Jeg er i tvivl, om jeg agerede "rigtigt" overfor min søn på 2½ år

Jeg er i tvivl, om jeg agerede "rigtigt" overfor min søn på 2½ år

Hej Janne,

Jeg har et spørgsmål vedr. en situation med min dreng på 2½ år, hvor jeg er i tvivl, om jeg agerede "rigtigt", og om der var noget, jeg kunne have håndteret bedre, og det nager mig.

Vi var på legepladsen, og min søn syntes, det var sjovt at prøve rutsjebanen. Der kommer så 7-8 større børn. Gætter på, de var fra 4-8 år. De begynder at lege fangeleg på det legetårn, hvor min søn også er og bruger rutsjebanen. De leger lidt vildt, og de tager ikke hensyn til min søn (lader ham ikke komme forbi dem og ignorerer ham).

Min søn reagerer ved at være meget tilbageholdende og afventende. Det ender med, at min søn bliver meget ked af det i toppen af en rebstige, da en af drengene ca. 4 år stiller sig lige foran rebstigen og kigger "udfordrende" på ham. Min søn tør ikke kravle helt op på legetårnet. Jeg siger til min søn, at han skal kravle op og siger til den anden dreng: "at han må da godt komme op", hvortil den anden dreng nikker.

Men min søn begynder at græde, og jeg tager ham straks væk fra rebstigen og over til nogle gynger.

Efterfølgende synes jeg godt, at jeg kunne have været mere beskyttende over for min søn og bedt den anden dreng flytte sig, så min søn kunne komme op. Men i situationen tænkte jeg, at min søn også skulle lære at tackle sådanne situationer. Der blev ikke slået eller sagt grimme ting, men de andre børn opførte sig ikke hensynsfuldt overfor min dreng, som var den mindste.

Hvad synes du? Hvornår skal man blande sig?

Mvh Emma


SVAR

Kære Emma,

jeg er imponeret over, at du gør dig overvejelser som herover. Du må være meget opmærksom, tænker jeg. Og jeg må sige, at jeg ikke synes, der er det mindste galt i sådan, som du reagerede.

Jeg siger ofte, at 'man må vælge sine kampe' - ellers bliver tilværelsen for besværlig. For mig lyder det på din beskrivelse af situationen på legepladsen, som om din søn har brug for i fred og ro at øve sig på at kravle op i det pågældende legetårn - og blive sikker i det. Det kan han ikke i selskab med en gruppe ældre og mere sikre drenge. Det var ærgerligt, at de lige kom på det tidspunkt, men den slags sker på offentlige legepladser, hvor alle jo har lige ret til at være. Jeg har stået i en næsten tilsvarende situation med mit yngste barnebarn, som også er en dreng på 2½ år.

Flertallets ret

Du kunne selvfølgelig have forsøgt dig med at bede drengene om at flytte sig et andet sted hen, men de var så mange, at de næsten havde flertallets ret. Og: du kan ikke opdrage på andre børn. Det må deres forældre gøre. Hvis de havde stået ved siden af, kunne du have bedst dem om at gribe ind, så der blev mere plads til din dreng - men det er ikke sikkert, at det havde ændret noget.

Jeg synes, du beskyttede din dreng ved at tage ham væk fra legetårnet. Han stod pludselig i en situation, som var for uoverskuelig for ham - det var måske derfor, han græd - og mor passede på ham og hjalp ham væk. Hvis han græd, fordi han ikke fik lov til at bruge legetårnet - ja, så er det et eksempel på, at man ikke altid får det, man gerne vil have, og det må han lære at tackle, som du selv skriver. Næste gang, I er på legepladsen, kan han forhåbentlig komme til at øve sig igen.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk