld ud, ballade, at de andre ikke gider ham - og tilsvarende. Find videre ud af, hvad han gerne ville have haft - som han sandsynligvis ikke fik - fordi hans handlemåde simpelthen modarbejdede hans egne behov. Man får jo ikke legekammerater ved at drille de andre eller ved at være voldsom over for dem.

'Låne ham ord og begreb'

Prøv at hjælpe ham med at finde ud af, hvad hans behov mon har været i den og den situation - og du kan ikke spørge ham direkte. Du må 'låne ham ord og begreb' - sådan som jeg omtaler det i førnævnte tekster. Hvis I først har fået sat navn på behovet - og det kan fx være 'at få en legekammerat' - så er det enklere at tale om, 1) at din drengs opførsel nok ikke skaffer ham det, han har brug for, og 2) hvad han mon kan gøre anderledes, så han rent faktisk (fx) får den legekammerat, han så gerne vil have.

Det handler ikke om at give ham gode råd. Du må hjælpe ham med selv at finde forslag - for han er den eneste, der kan vide, hvad han kan finde ud af at gøre og hvad ikke. Det er også godt for ham at opleve, at nok får han støtte af mor - og forhåbentlig også af lærerne - men det er hans eget ansvar at finde ud af at opføre sig hensigtsmæssigt.

Inddrage lærerne og måske PPR

Kan hans uro i timerne skyldes, at det er for svært for ham at følge med? Eller handler den om, at han bliver forstyrret af de andre børns tilstedeværelse eller tilsvarende? Du skriver ikke noget om, hvordan skolen handler for at møde din drengs specielle behov. Det vil jeg foreslå, at du taler med dem om - evt. kan en psykolog fra skolens PPR deltage i et møde mellem dig og lærerne. Mødet skal så gerne føre til, at I får lagt en plan for, hvordan din dreng kan blive støttet i at lære at opføre sig hensigtsmæssigt - både i forhold til sine egne behov og i forhold til omgivelserne - og få noget ud af skoletimerne.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk