Vores søn på 5 år har lavt selvværd

Vores søn på 5 år har lavt selvværd

Hej Janne,

Jeg har en søn på 5, snart 6 år, der skal begynde i skole efter sommerferien. Han har desværre et lavt selvværd og er meget følsom, der efter min opfattelse måske skyldes, at vi blev skilt, da han var 1 år. Vi tog dengang MEGET hensyn til hans storesøster på 4 år - forklarede hende alt, observerede hendes reaktion osv. Vi glemte helt vores dreng. Vi "opdagede" ham først igen, da han var omkring 4 år, fordi en talepædagog spurgte os om det. Hjemme hos os var det tilladt at afbryde, når man taler - ja, han havde desværre ret - storesøster afbrød ofte, når vores dreng talte, og var meget mere i centrum end ham. Det ændrede vi på, da han var 4 år, men det var jo alt for sent!!!

Han har desværre i alle årene haft det dårligt med at gå i hhv. vuggestue og børnehave. Han er en person, der betragter de andre børn. Han er kendt for bare at sidde i sofaen og betragte, hvad der sker på stuen. Vi flyttede ham til en anden børnehave, men det hjalp ikke. Han føler, at de voksne i børnehaven, ikke er der for ham.

Han har et barn som han helst leger med, hvilket måske er ok?? Han tør ikke sige noget til de voksne på stuen og skal altid gå bag mig, når vi går ind i børnehaven osv. Jeg føler ikke, at han er særlig tryg ved børnehaven og han har ofte været syg, når jeg henter ham, uden at han har turdet sige det til nogen. Derudover er han meget autoritetstro og tør f.eks. ikke lege med børnehavens skovle, fordi han mener, at have hørt én af de voksne sige, at det må man ikke. Han kan være meget stædig om sådanne påstande.

Nu skal han så starte i skole. Jeg har tænkt på at kontakte skolepsykologen for at få råd til en god skolestart for ham, men måske du kan hjælpe?

Mange tak på forhånd for dit svar.

Venligst fra k


SVAR

Kære k,

jeg synes, det er en god idé, at du kontakter skolepsykologen omkring din søns skolestart, uanset om du nu synes, jeg kan give dig noget hjælp eller ej. Det er altid godt at få flere synspunkter, og man kan jo næsten ikke gøre sig for umage med sine børn.

Jeg er ikke så optaget af, om I måske har behandlet jeres søn forkert i de første år af hans liv. For det første har I garanteret gjort det bedste, I kunne komme i tanker om, og for det andet er det jo ikke muligt at ændre på fortiden. Så jeg kigger på sådan, som jeres dreng fremstår i dag i din beskrivelse.

Mangler tillid til voksne

For mig er det tydeligt, at han ikke har meget tillid til voksne. Det lyder næsten, som om han opfatter i al fald nogle voksne, som var de noget utilregnelige! Ex: De har fået den fikse idé, at børn ikke må bruge skovlene, selv om de befinder sig i børnehaven - og så gør man bedst i at rette sig efter det. Hvor skørt det end kan forekomme! Han skal sandelig ikke nyde noget af at lægge sig ud med dem. Og da man ikke ved, hvad den slags (utilregnelige væsner) kan finde på, er det bedst at holde sig i sikkerhed bag mor/ far, når man ankommer til børnehaven. Og blive siddende helt stille og holde øje med dem, mens man er der, og slet ikke besvære dem med, at man er syg og har det skidt. Der er alligevel ingen omsorg at hente.

Jeg kan sandelig godt forstå, at jeres søn ikke er vild med at komme i børnehave. Han må opleve det som et meget utrygt sted. Arme dreng! Sådan skal han ikke gerne blive ved med at have det. Han har i meget høj grad brug for at få skabt noget tillid til voksne mennesker, og måske også andre børn: Jeg lægger mærke til, at der åbenbart kun er ét andet barn, han vil lege med. Heldigt, at der dog er én.

Begynde senere i skole?

Jeg kan blive ganske bekymret for, hvordan han vil klare sig i en almindelig børnehaveklasse her, om et par måneder. Du beskriver ham som meget følsom og tilbageholdende, og han kommer selvfølgelig i klasse med alle mulige slags børn - også nogen, der er voldsomme og højtråbende. Og der bliver kun én voksen til 20 eller flere børn i klassen. For mig lyder det, som om han let kan blive tromlet, og jeg får den tanke, at han måske skal vente et år med at begynde i skole. Jeg foreslår, at du overvejer det, og snarest muligt taler med skolens kontor og skolepsykologen om det.

Kun små bidder ad gangen

Der ud over foreslår jeg, at I meget bevidst tager hensyn til, at jeres dreng er et forsigtigt, utrygt lille menneske. Han skal have nogle særlige vilkår for at kunne trives, og for at kunne lære at begå sig i den almindelige, barske verden. I må endelig tale med psykologen om, hvordan I gør det. Mit forslag er, at I bl.a. sørger for, at han ikke skal håndtere for mange nye mennesker ad gangen.

I børnehaven kunne det fx være en løsning, at jeres søn blev koblet sammen med en bestemt pædagog, som så tog sig særligt af ham, når det var nødvendigt, og som han havde særligt kendskab til. I kunne invitere denne pædagog hjem, så jeres søn mødte vedkommende i kendte og fredelige omgivelser, og så han fik en slags ekstra kendskab til vedkommende. Det samme kan I prøve at arrangere med de kommende lærere og pædagoger i skolen.

I det hele taget må I gøre jer umage med at præsentere nyt og fremmed for jeres dreng i tilpas små, overkommelige bidder. Det er eneste mulighed for, at han tør have med det at gøre. I må stille og roligt prøve at sætte en proces i gang, hvor han over tid gør sig erfaringer med, at der faktisk findes venlige, troværdige mennesker, også voksne, derude i verden. Nogen han godt kan have tillid til og stille krav til. Som det er lige nu, lyder han vældig opgivende.

Kropsterapi?

Jeg vil også lige nævne en helt tredje mulighed. Jeg kender jo ikke jeres situation, men hvis I har mulighed for det, økonomisk og geografisk, så findes der dygtige kropsterapeuter forskellige steder i Danmark. En kropsterapeut kan arbejde både med samtale og med den fysiske krop, og via begge kanaler hjælpe jeres dreng til at blive psykisk stærkere og få mere mod på det hele. Jeg har selv været rigtig glad for den hjælp, som kropsterapi har givet mig. På bodynamic.dk kan I læse mere.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Sønderhøj 1 | DK-8260 Viby J | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk